Manglende lønmidler tvinger hospicer til at spare

I Region Hovedstaden bliver hospicer nu nødt til at spare, fordi regionen ikke kompenserer for de lønstigninger til sygeplejerskerne, som blev aftalt ved trepartsforhandlingerne i 2023. Det skriver Kristeligt Dagblad.

På Diakonissestiftelsens Hospice på Frederiksberg betyder det bl.a., at overleveringen ved vagtskifte er skåret væk og at sygeplejerskerne må løbe hurtigere, hvilket i sidste ende giver mindre tid til patienterne. Det fortæller Ulla Gantzel Frederiksen, der er sygeplejerske på hospicet.

"Vi har omsider fået et lønløft, der kan mærkes. Derfor føles det ekstra paradoksalt, at det lønløft, som jeg burde glæde mig over, kan komme til at ramme mennesker i den sidste svære tid. Det er urimeligt, at vi ikke får en kompensation fra regionen for lønstigninger," siger hun.

De øvrige tre hospicer i Region Hovedstaden oplyser til mediet, at de heller ikke bliver kompenseret for sygeplejerskernes lønløft. Hospicechef ved Arresødal Hospice i Frederiksværk, Ane Frische, fortæller til Kristeligt Dagblad, at man på hospicet har skullet finde to millioner kroner til lønstigningerne i eget budget.

"Vi har skåret blandt andet i lægetimer og sygeplejetimer. Det betyder mindre tilstedeværelse hos patienterne. Det sker i en situation, hvor vi på Arresødal oplever en højere kompleksitet i patienternes situation end tidligere," siger Ane Frische.

”En aftale er en aftale”

I trepartsaftalen bevilgede regeringen 1,3 milliarder kroner frem mod 2026 til ekstra lønmidler til sygeplejersker. Men de penge er altså tilsyneladende ikke nået ud på det enkelte hospicer, der alle er på driftsoverenskomster med Region Hovedstaden.

Det bekymrer forkvinde i Dansk Sygeplejeråd, Dorthe Boe Danbjørg. Over for Kristeligt Dagblad peger hun på, at ”en aftale er en aftale.”

"Vi har selvfølgelig en forventning om, at når man hæver sygeplejerskernes løn, følger midlerne med hele vejen. Det er et ansvar, der ligger hos regionerne og i sidste ende Finansministeriet, og vi satte ved trepartsaftalen penge af til sygeplejersker, uanset om de arbejdede på et hospital eller en selvejende institution, " understreger Dorthe Boe Danbjørg.

Som en del af treparten var det aftalen, at sygeplejerskerne bl.a. skulle udvise mere fleksibilitet til gengæld for flere lønkroner.

"Men det har ikke været en del af aftalen, at vi bliver færre på arbejde, eller at vi skal løbe stærkere. Det er ikke rimeligt, for det er penge, der er afsat ved en trepartsforhandling, og de skal ud at leve. Det skal naturligvis ikke gå ud over normeringen, for i sidste ende går det ud over patienterne," siger Dorthe Boe Danbjørg.

Andre regioner kompenserer

Skal hospicerne kompenseres, vil pengene komme til at mangle andre steder i regionen. Det oplyser Region Hovedstaden i et skriftligt svar til Kristeligt Dagblad. Ifølge dem følger tilskuddet til hospicerne en fastlagt takst.

"Hvis Region Hovedstaden skal yde en ekstraordinær kompensation til et eller flere hospicer på grund af udfordringer med lønbudgettet, vil det skulle finansieres inden for regionens eksisterende økonomiske ramme – hvilket vil sige, at midlerne skal findes fra andre områder i regionen," skriver regionen bl.a.

Ifølge Sygeplejerskens oplysninger blev alle hospitalsansatte sygeplejersker dog regnet med i det samlede milliardbeløb i trepartsaftalen, inklusive sygeplejersker ansat på steder med driftsoverenskomst. I andre regioner bliver hospicerne desuden kompenseret for lønstigningerne, bl.a. i Region Midtjylland.

Sygeplejersken ville derfor gerne have spurgt, hvorfor man i Region Hovedstaden ikke kan gøre det samme. Regionen er dog ikke vendt tilbage på vores henvendelse.