Karantæne fra sundhedsvæsenet efter vold mod personale: ”Den helt forkerte vej at gå.”

Folk, der er dømt for vold mod sundhedspersonale skal kunne ende i karantæne fra sundhedsvæsenet. Sådan lyder det fra Socialdemokratiet, som i dag har præsenteret deres nye udlændingeudspil.

Længden på karantænen skal angiveligt afhænge af karakteren af dommen, hvorfor den dømte ikke skal kunne modtage ikke-akut behandling i sundhedsvæsenet, medmindre man selv betaler for det. Det beskrives i Berlingske efter et interview med udlændinge- og integrationsminister Rasmus Stoklund (S).

Forkvinde i Dansk Sygeplejeråd Dorthe Boe Danbjørg er ikke i tvivl:

”Det er den helt forkerte vej at gå.”

Vold og trusler mod sygeplejersker og sundhedspersonale er et stort problem, som Dansk Sygeplejeråd følger meget tæt. Men det er nogle helt andre parametre, der skal skrues på, fortæller hun:

”Vi skal i stedet sikre, at vi ikke kommer i de situationer, hvor der er vold og trusler i sundhedsvæsnet. Vi skal sætte ind med bedre normeringer, det rette antal personale, og så skal vi klæde personalet på til at kunne forebygge og deeskalere vold og trusler.”

Udlændingepolitik i sundhedsvæsenet

Dansk Sygeplejeråd er ikke den eneste organisation i sundhedsvæsenet, der har adresseret Socialdemokratiets forslag.

Formand i Lægeforeningen Camilla Rathcke har udtalt, at det strider direkte imod lægeløftet, hvor alle har ret til rettidig behandling i sundhedssystemet. Desuden kritiserer hun, at Socialdemokratiet fører udlændingepolitik ind i sundhedsvæsenet. Det siger hun til Berlingske:

”Jeg stiller mig fuldstændig uforstående over for, at man nu igen vil føre udlændingepolitik ind på sundhedsområdet. Vi er som læger sat i søen for at behandle folk, uanset hvad de er skabt af, hvad de indeholder, og hvem de i øvrigt er,” siger hun.

Forslaget er udtænkt til at omfatte alle, men det forventes ifølge integrations- og udlændingeminister Rasmus Stoklund i Berlingske særligt at ramme folk fra Stormellemøsten.

Vil have den modsatte effekt

I Dansk Sygeplejeråd har man de seneste år haft fokus på at få vold og trusler registreret. Dorthe Boe Danbjørg er dog bange for, at forslaget vil give bagslag, når det gælder den reelle registrering af voldstilfælde. Det siger hun til TV2: 

”Vi har i de senere år haft et fokus på at få vold og trusler anmeldt og registeret. Jeg kan være bekymret for, at forslaget kan få den modsatte effekt. Jeg tror, at hvis sygeplejersker og andet sundhedspersonale ved, at en voldelig episode gør, at patienter bliver udelukket fra behandling, så kan de måske tænke, at de ikke vil anmelde det.”

Hun supplerer, at der kan være flere årsager til, at en patient udøver vold – og at karantæne fra behandling i sundhedsvæsenet ikke bør bruges som en sanktion: 

”Vi kan på ingen måde acceptere vold og trusler, men der kan også være forskellige årsager til, at patienter bliver voldelige eller truende, hvis de for eksempel er psykotiske, hvis de har taget stoffer, eller hvis de har fået en meget voldsom besked,” siger hun og fastslår, at karantæne ikke er vejen frem:

”Vi skal som sundhedspersonale behandle alle – også personer, der er i meget sårbare situationer – og så må vi sætte foranstaltninger op,” siger hun.