Fra revisor til sygeplejerskestuderende som 59-årig

”Jeg havde egentlig sagt til mine børn, at jeg ikke ville sidde til langt ud på natten og vente på svar på, om jeg var kommet ind på studiet eller ej. Men det gjorde jeg altså… Det var en utrolig følelse at være kommet ind – og jeg har ikke fortrudt det på noget tidspunkt.”

Ordene falder med et smil fra Christina Spahl, som i foråret 2025 fik beskeden om, at hun efter mere end 30 år som succesfuld revisor – blandt andet som direktør i et revisionsfirma - var blevet optaget på sygeplejerskeuddannelsen. I dag er hun sygeplejerskestuderende på Professionshøjskolen Absalon, har været i praktik på Kardiologisk Afdeling på Roskilde Sygehus og har et timelønnet fritidsjob på Onkologisk Afdeling på Sjællands Universitetshospital i Køge.

Denne dag er det dog på Hæmatologisk Afdeling af SUH i Roskilde, at vi møder Christina Spahl. Her arbejder Louise Spahl Hansen, Christinas datter, som sygeplejerske. De fortæller om et karriereskift hos Christina Spahl, som kom i forlængelse af et brystkræftforløb, men var en stor faglig øjenåbner. Og hun har aldrig fortrudt beslutningen om at læse til sygeplejerske.

”Jeg glæder mig hver morgen, når jeg træder ind ad døren på sygehuset. Jeg kan mærke i min mave, at det er det helt rigtige, jeg har gjort,” smiler Christina Spahl.

Det samme indtryk har hendes datter. Louise Spahl Hansen er 31 år, og har været på Hæmatologisk Afdeling i Roskilde, siden hun for syv år siden blev færdiguddannet som sygeplejerske. Hun er desuden klinisk vejleder og i gang med at læse en kandidatuddannelse i klinisk sygepleje.

”Min mor er virkelig blomstret op. Det lyser ud af øjnene på hende, og hun er vanvittig glad. Der er en gejst, der er kommet tilbage hos hende,” siger Louise.

Den store omvæltning fra en travl karriere som direktør i revisionsfirma til sygeplejerskestuderende på SU, kom i forlængelse af, at hun for fem år siden blev opereret for brystkræft.

Kræftforløb og sporskifte

”Under forløbet var der en læge her på brystkræftafdelingen i Roskilde, som syntes, det var en dårlig idé at fortsætte med at arbejde 70-80 timer om ugen. Han syntes ikke, jeg skulle bruge hele mit liv på arbejde, og sagde, at sandsynligheden for, at jeg havde presset min krop og hele mit system for meget, sagtens kan have været med til at udløse sygdommen. For jeg fik en kræftform, man ikke normalt får i min alder,” fortæller Christina Spahl.

Der skulle altså ske noget andet oven på en revisorkarriere, der begyndte som 20-årig og undervejs bl.a. var blevet krydret med en master i skatteret og en diplomuddannelse i ledelse. I første omgang blev hun efter kræftforløbet ansat i Skattestyrelsens bandeenhed, men der var for meget stillesiddende arbejde med for mange smerter i brystregionen til følge. Sporskiftet skulle altså være et andet og hen mod et job, hvor kroppen også var i bevægelse i løbet af dagen.

”I november måned forrige år læste jeg en artikel i Magasinet Helse om Christine Antorini, der var gået i gang med at uddanne sig til sygeplejerske. Jeg tænkte med det samme, at det skulle jeg da også. Og så gik jeg ellers i gang med at ringe til Absalon for at forhøre mig. Jeg sendte dem mit CV, og de opfordrede mig til at sende en ansøgning senest 15. marts,” husker Christina Spahl.

Ud over Christine Antorini og de sygeplejersker, hun mødte gennem sit kræftforløb, har datteren Louise Spahl Hansen selvfølgelig også været en inspirationskilde ift. sin mors valg af studieretning.

Drejede hovedet af led

”Louise og jeg var meget sammen ifm. min sygdom. Når hun havde fri, kom hun tit og besøgte eller passede mig, da jeg lå derhjemme. Der snakkede vi lidt om arbejde. Ikke fordi hverken hun eller jeg har haft for vane at fortælle vidt og bredt om vores arbejde, men her blev sygeplejen jo ret relevant. Jeg var selvfølgelig meget nysgerrig og spurgte ind til tingene. F.eks. når hun skiftede sårplastre på mig. Der måtte hun bede mig om at ligge helt stille, fordi jeg lå og drejede hovedet af led for at følge med i, hvad der foregik,” smiler Christina Spahl.

I dag trives hun som sygeplejerskestuderende, og er lykkelig for den vifte af muligheder, som faget giver hende. Det er kun på en kræftafdeling, hun ikke rigtigt kan se sig selv hverken i praktik eller som uddannet sygeplejerske.

”Når jeg kommer herned på Hæmatologisk Afdeling og besøger Louise, kan jeg lugte kemoterapien. Den lugt kommer jeg aldrig til at glemme. I det hele taget vil jeg nok helst undgå at arbejde på en kræftafdeling. Det kommer lige tæt nok på,” fastslår Christina Spahl.

Erfaring er en fordel

Der er heldigvis masser af andre muligheder på paletten, og Christina Spahl er overbevist om, at hun nok skal finde et sted, der passer hende, når hun er færdiguddannet. Inden da kan hun lægge masser af sygeplejefagligt i rygsækken, der i forvejen er godt fyldt op af livserfaring og færdigheder opnået som revisor og direktør.

”Jeg talte med en af oversygeplejerskerne nede på Onkologisk Afdeling ca. en uge efter, jeg havde læst artiklen om Antorini. Hun syntes, det var en god idé, at jeg læste til sygeplejerske. Hun så min alder, ballast og livserfaring som en stor fordel,” siger Christina Spahl og suppleres af sin datter, som i kraft af sin stilling som klinisk vejleder har haft flere – også ældre – studerende igennem hæmatologisk afdeling i Roskilde:

”Alle studerende er gode og bidrager med hver deres kompetencer. Men når du har noget alder, tager du tingene på en lidt anden måde, og er ikke lige så bange af dig, som hvis du var kommet direkte fra gymnasiet. Som 20-årig kan det godt være grænseoverskridende bare at skulle sige godmorgen eller vaske en patient. Når du er 50 år, har du ligesom set et andet menneske nøgent, og sådan er der flere elementer i faget, som kommer mere naturligt til dig, når du har noget livserfaring.”

Struktur og overblik

Christinas Spahls erfaring – måske særligt fra revisorfaget – kommer også til udtryk, når der f.eks. skal ryddes op i forbindelse med et vagtskifte eller findes ting, der skal bruges ifm. behandlingen af en patient.

”Jeg har taget noget struktur og overblik med mig fra revisorfaget. Når jeg f.eks. kommer ind på en aftenvagt, skal vi jo gøre stuerne ryddelige. Hvis der ligger en masse ting og flyder, og de af en eller anden grund ikke har kunnet nå at rydde op i dagvagten, så er det vores opgave at gøre det. Og der kan jeg godt se, at det ikke er alle, der lige gode til at se, når der står en vogn et forkert sted, eller en skraldespand, der skal tømmes osv.,” siger Christina Spahl, inden Louise Spahl Hansen ikke længere kan holde ordene bag sit smil tilbage.

”Det er jo ikke kun i din revisorkarriere, mor! Sådan har du altid været. Du havde fire børn derhjemme, så der skulle ligesom være styr på hårbørsterne, måltiderne og hvem der skulle på badeværelset hvornår om morgenen,” griner hun.

Som klinisk vejleder oplever hun løbende, hvor vanskeligt det kan være at komme ind på afdelingen og få rutinerne ind under huden.

”Det lyder banalt, men det er det bare ikke. Som helt ny sygeplejerskestuderende bliver man hurtigt meget koncentreret om en opgave. Hvis man f.eks. skal tage en patients blodsukker, kan man hurtigt glemme at sige, når man stikker. Man er så fokuseret på den enkelte opgave, at man ikke rigtigt kan multitaske eller tænke ud over den opgave, man er i gang med. Det kan man i højere grad, når man kommer med noget livserfaring, og i andre situationer har været vant til at skulle danne sig et overblik,” siger Louise Spahl Hansen.

Hverdagen som ældre sygeplejerskestuderende kaster også nogle pudsige situationer af sig.

”Da jeg sammen med min vejleder, som er midt i 40’erne, skulle tale med en patient på Kardiologisk Afdeling, kiggede patienten mest på mig. Som om, at jeg var den, der havde mest at skulle have sagt. Det havde vi meget sjov ud af. Men det er nok en helt naturlig reaktion,” siger Christina Spahl.

Fra direktørløn til SU

Hun kommer fra en flot revisorkarriere med en indtægt i den pæne ende. Hun erkender da også, at hun lige skulle vænne sig til at gå fra et fast og vellønnet job som direktør til en tilværelse som studerende med en SU på 7.426 kr. om måneden – før skat.

”Det er selvfølgelig noget helt andet, og jeg skulle da også lige vende det med min mand, som jo i høj grad er med til at sponsere mit studie, inden jeg sagde ja til at begynde. Men når man så får kigget dybt ned i sin økonomi og får splittet alting ad – og det er jo så det, jeg er mester til i forvejen – finder man ud af, at man kan få studenterrabat til mange ting eller henstand på det ene og det andet, fordi man er studerende. Derudover fandt vi ud af, at hvis jeg arbejdede fire vagter om måneden, så kunne vi få det til at balancere nogenlunde økonomisk,” fortæller Christina Spahl, som arbejder på Køge Sygehus som ufaglært timelønnet for at supplere SU’en.

Hun er nu igennem første semester og kan altså om tre år kalde sig for sygeplejerske. Her er målet i første omgang hverken titler eller chefroller.

”Jeg har ikke en intention om, at jeg skal være afdelingssygeplejerske eller ledende sygeplejerske. Det vigtigste for mig er at blive en dygtig sygeplejerske, der virkelig drager omsorg om patienterne – og ser dem, som de skal ses,” siger hun.

”Jeg har overvejet, om jeg inden skal til udlandet i mit sidste praktikophold. Det kan godt være, at jeg tager Tanzania eller et andet sted. Den mulighed havde jeg nok ikke fået som revisor,” siger Christina Spahl.