Her er opskriften på vellykket integration af iranske sygeplejersker  

Sygeplejerske og vicedirektør på Herlev og Gentofte Hospital Helene Bliddal Døssing starter interviewet med at kalde det, vi skal tale om, for sit ”hjertebarn”.  

Der er ingen tvivl om, at hun har en mission og sammen med sine medarbejdere har arbejdet hårdt på at få den til at lykkes: At udvikle en model, der kan integrere og uddanne udenlandske sygeplejersker bedst muligt, så de kan få dansk autorisation.  

”Vi mangler jo sygeplejersker mange steder og i stedet for at hente dem fra Filippinerne og Indien, synes jeg, at vi har et stort ansvar for at starte med dem, der allerede er i Danmark, f.eks. den store gruppe af iranske sygeplejersker. Hvorfor vælger regeringen ikke at investere i dem? De har ofte taget et aktivt valg om at komme hertil sammen med deres familie og skal bare have et lille puf,” siger Helene Bliddal Døssing og fortsætter: 

”Det undrer mig, og vi har da også forsøgt at gøre opmærksom på det mange gange, men uden held. Nu kan jeg endda se, at regeringen i forbindelse med det aktuelle finanslovsudspil vil afsætte en årlig reserve på 50 mio. kr. til partnerskaber med Indien og Filippinerne, der allerede fra næste år skal gøre det muligt at invitere sundhedspersonale hertil. Tænk, hvis politikerne var lige så gavmilde i forhold til dem, der allerede er her.” 

Skulle regeringen eller andre politikere tage Helene Bliddal Døssings opfordring til sig, er de velkomne til at kigge for Herlev og Gentofte Hospital. Her har man de seneste år afprøvet og udviklet en model, der på en effektiv måde får sygeplejersker fra et land uden for EU og Norden godt gennem den seks mdr. lange evalueringsansættelse, de skal gennemføre for at opnå dansk autorisation.  

”Jeg synes, at det er en ret fed model, vi har udviklet, og vi fortæller meget gerne om vores erfaringer,” siger Helene Bliddal Døssing.  

Praktik før evalueringsansættelse 

Udviklingsarbejdet startede for alvor for godt et år siden som reaktion på, at hospitalet modtog stadig flere ansøgninger om evalueringsansættelser fra især iranske sygeplejersker samtidig med, at mange afdelinger efterspurgte sygeplejersker.  

Første skridt var at sikre én indgang til hospitalerne, hvilket førte til, at man i marts 2023 fik afdelingen for Karriere, Vikarer og Kompetenceudvikling (KVIK) til at overtage opgaven for det samlede hospital. Afdelingen tilbyder både interne vikarer og ansatte karriererådgivning og tager altså også imod international arbejdskraft og står for al formalia, hvilket ikke kræver så lidt, fortæller vicedirektøren:  

”De her ansættelser kræver en del papirarbejde og ping pong med forskellige instanser. Det er godt at have alle ansøgninger og de rette kompetencer samlet ét sted.” 

Det stod dog også hurtigt klart, at mange iranske sygeplejersker trods god uddannelse fra hjemlandet kan have svært ved at gennemføre evalueringsansættelserne på seks måneder. Det skyldes bl.a. sproglige udfordringer, men også huller i fagligheden. 

”Teknisk er de meget dygtige, men de mangler en del i forhold til basal sygepleje. I Iran udfører de f.eks. ikke personlig hygiejne, og de er også mere autoritetstro og ikke så selvstændige og reflekterende, som danske sygeplejersker er.” 

Derfor bliver flertallet nu først ansat som ufaglærte medarbejdere i en praktikperiode på 2-5 mdr. 

”I praktikperioden lærer de en dansk hospitalsafdeling at kende – hvordan foregår sygepleje i dansk kontekst? De træner den grundlæggende sygepleje og ikke mindst sproget. At lære dansk er én ting, hospitalsdansk er jo noget andet,” fortæller Helene Bliddal Døssing og tilføjer:  

”Har man svært ved sproget, kan det være svært at tilegne sig ny viden, og derfor har vi også fået tilknyttet nogle sprogkonsulenter, som både screener sygeplejerskerne og tilbyder dem målrettet sprogundervisning.” 

Dyrt og ressourcekrævende 

Efter veloverstået praktikperiode er de iranske sygeplejersker klar til deres seks mdr. lange evalueringsansættelse, som primært er sidemandsoplæring. De bliver tilknyttet en sygeplejerske, typisk kliniske vejledere, der er blevet trænet i at uddanne sygeplejerskerne. Og der er også sprogundervisning. Når de seks mdr. er slut og autorisationen i hus, bliver de iranske sygeplejersker som oftest ansat i den afdeling, de har været i i evalueringsansættelsen.  

”Så det virker. Men det er dyrt og ressourcekrævende - de iranske sygeplejersker får også fuld løn under evalueringsansættelserne. Og vi har desværre ikke kunnet få økonomisk støtte udefra til det her, så afdelingerne har måttet tage ressourcer fra nogle andre vigtige områder for at få det til at fungere,” siger Helene Bliddal Døssing, der dog også ønsker at dvæle lidt ved de udfordringer, man har oplevet i forhold til endelig arbejdstilladelse.  

”Det er blevet bedre, men vi har haft nogle uheldige tilfælde, hvor sygeplejersker, der har fået godkendt deres evalueringsansættelse og fået dansk autorisation, har måttet vente længe på deres arbejdstilladelse trods ansættelse og en konkret vagtplan. Det har været meget frustrerende, især for sygeplejerskerne, der ikke kan forstå, at vi siger, vi mangler dem, og så kan de ikke få lov til at arbejde.” 

Regional kandidatbank 

I slutningen af 2023 afsluttede tre iranske sygeplejersker deres evalueringsansættelser på Herlev og Gentofte Hospital. I første halvår af 2024 har 18 afsluttet en evalueringsansættelse, yderligere 10 forventes at afslutte i 2024, mens 5-7 forventes at afslutte i 2025. Pt. arbejder én som ufaglært med henblik på at komme i evalueringsansættelse, og ultimo august har 10 ud af de i alt 16 afdelinger på Herlev og Gentofte Hospital iranske sygeplejersker i evalueringsansættelser, Men antallet kunne være højere, fortæller Helene Bliddal Døssing.  

”Vi får omkring 30 ansøgninger om ugen og har givet over 300 afslag. Der er en smertegrænse for, hvor mange man kan overskue at have i en afdeling, der mangler personale. Og jeg har også nogle afdelinger med super gode læringsmiljøer, som pt. ikke mangler sygeplejersker. De er svære at få med i de her forløb, da de ikke lige har penge til at ansætte en dyr sygeplejerske, som de så skal gå og oplære,” siger hun og tilføjer:  

”Kunne vi få støtte udefra, er jeg sikker på, at endnu flere afdelinger vil være med.” 

Helene Bliddal Døssing er derfor begejstret for, at Region Hovedstaden er ved at få øjnene op for, at det kan betale sig at arbejde systematisk med integrationen af udenlandske sygeplejerske.  

”Vi er ikke det eneste hospital her i regionen, som har valgt at formalisere processen, og i modsætning til politikerne på Christiansborg oplever jeg, at de regionale politikere er interesserede i vores erfaringer,” siger hun og henviser bl.a. til Dagens Medicin, der for nylig kunne fortælle, at Region Hovedstaden bl.a. barsler med en kandidatbank for internationale sygeplejersker, der vil søge en evalueringsansættelse i regionen.  

Ny model på vej 

Og det er faktisk også lykkedes vicedirektøren at skaffe nogle eksterne midler til evalueringsansættelserne, da Sundhedsklynge Midt, som Herlev Gentofte Hospital er en del af sammen med ni storkøbenhavnske kommuner, netop har bevilget midler til, at hospitalet sammen med kommunerne kan udvikle en model, der skal uddanne de udenlandske sygeplejersker til også at kunne tage job i kommunerne. Helene Bliddal Døssing er stolt ophavskvinde til forslaget. 

”Der mangler jo også sygeplejersker i kommunerne, men de kan have svært ved at leve op til de krav, der er i forbindelse med en evalueringsansættelse. Der skal være en vis mængde sygeplejersker, og der skal også være en vis kompleksitet i opgaverne. Jeg har derfor foreslået, at vi kan stå for evalueringsansættelserne, hvis kommunerne bidrager med de forberedende aktiviteter, altså praktikperioden op til, f.eks. på et plejecenter. Det vil være optimalt i forhold til at træne sprog og grundlæggende sygepleje.” 

De eksterne midler gør netop, at evalueringsansættelserne kan foregå på nogle af de afdelinger, der ikke mangler sygeplejersker, og dermed behøver kommunerne ikke at frygte, at hospitalet ”stjæler” de udenlandske sygeplejersker fra kommunerne, som har investeret tid og ressourcer i deres forberedende praktikforløb. 

”Sjældent har jeg prøvet at få så positiv respons. Borgmestrene var meget begejstrede, og vi har haft de første indledende møder. Og jeg ser den her indsats som ét ud af mange elementer i at skabe et robust sundhedsvæsen,” siger vicedirektøren og tilføjer:  

”Jeg synes også, vi skal gøre alt, hvad vi kan for at få danske sygeplejersker, der har forladt faget, tilbage. Og kompetenceudvikle dem, vi har. Det ene udelukker ikke det andet – det her er bare en måde at gøre kagen endnu større på”.