Kongres: Vi har savnet at snakke om fagligheden

Det giver et gib i de delegerede, flere smil stivner lidt, og det suser af hviskende stemmer i salen i et kort øjeblik. Sundheds- og indenrigsminister Sophie Løhde har lige fortalt fra talerstolen, at mange og skiftende regeringer har oplevet sygeplejerskerne som en bøvlet faggruppe.

Hun fortsætter:

”Det er i min verden helt okay, for jeg mener det faktisk i den mest positive forstand. I den forstand, at der er ingen, der skal tage jer for givet.”

Mundvigene på de fremmødte bløder op igen. Sophie Løhde er anden taler på Dansk Sygeplejeråds ordinære kongres 2024 efter Dorthe Boe Danbjørg. Sundhedsministerens sprøde stemme står i hæs kontrast til Dorthe Boe Danbjørgs, og hendes postkasserøde kjole matcher de delegeredes ’proud to be a nurse’-t-shirts i en sådan grad, at det ikke virker tilfældigt.

I midten af talen bevæger sundhedsministeren sig ind på et sprængfarligt område. Det drejer sig om den brede politiske aftale om at gøre autorisationsprocessen for udenlandske sygeplejersker mere smidig, som blev indgået i januar 2024.

”Og nej, vi skal ikke løse manglen på sygeplejersker via udenlandsk arbejdskraft. Det har regeringen ikke påstået. Det har vi aldrig påstået. Jeg tror faktisk heller ikke, det kan lade sig gøre.”

”Argh,” lyder det misbilligende i salen, og der bliver hvisket igen. Sophie Løhde fortsætter:

”Men jeg står på mål for at svare på at forklare, hvorfor det ikke er helt urimeligt, at vi også byder eksempelvis en velkvalificeret, amerikansk sygeplejerske velkommen på det danske arbejdsmarked.”

Snakken breder sig. Sundhedsministerens adressering af debatten om udenlandsk arbejdskraft, kommer efter Dorthe Boe Danbjørgs åbningstale, hvor hun fastslog, at de i Dansk Sygeplejeråd finder tiltaget både uetisk og ineffektivt. Og Sophie Løhdes eksempel med en amerikansk sygeplejerske skaber da også lidt forvirring, eftersom det har været filippinske og indiske sygeplejersker, der har været tale om, skulle rekrutteres til manglende sygeplejerskestillinger i det danske sundhedsvæsen.

Tiden er til sygepleje

”Jeg mærker rigtig meget energi i denne her debat. Og jeg tror, det er fordi vi alle har savnet at snakke om fagligheden.”

1. næstforperson for DSR, Harun Demirtas, står på talerstolen. Der bliver debatteret faglighed og professionsstrategi, og energien bølger. Han fortæller:

”Jeg har været på en kommunal arbejdsplads og talt med flere sygeplejersker, hvor vi ikke har talt om lønnen. Ikke fordi jeg ikke ville, men der var ikke nogen af dem, der havde spørgsmål om lønnen. Det, der har fyldt for dem, var simpelthen den faglige del.

Harun Dermitas fortæller, at han snakkede med en sygeplejerske, der har meldt sig ud af DSR, fordi lønnen har fyldt så meget:

”Hun var på et tidspunkt nået dertil, hvor hun nærmest var flov. Hun oplevede at folk kiggede på hende, som om det var synd for hende, fordi man fik ondt af os under debatten i 2021.”

Generelt står fagligheden og stoltheden højt på dagsordenen til kongressen. Teksten ’Proud to be a nurse’ skinner hvidt på de kongresdelegeredes rødklædte overkroppe.

Og fagligheden fylder også for de studerende. Det fortæller Christine Antorini på 58 år, der studerer til sygeplejerske på andet semester og er tidligere folketingsmedlem og undervisningsminister. Hun er inviteret på scenen med Dorte Boe Danbjørg.

”Altså, en af de bekymrende ting er, at der faktisk er lavet solide undersøgelser, der viser, at unge, der egentlig har overvejet at søge sygeplejerskeuddannelsen - men alligevel vælger det fra, gør det ud fra billedet af, at der er en forfærdelig løn og dårlige arbejdsvilkår. Og det er jo egentlig lidt trist, hvis det står som det eneste billede.”

Hun forklarer, at det er vigtigt, at dét billede bliver balanceret, og hun hiver fat i, at muligheden for at være i praktik på hvert semester er noget af det fede ved sygeplejerskeuddannelsen.

SLS på banen

”Hvor mange af jer vil gerne fastholdes på jeres arbejdsplads?”

Lettere forvirret rækker få delegerede deres hænder op. Nicolaj Laue Juhl, som er medlem af SLS, står på talerstolen under debatpunktet ’Styrket faglighed og profession’. På hans røde t-shirt står der ’Proud to be a (future) nurse’.

”Hvor mange af jer vil gerne sikre trivsel på jeres arbejdsplads?”

Markant flere hænder ryger i vejret.

”Vi skal ikke snakke om, at vi studerende skal fastholdes, for hvis jeg siger til mine medstuderende, at de skal fastholdes på studiet, så lyder det næsten som om, de er blevet indlagt i psykiatrien.”

Det bliver grinet i salen.

”Det handler ikke om fastholdelse, det handler om at sikre attraktive studiemiljøer.”

Nicolaj Laue Juhl taler, som flere af de kongresdelegerede, om sygeplejeuddannelsen. Netop uddannelsen og de studerende har været et tilbagevendende punkt under hele kongressen.

Han fortæller, at han gennemfører sin uddannelse om lidt, fordi der er høj trivsel på hans praktiksted, men at man bør kigge mere på, hvad der gør, at studerende mistrives på sygeplejestudiet. Her remser han økonomi, studiemiljø, læsetimer og praktik op.

”Vi studerende vil gerne trives på studiet. Vi vil ikke fastholdes - det er noget, der hører psykiatrien til.”

SLS har generelt været på banen under kongressen. De har stillet et kongresforslag om en undersøgelse af mangfoldigheden i sygeplejen og på sygeplejerskeuddannelsen. Med dét vil de arbejde imod opfattelsen sygeplejefaget - at det ikke er et kvindefag, men et menneskefag, der kan udføres uanset køn, alder, etnicitet, religion, baggrund m.m. Forlaget bliver diskuteret længe og intenst i salen. Efter flere ændringsforslag og trukne forslag bliver det besluttet, at DSR skal arbejde aktivt på at sætte fokus på mangfoldighed i DSR, sygeplejefaget og på uddannelsen.

Og det er noget SLS vil holde Dansk Sygeplejeråd i ørerne med, fortæller forperson for SLS Trine Løvenskjold Nielsen:

”Det kommer vi i hvert fald til at tage med i vores videre samarbejde med Dansk Sygeplejeråd, og holde dem op på, at der er rigtig mange medlemmer, der synes, at det her er enormt vigtigt.”

Og selvom den oprindelige undersøgelse, SLS har foreslået, ikke gik igennem, er Trine Løvenskjold Nielsen glad for at se, at der er fokus på grunduddannelsen blandt de delegerede:

”Der ingen tvivl om, at treparten i efteråret satte skub i, at der var flere, der fik øje på, at uddannelsen er enormt vigtig, og hvordan det påvirker hele sundhedsvæsenet, at vi laver en ting om i uddannelsen. Og så kommer uddannelsesreformen jo, og det er vildt fedt at se, hvor meget sådan en uddannelsesreform kan engagere så mange sygeplejersker. Det viser virkelig, hvor vigtig grunduddannelsen er for det her fag.”

Tak til Grete

Hænderne klasker mod hinanden i et eksponentielt voksende tempo. Hele salen har rejst sig. De klapper højt og længe. Dorthe Boe Danbjørg har bedt salen om at give en hånd til Grethe Christensen, der er tidligere formand for Dansk Sygeplejeråd. Hun sidder på bænken foran det sorte plateau. Dorthe Boe Danbjørg filmer den høje applaus.

Grete Christensen er med på kongressen i en mere passiv rolle, end hvad hun plejer på Dansk Sygeplejeråds kongresser. Sygeplejersken fanger hende efter en kaffetankning i Nyborg Strands lyse lokaler foran hovedsalen.

”Det var enormt rørende. Jeg havde slet ikke forventet, at det ville blive meget personligt for mig at være her, fordi jeg tænkte, at jeg var jo gæst, og det hele drejede sig om sagen og beretningen, og hvad der er sket i organisationen.”

Den tidligere formand uddyber, at det også har været en fornøjelse hilse på alle de kongresdelegerede igen, som hun ikke nåede at sige personligt farvel og tak til.

”Det har været en fornøjelse at følge med i det arbejde, der er gjort, siden jeg er gået ud ad døren. Der har fulgt op på rigtig mange af de ting, som vi var i gang med, og der er sikret nogle gode aftaler ved både treparten og OK24, som medlemmerne også har bakket op omkring.”

125 års faglighed

Kongressen er fyldt med rød og hvid, stolthed og svære overvejelser. Skal kontingentet sættes op? Skal det sættes ned for de studerende? For pensionister? Skal vi fremover stille mistillidsvotum internt? Hvor meget skal bæredygtighed og mangfoldighed fylde, og er vi helt færdige med at snakke om løn?

Men den er også fyldt med tak: Morten Skov Christiansen, formand for Fagbevægelsens Hovedorganisation, siger tak til Dorthe Boe Danbjørg for at være en af frontløberne for et godt resultat til OK24.

Forkvinden takker selv Sophie Løhde for hendes virke i lovforslaget om det forbeholdte virksomhedsområde, som trådte i kraft 1. januar 2024. Og Sophie Løhde takker Grete Christensen for hendes rolle i samme lovgivningsproces.

Sygeplejerskerne bliver takket, og der bliver sagt tak til Dansk Sygeplejeråd for 125 års kamp for sygeplejerskerne.