Håb om bedre medicinhåndtering på nye sundheds- og omsorgspladser

Ca. 9 ud af 10 gange er der udfordringer med medicin i en eller anden grad, når en borger udskrives fra hospitalet til en rehabiliteringsplads. Det gælder alt fra manglende recepter, uklarheder om ordinationen, ingen pårørende til at komme med medicinen hjemmefra, medicin i Tupperware-bøtter og ubetalte regninger på apoteket.

Det er i øjeblikket virkeligheden for Anne-Marie Kock og Malene Tondering, der er hhv. kvalitets- og implementeringssygeplejerske og daglig leder på Rehabiliterings- og Korttidscenter (ROK) i Rødekro.

Problemer med medicin er velkendte på flere af de ca. 3.800 midlertidige pladser, der findes i landets kommuner. Men når sundhedsreformen træder i kraft 1. januar 2027, er håbet, at dette ændrer sig til det bedre for både borgere og personale. Her bliver de kommunale midlertidige pladser nemlig til sundheds- og omsorgspladser under regionerne. Samtidig skal borgere, som efter et sygehusophold henvises til en af de nye pladser, ikke selv betale for deres medicin under opholdet. Selvom de fleste dage forløber forholdsvist problemfrit og uden sammenstød med system og regler, vækker ændringen glæde hos sygeplejerskerne Anne-Marie Kock og Malene Tondering.

”Det bliver forhåbentligt nemmere og mere patientsikkert. Det kan godt være ret bøvlet lige nu, når borgerne kommer fra sygehuset. Nogle gange skal vi ringe til sygehuset for at få lavet recepter på den ny-ordinerede medicin. Den ”gamle” medicin, som borgeren har fået inden indlæggelse, skal rekvireres via egen læge,” fortæller Anne-Marie Kock.

Medicin sorteret i Tupperware-bøtter

Borgeren skal altid have sin egen medicin med, da sygehuset kun giver medicin med til det første døgn efter udskrivelse. Det kan være svært for personalet at vide, om borgerens egen medicin er blevet for gammel. Er der mistanke om dette, må det ikke gives til borgeren.

”Når borgerne har medicin med hjemmefra, ved vi reelt ikke, om det er blevet opbevaret korrekt. Indimellem får vi det nærmest i Tupperware-bøtter, hvor der har siddet nogle søde pårørende og sorteret medicinen i forskellige beholdere. Men vi har slet ikke mulighed for at vide, om medicinen er for gammel eller ej. Så er vi nødt til at bestille noget nyt og opmagasinere den medicin, borgeren har med, indtil de tager hjem igen,” siger Anne-Marie Kock.

Malene Tondering og Anne-Marie Kock håber, at arbejdet bliver markant lettere, når det nye system træder i kraft.

Ubetalte regninger i vejen for medicinkøb

De peger på, at der i dag er borgere, som ikke kan få udleveret ny medicin, fordi de har ubetalte regninger på apoteket.

Anne-Marie Kock fortæller, at hun og kollegerne kommer godt og grundigt rundt i hjørnerne af sygeplejerske-faget – og lidt ud over faggrænserne – når disse udfordringer opstår:

”Når der kommer en patient fra sygehuset, har vedkommende ny-ordineret medicin med til det første døgn. Derefter er det borgeren selv, der skal betale for den. Så ringer vi til apoteket for at bestille ny medicin, men vi risikerer at blive afvist, hvis borgeren har ubetalte regninger. Dette kan skyldes ren forglemmelse, eller at medicinen er leveret til eget hjem, mens borgeren er indlagt på sygehuset. Det kan også være socialt udsatte borgere, som har det økonomisk svært, og der kan vi godt finde på at ringe til apoteket og lave en aftale om, at borgeren kan nøjes med at betale for det nye præparat. Lykkes det, forsøger vi at finde kontanter til at betale buddet, der kommer med medicinen fra apoteket.”

”Det er selvfølgelig ret specielt, at vi nærmest skal på jagt efter penge. Nogle gange har borgeren selv kontanter i deres pung, andre gange må vi ringe til pårørende og høre, om de kan hjælpe. Det er nogle af de lidt specielle vilkår, der er som sygeplejerske på de midlertidige pladser. Vi plejer at joke med, at vi er ansat som MacGyver-sygeplejersker, hvor vi må få tingene til at lykkes med det, vi lige har ved hånden,” siger Anne-Marie Kock med henvisning til tv-serien fra slutningen af 1980’erne om den hemmelige agent, der ud af nærmest ingenting kunne lave supervåben, gadgets og dimser, som hjalp ham ud af selv de mest vanskelige situationer.

Bemærkningen bliver sagt med et smil, men bunder i en reel problemstilling, der kan ende med alvorlige følger for den pågældende borger, hvis ikke der tages hånd om den. I praksis er det Malene Tondering, Anne-Marie Kock og deres kolleger ansat i kommunerne, der sørger for, at der bliver givet den ordinerede medicin, men formelt ligger ansvaret ofte hos hospitalet i den første tid efter udskrivelsen.

”Hvis vi ikke kan skaffe den ordinerede medicin, er der en reel risiko for behandlingssvigt. Så er vi nødt til at kontakte den udskrivende afdeling på hospitalet og bede dem om hjælp. Deres behandlingsansvar er på 96 timer efter indlæggelse. Det er vores pligt at gøre den behandlingsansvarlige læge opmærksom på, at vi ikke har den ordinerede medicin til rådighed,” siger Malene Tondering.

Medicinrum med gængs medicin

Fra 2027 bliver det regionerne, der skal købe medicin til sundheds- og omsorgspladserne, f.eks. via sygehusapotekerne. Planen er, at der laves et samlet system for indkøb, distribution og monitorering på tværs af sygehuse, sundheds- og omsorgspladser og akutsygepleje.

Anne-Marie Kock og Malene Tondering håber – og har en tro på – at medicinhåndtering og -administration bliver lettere for personalet på de nye sundheds- og omsorgspladser. De forudser dog, at der også fremover kan være en udfordring ift. at have nok medicin på pladserne til at dække de mange borgere, der kommer ind med forskellige sygdomme og med forskellige behov for medicin. Bl.a. er en stor del af borgerne, der opholder sig på ROK i Rødekro eller andre af landets midlertidige pladser, multisyge.

”En række af vores nuværende udfordringer kommer nok til at fortsætte. F.eks. har vi lige nu ikke et medicinrum, og vi skal have medicinen fra enten apotek eller sygehus. På sygehusene har hver afdeling et vist omfang af medicin. Det er det utopi at forestille sig, at vi på de kommende sundheds- og omsorgspladser kommer til at få medicin inden for alle specialer. Vi håber dog, at vi får et medicinrum med et større udvalg af præparater, hvor medicinen leveres fra sygehusets apotek,” siger Malene Tondering.

Bekymring for overgangene

Detaljerne for strukturer og arbejdsgange i forbindelse med de nye sundheds- og omsorgspladser er ikke faldet på plads endnu. Men på papiret er der mange gode intentioner og elementer, mener de to repræsentanter fra ROK i Aabenraa. De frygter dog, at sektorovergangen, som man forsøger at nedbryde med den nye struktur, ender med bare at blive flyttet.

”Vi ved fra det nuværende system, hvor svære overgangene er. Jeg kan godt blive bekymret for, om man med de nye strukturer ”bare” flytter portene, så i stedet for at fjerne en overgang kommer den bare til at ligge mellem de nye sundheds- og omsorgspladser og kommunerne,” siger Anne-Marie Kock.

”Det er svært at sige, hvordan det bliver, når der ikke er beskrevet nogle rammer endnu. Men vi er spændte på at få mere at vide om opgaven, vi skal løse i fremtiden. Vi glæder os til, at der kommer en ensretning for de midlertidige pladser, da der er forskelle på, hvordan de drives i de forskellige kommuner i dag,” siger Malene Tondering.