”Hvorfor skal sygeplejersker ikke have samme karrieremuligheder?”

Uklog præcisering

I LaNSA – det landsdækkende netværk for sygeplejersker med en akademisk overbygning – undrer man sig også over præciseringen i bekendtgørelsen. Det fortæller Inger Margrete Siemsen, anæstesisygeplejerske, MVO, ph.d. og chefkonsulent i Enhed for Kvalitet, Forskning og Patientsikkerhed i Center for Sundhed, Region Hovedstaden.    

”Der er brug for stærke tværfaglige kompetencer i sundhedsvæsenet, og det kalder på lysende monofaglige ’fyrtårne’. De opstår over tid ved, at vi monofagligt kan se os ind i tydelige klinisk-akademiske karriere- og udviklingsveje. Og det mener jeg skal gælde for alle faggrupper i sundhedsvæsenet,” siger hun og uddyber:

”Jeg synes, det er uklogt, at det kun er læger, der kan blive ansat i de her stillinger. Det vil mindske sundhedsvæsenets mulighed for at arbejde koordineret, tværfagligt og nytænkende på et tilstrækkeligt højt niveau, som er nødvendigt, hvis vi skal skabe bedre og dygtigere løsninger i et i forvejen presset sundhedsvæsen.”

Danske Regioner opfordrer til justering

Danske Regioner mener også, at de kliniske stillinger fremover skal kunne rumme andre faggrupper end lægerne. 

Det fremgår af deres høringssvar fra den 10. marts, hvor Danske Regioner ”kraftigt opfordrer til, at bekendtgørelsen justeres og præciseres, så alt personale inden for det sundhedsvidenskabelige område med en klinisk ansættelse får mulighed for at blive ansat i stillingerne som klinisk adjunkt, lektor og professor”.

Der står videre, at bekendtgørelsen i sin nuværende form ”er uhensigtsmæssig for arbejdsgiveren, udtryk for forskelsbehandling i faggruppernes akademiske karrieremuligheder og i modstrid med intentionerne i sundhedsreformen, hvis de ikke-lægelige faggrupper ikke får samme mulighed som læger for at opnå en stilling som klinisk adjunkt, klinisk lektor eller klinisk professor”.

Kræver aftale om løn- og ansættelsesvilkår

I Forsknings- og Uddannelsesstyrelsen forklarer man i et skriftligt svar til Sygeplejersken baggrunden for, hvorfor opdateringen af bekendtgørelsen er endt, som den er:

”Arbejdet begyndte i 2017, hvor de kliniske institutter på Københavns Universitet, Syddansk Universitet, Aarhus Universitet og Aalborg Universitet henvendte sig til den daværende Styrelse for Institutioner og Uddannelsesstøtte (nu Uddannelses- og Forskningsstyrelsen) med et ønske om at etablere en ny stillingskategori som klinisk adjunkt. 

Man ønskede at fremme yngre lægers mulighed for at undervise på medicinuddannelsen og være tilknyttet forskningen på uddannelsen. På den baggrund nedsatte styrelsen en arbejdsgruppe med repræsentanter fra universiteterne, som fik til formål at afdække behovet og rammerne for en ny stillingskategori som klinisk adjunkt. 

Med udgangspunkt i arbejdsgruppens forslag til en stillingsbeskrivelse for kliniske adjunkter fremsatte Uddannelses- og Forskningsstyrelsen (i en rolle delegeret af Medarbejder- og Kompetencestyrelsen) krav om etablering af en aftale om løn- og ansættelsesvilkår for kliniske adjunkter ved overenskomstforhandlingerne. Først i 2021, hvor man ikke nåede til enighed og derefter i 2024, hvor styrelsen opnåede enighed om en aftale med fagforeningen Yngre Læger. 

Hovedformålet med den nye bekendtgørelse om stillingsstruktur for videnskabeligt personale ved universiteter er således at implementere den indgåede aftale om løn og ansættelsesvilkår for kliniske adjunkter – med virkning fra den 1. april 2025. Etableringen af en ny stillingskategori som klinisk adjunkt har således haft et grundigt forløb og er påbegyndt før Aftalen om sundhedsreform fra november 2024. 

For så vidt angår implementeringen af Aftalen om sundhedsreform fra november 2024, er denne proces netop påbegyndt. Styrelsen har ikke på nuværende tidspunkt kendskab til de mulige konkrete udfald af reformens implementering.

Hvis der viser sig et ønske om, at andre faggrupper end læger kan ansættes som kliniske adjunkter, og uddannelsesinstitutioner ser et behov herfor, vil det kræve, at der aftales løn- og ansættelsesvilkår for de pågældende faggrupper. Det samme gør sig gældende, hvis andre faggrupper end læger vil skulle kunne ansættes som klinisk lektor eller klinisk professor.”

DSR vil i dialog med styrelse

I Dansk Sygeplejeråd mener man dog ikke, at ovenstående proces burde give anledning til, at styrelsen mener, at der eksisterer en eller anden form for ”udelukkelsesregel” for netop det spor i bekendtgørelsen, der omfatter kliniske adjunkter, kliniske lektorer og kliniske professorer.

I praksis hænger Dansk Sygeplejeråds overenskomst for sygeplejefaglige forskere ved universiteterne nemlig sammen med de ansættelsesstrukturer, der er aftalt i bekendtgørelsen om ”Stillingsstruktur for videnskabeligt personale ved universiteter”.

Det understøttes af DSR-overenskomstens ordlyd § 4 Stk. 2. hvor der står, at: ”Der ydes tillæg efter den til enhver tid gældende aftale mellem Finansministeriet og Akademikernes Centralorganisation om stillingsstruktur for videnskabeligt personale ved universiteter”. 

Når universiteterne ansætter en sygeplejerske i en forskningsstilling som almindelig adjunkt, lektor eller professor, bliver vedkommende derfor ansat efter den gældende stillingsstruktur, som er aftalt mellem Akademikerne og den statslige myndighed. Med de titler og de tillæg, der fremgår af bekendtgørelsen.

Dorthe Boe Danbjørg uddyber: 

”Vi vil derfor gå i dialog med styrelsen med henblik på at finde en løsning, så vi sikrer, at også sygeplejersker fremover kan omfattes af det klinisk-akademiske forskningsspor på lige fod med lægerne.”