"Jeg skal ikke være en fjern kransekagefigur”

Klokken 8.51 - mødet med arbejdsgiver 

Vandpytterne er godt fyldt op, og det værste af en relativt kraftig regnbyge er lige stilnet af. Med sin mulepose med teksten “Sygeplejersker for et sundere samfund” i den ene hånd og sin cykelhjelm i den anden, ankommer kvinden med de karakteristiske krøller på Dampfærgevej i København til dagens første punkt i kalenderen. Et møde med Danske Regioner om OK26. 

Der står allerede en håndfuld medarbejdere fra Dansk Sygeplejeråd, som skal flankere hende ved mødebordet. I samlet flok går de op ad trappen og ind i lokalet hos arbejdsgiver.   

“Hej. Godmorgen,” siger hun, imens hun smilende træder ind.  

Kaffekopperne bliver fyldt, og efter lidt hyggesnak begynder mødet til tiden. Der foreligger nemlig en ‘rimelig tight’ kalender i dag, påpeger en af mødedeltagerne. 

Efter mødet, der er foregået bag lukkede døre, tjekker Dorthe Boe Danbjørg kort sin telefon, inden hun på vej ud af skydedøren i Regionernes Hus giver en kort status: 

“Jeg synes, vi har nogle rigtig gode drøftelser, og jeg synes også, at de er lydhøre. Vi er på ingen måde enige om alt. Det er også derfor, det er svært, når vi forhandler overenskomst. Men jeg synes, de lytter,” siger hun. 

Næste reservation i hendes kalender er et møde på Christiansborg, men det er blevet aflyst her til morgen.  

“Min kalender er enormt uforudsigelig, og den kan ændre sig nærmest fra time til time.” 

I stedet bliver tiden brugt på at evaluere et virtuelt medlemsmøde på cykelturen, få taget et par ekstra billeder til nærværende artikel, mens der også bliver lidt mere ro om en række interne møder samt frokosten. 

Klokken 12.52 - fremtidens uddannelse 

Låsen på den blå Kildemoes bliver drejet i, inden hjelm og jakke ryger af. Dorthe Boe Danbjørg træder nu ind i receptionen hos Uddannelses- og Forskningsstyrelsen, hvor et møde om fremtidens sygeplejerskeuddannelse venter. 

Receptionisten byder velkommen og guider ned mod et stort lokale med glasvægge og et langbord i midten. Efter en omgang “Hej. Heeeej. Hejsa” med alle finder Dorthe Boe Danbjørg sin plads. 

“Der er free seating,” lyder en bemærkning. 

Hyggesnakken summer i lokalet. Kaffen får en sjat mælk. Og så kan mødet gå i gang, hvor hun er klar til at give sit besyv med på vegne af medlemmerne. 

“Når jeg går ind i et rum, så taler jeg på vegne af sygeplejerskerne, men det er jo mine ord, der bliver brugt. At tale på vegne af 75.000 sygeplejersker gør mig ydmyg,” fortæller Dorthe Boe Danbjørg. 

Siden 2023 har nyborgenseren stået i spidsen for Dansk Sygeplejeråd, men lang tid før det, har hun søgt indflydelse og stræbt efter at forbedre sygeplejerskernes vilkår. Allerede som helt nyuddannet sygeplejerske blev hun i 2001 tillidsrepræsentant på Rigshospitalet, og sidenhen har hun også været bestyrelsesmedlem i Dansk Sygeplejeråd Hovedstadens Amtskreds. 

Efter en pause som politisk aktiv i Dansk Sygeplejeråd, hvor hun b.la. var aktiv i sine børns børnehave og senere formand for forældreforeningen FOLA, gjorde hun i 2017 fagpolitisk comeback. Hun havde med sine egne ord lyst til at gøre noget for sit eget fag. Derfor blev hun medlem af bestyrelsen i Kreds Syddanmark og året efter, i 2018, næstforkvinde i DSR. 

“Tanken om at have en politisk karriere har ikke ligget fjernt fra mig. Det har måske bare taget noget tid, før jeg vidste, det præcis var den vej, jeg ville gå,” siger Dorthe Boe Danbjørg med henvisning til, at hun både har været sygeplejerske, skrevet en ph.d. og været sygeplejeforsker. 

Hvad har været definerende for, at du sidder her i dag?  

“Den frustration jeg oplevede som helt nyuddannet sygeplejerske. Der var så meget, der havde indflydelse på min sygepleje, vilkår og rammer, som jeg ikke kunne gøre noget ved.” 

“Jeg vil ikke bare brokke mig over vilkårene. Jeg har faktisk lyst til at søge politisk indflydelse og prøve at være med til at gøre det bedre.” 

Klokken 14.26 - et familiært opkald  

Cykelpedalerne har kun kørt et par omgange ned ad Haraldsgade i den nordlige ende af København, før forkvinden benytter transporttiden til at ringe retur på et opkald.  

“Hej, hva så?”  

Det er sønnike, som har ringet, imens mor var til møde. Han vil bare overbringe en glædelig nyhed, om at hans lejekontrakt er blevet forlænget.  

“De (mine børn, red.) siger tit: “Hvorfor tager du ikke telefonen?”, men så ringer jeg tilbage. Og de har heldigvis bekræftet, at de ikke føler sig tilsidesat, og det er det vigtigste,” fortæller Dorthe Boe Danbjørg med henvisning til at have et arbejdsliv, som ofte strækker dagene ud. 

Hvor meget arbejder du egentligt? 

“Nu tæller jeg jo ikke timer,” siger hun og smiler, inden hun uddyber: 

“Jeg er altid tilgængelig, for vi skal være der og repræsentere sygeplejerskerne. Det er det, jeg er valgt til. Så står jeg og laver mad, og en journalist ringer og vil have et radiointerview om lidt, så gør jeg det. Jeg kan godt checke ind og ud af arbejdet, uden det, jeg lavede, bliver spoleret. Det skal man kunne,” siger hun og understreger, at hun trives i rollen.  

Bliver du aldrig træt?  

“Jeg er utrolig god til at sove. Min søster og hendes børn driller mig med, at jeg altid falder i søvn, når vi er i teateret. Og man kan også sove i toget,” siger hun og griner.

Klokken 15.30 - at bruge sig selv  

På vej ned ad gangen i Kvæsthuset med sin tablet under armen bliver forkvinden briefet om talerækkefølgen, inden endnu et internt møde i organisationen. 

“Nej, de kommer på som de første,” lyder det fra en anden på vej ind i lokalet.  

I lokalet popper det lilla Teams-logo op på skærmen, lyden går igennem og mødet starter.  

Hvor stor en forskel er der på private Dorthe og forkvinden Dorthe? 

“Jeg tror ikke rigtig, man kan skille det ad. Jeg bruger mig selv meget i rollen som forkvinde. Den måde, jeg er på som menneske, er sådan, jeg er. Jeg vil rigtig gerne kendes for høj faglighed. Jeg vil rigtig gerne kendes for at lytte, finde løsninger, være involveret og engageret. Det er sådan, jeg er som menneske.”  

Hvorfor synes du, det er vigtigt at bruge dig selv i ‘rollen’ som forkvinde? 

“Jeg har et ønske om, at jeg ikke skal være en fjern kransekagefigur. Jeg skal være en, som medlemmerne kan sende en mail til, og det gør de heldigvis også. Jeg får beskeder på Instagram, LinkedIn, Facebook og i min indbakke fra medlemmer, der har lyst til at kommentere på noget, de synes, er godt, eller noget, de synes, vi skal gøre anderledes.” 

I Dorthe Boe Danbjørgs tid i Dansk Sygeplejeråd har der både været gode og svære stunder. Særligt fremhæver hun corona og OK21 med dertilhørende afvist overenskomstforlig og strejke til følge som en streg i regningen. Der oplevede medlemmerne ikke, at vi repræsenterede dem, mener hun. Mens OK24 og trepartsaftalen, som sikrede hospitalssygeplejerskerne et lønløft, står som noget af det største, ifølge hende selv. 

Samtidig fremhæver hun også alle de forandringer, vi ser på sundhedsområdet. Alle reformerne. Lige fra sundhedsreform til uddannelsesreform og en 10-års plan for psykiatrien.  

“Det er et udtryk for, at nogle har lyttet til dét, vi har sagt. Vi skal gøre sundhedsvæsenet bedre,” bemærker hun. 

Hvor synes du, at du står lige nu? 

“Vi står nu med det, jeg kalder et mulighedsrum for os. Vi skal vise nu, hvilken betydning sygeplejerskernes faglighed har, og vi skal vise arbejdsgiver, hvordan vi kan bruge vores faglighed bedre. Vores faglighed skal anerkendes i langt højere grad.”  

“Jeg er så stolt af at være sygeplejerske, og min ambition er også, at vi skal få sygeplejerskernes faglighed endnu mere frem.”  

Klokken 17.31 - hjem igen  

Det sidste møde er overstået, og i efterårets mørke kan Dorthe Boe Danbjørg forlade sit andet hjem, Kvæsthuset, for at drage mod det rigtige hjem på Fyn. I morgen venter endnu en dag med væg-til-væg-møder i livet som Dorthe, der både er forkvinde og sig selv. 

Dorthe Boe Danbjørg fylder 50 år den 31. oktober 2025 og bor til daglig i Nyborg sammen med sin kæreste Thomas og fire af deres i alt seks sammenbragte børn. 

Læs også: En fagligt funderet Pippi fylder 50