Nyhed
Nordiske sygeplejersker i opråb: Stop amerikansk plan om at begrænse videreuddannelse
USA’s undervisningsministerium vil med nyt budgetforslag, begrænse sygeplejerskers muligheder for at uddanne sig. Derfor går Dansk Sygeplejeråd og fem andre nordiske sygeplejerskeorganisationer sammen og opfordrer det amerikanske undervisningsministerie til at trække beslutningen tilbage.
Publiceret:
2. december 2025
Senest opdateret:
2. december 2025
Foto:
Mathias Nygaard Justesen
Det bliver sværere for amerikanske sygeplejersker at optage studielån til videreuddannelse.Trump-administrationen har nemlig gennem budgetforslaget "One Big Beautiful Bill" lagt et loft på hvor mange penge sygeplejerskestuderende må låne til deres kandidatuddannelse af staten.
Tidligere kunne alle kandidatstuderende, uanset studie, låne penge til hele uddannelsen. Men med det nye budgetforslag kommer, hvor meget de studerende kan låne, til at afhænge af hvilken uddannelse de tager.
For sygeplejerskestuderende, som vil videreuddanne sig, betyder det, at de kun kan låne op til $20.500 per år og $100.000 over hele livet.
For de såkaldte ’professionelle’ studier som for eksempel tandlæge, kiropraktor, medicin, teologi og farmaci kommer de til at kunne låne $50,000 årligt og $200,000 over hele livet. Det skriver bl.a. NBC-news.
Den beslutning møder stor modstand fra American Nurses Association, som er bekymrede for, hvad det kommer til at betyde for sygeplejerskestuderende, som vil videreuddanne sig.
Nu får de amerikanske sygeplejersker opbakning i solidaritetserklæringer fra bl.a. Sygeplejerskernes Samarbejde i Norden (SSN) og Den Internationale Sygeplejerskeorganisation (ICN).
I solidaritet med amerikanske sygeplejersker
I et brev fra Sygeplejerskernes Samarbejde i Norden, som består af seks nordiske sygeplejerskeorganisationer, herunder Dansk Sygeplejeråd, opfordrer de nu det amerikanske undervisningsministerie til at trække beslutningen tilbage. Samme opfordring kommer fra ICN, som repræsenterer over 140 sygeplejerskeorganisationer og 30 mio. sygeplejersker verden over.
I brevet til det amerikanske undervisningsministerie forklarer Sygeplejerskernes Samarbejde i Norden, at selvom beslutningen ikke direkte påvirker dem, som vil begynde på bacheloruddannelsen, så har det alvorlige konsekvenser for alle sygeplejersker, som ønsker at læse videre til f.eks. specialsygeplejerske, avanceret klinisk sygeplejerske, underviser eller forsker.
De mener, at sygeplejersker med specialiserede kompetencer, erfaring og formel uddannelse er vigtige, og at en begrænsning af adgangen til videreuddannelse som denne ultimativt vil påvirke sundhedsvæsenet.
"Sygepleje kræver akademisk grundighed, klinisk ekspertise og etisk ansvar, og adgangen til videreuddannelse skal beskyttes," står der i brevet.
"Vi står i fuld solidaritet med vores kolleger i USA, og vi opfordrer de nordiske regeringer, Nordisk Råd og Nordisk Ministerråd til at bruge deres politiske og diplomatiske platforme til at udtrykke bekymring og støtte den fortsatte anerkendelse af sygepleje som en professionel disciplin globalt."
Læs seneste nyt
30. marts 2026
OK26-afstemning: Hvad sker der nu?
Snart bliver der åbnet for afstemningen om sygeplejerskernes nye overenskomster. Men hvad betyder din stemme egentl...
Afsender
Sygeplejersken
Emneord
27. marts 2026
Sådan blev en undren til en peer review-artikel
Der er nu evidens for, at kommunale akutteams forebygger unødige indlæggelser. Det fortæller sygeplejerske og senio...
Afsender
Sygeplejersken
27. marts 2026
Ny kompetencefond skal give medvind til videre- og efteruddannelse
Kommunalt ansatte sygeplejersker får lettere adgang til at søge økonomisk støtte til videre- og efteruddannelse. De...
Afsender
Sygeplejersken
Emneord
27. marts 2026
OK26: Hvad betyder det for DIG, der er studerende eller nyuddannet?
OK26-aftalen byder på nye vilkår for dig, der er studerende eller i starten af dit arbejdsliv. Her kan du se, hvad ...
Afsender
Sygeplejersken
Emneord