Karin får ro i maven og mere sikkerhed med ny vejledning

I en kælder i det nordvestlige København strammer sygeplejerske Karin Andersen de neongule stropper på sin rygsæk, så hun sikkert får fragtet alle remedier med ud i bilen.

Men en usynlig sikkerhed er nu også med hende, når hun til daglig er en del af det udekørende akutteam i Københavns Kommune.

En ny faglig vejledning for det forbeholdte virksomhedsområde er landet, og den fastsætter rammerne for de forbeholdte opgaver, som sygeplejersker må udføre.

Siden den 1. januar 2024 har sygeplejersker kunne udføre en række opgaver på eget initiativ og ansvar uden en læges nødvendige involvering som f.eks. kapillærblodprøver eller anlæggelse af urinvejskateter - men uden en vejledning.

”Jeg har hele tiden efterspurgt vejledningen, og nu har jeg læst den igennem, og jeg synes, den understøtter det, vi har tænkt her i teamet. Det hjælper os,” siger Karin Andersen til Sygeplejersken og fortsætter:

”Selvom jeg er vant til at tage mange beslutninger og sagtens kan, bliver det meget nyt, at jeg står alene med det. Jeg har brug for sikkerheden i, hvad må jeg, hvad må jeg ikke, og hvad skal jeg altid huske at gøre. Det er vigtigt at vide, så man ikke kommer i klemme. Det giver ro i min mave.”

Vejledning giver større fleksibilitet

I den nye vejledning bliver det beskrevet i hvilke situationer en sygeplejerske selvstændigt kan iværksætte undersøgelser og behandlinger, samt hvad man som sygeplejerske skal være opmærksom på.

Ifølge Karin Andersen er vejledningen ”meget tydelig”, mens den også vil øge sikkerheden.

”Det er både min sikkerhed men også patientsikkerheden. Hvornår skal jeg have fat i en læge? Hvornår er det bare nok, at jeg skriver til lægen? Og hvad skal jeg skrive, alt efter om der skal handles på det, eller om det er information fra min side? Det, synes jeg, er vigtigt, og det siger vejledningen noget om. Det hjælper mig i mit arbejde,” fortæller Karin Andersen.

Hos Styrelsen for Patientsikkerhed glæder man sig over, at sygeplejefaget er blevet anerkendt med et forbeholdt virksomhedsområde, mens man forsikrer, at vejledningen kommer til at gøre en forskel.

”Jeg har stor tillid til, at sygeplejerskerne med deres høje faglighed og dedikation for faget kan løfte det ansvar, de er blevet tildelt. Den nye vejledning giver mulighed for større fleksibilitet i arbejdsgangene, kortere ventetider og smidigere behandlingsforløb. Til gavn for både patienter og sundhedsvæsenet,” siger direktør for Styrelsen for Patientsikkerhed, Anette Lykke Petri.

Nemmere at gå til

I vejledningen står der, hvordan sygeplejersker skal orientere patientens læge om behandling, man selv iværksætter. Trods den nye vejledning vil det stadig være ledelsen på det enkelte behandlingssted, som beslutter, hvilke medarbejdere, som må udføre hvilke opgaver.

I Fagligt Selskab for Sygeplejersker i Kommunerne (FSSK) er formand Inge Jekes tilfreds med vejledningen og roser præcisionen.

”Den er meget overskueligt og godt gennemarbejdet. Det er meget nemmere at gå til, når man skal lave sine instrukser og implementere det, så ved man, hvad man præcist skal tage højde for – både med kommunikation og ansvaret. Jeg synes, vejledningen er meget præcis omkring ansvarsfordelingen, der er ved delegation,” siger hun til Sygeplejersken.

”Nu burde der ikke være nogen problemer med at gå ud og implementere det forbeholdte virksomhedsområde, hvis man vil det. Man skal dog være opmærksom på, hvad man har besluttet i sin egen kommune, selvom man har sit forbeholdte virksomhedsområde,” siger Inge Jekes og fortæller, at der via KL er udarbejdet en del generiske instrukser omkring indsatserne, som er blevet tilsendt.

Sparer årsværk

Det forbeholdte virksomhedsområde gør allerede en forskel for borgere og sygeplejerskerne. I Karin Andersens hverdag sparer det hende for et par opringninger til lægen om dagen.

Og ifølge en undersøgelse, som Deloitte gennemførte på vegne af Dansk Sygeplejeråd i 2021, kan det samlede tidsforbrug, som kommunale sygeplejersker bruger på henvendelser til borgerens egen læge eller en anden læge for at få tilladelse til at løse en opgave hos borgeren, opgøres til cirka 600 effektive årsværk på landsplan.

”Nu behøver jeg ikke spørge om det. Nu skriver jeg, at det er dét, jeg har gjort ud fra min kliniske vurdering, fordi det er bedst for borgeren,” siger Karin Andersen.

Styrelsen for Patientsikkerhed har udarbejdet en FAQ om forbeholdt virksomhedsområde for sygeplejersker, mens selvsamme styrelse også afholder et webinar om emnet den 24. januar. 

Se vejledningen her: Vejledning om sygeplejerskers forbeholdte virksomhedsområde