Nu bliver de kliniske retningslinjer endnu bedre

En endnu højere kvalitet og større ensartethed i klinisk praksis på tværs af landet. Det er ambitionen med den nye indlejring af Center for Kliniske Retningslinjer CfKR i Sundhedsvæsenets Kvalitetsinstitut.

Sammenlægningen, der trådte i kraft den 1. juli i år, vil styrke arbejdet med både de sygeplejefaglige og de tværfaglige kliniske retningslinjer, og bidrage til at sikre, at faggrupperne i sundhedsvæsnet går i samme retning. Det fortæller sygeplejerske, ph.d. og faglig leder af sygeplejefaglige retningslinjer, Marianne Wetendorff Nørgaard.

”Vi kommer f.eks. til at få den samme skabelon for alle kliniske retningslinjer og en fælles platform på sundhed.dk, hvor de kan findes. Som det er i dag, kan man jo finde dem mange forskellige steder og de kan se forskellige ud, men fremover vil formatet blive ensrettet,” forklarer Marianne Wetendorff Nørgaard. Hun uddyber. 

”Konkret betyder det, at de kliniske retningslinjer vil kunne findes samme sted og se ens ud, uanset om man er sygeplejerske, læge, fysioterapeut eller noget fjerde. Det kan formentlig bidrage til, at de bliver brugt mere og på den måde højne kvaliteten af plejen og behandlingen.” 

Mere samarbejde sikrer en høj standard

Sundhedsvæsenets Kvalitetsinstitut er etableret af Danske Regioner og slog dørene op den 1. januar 2025. Her blev henholdsvis Regionernes Kliniske Kvalitetsudviklingsprogram (RKKP) og Behandlingsrådet samlet i en og samme organisation med det formål at sikre høje standarder og ensartethed i klinisk praksis og understøtte arbejdet med de nationale kliniske retningslinjer.

I forbindelse med etableringen af instituttet understregede bestyrelsesformand for Sundhedsvæsenets Kvalitetsinstitut og tidligere hospitalsdirektør på Herlev og Gentofte Hospital, Anne Jastrup Okkels, at tiden var kommet til at strømline kvalitetssikringen i sundhedsvæsnet, og samarbejde på tværs af faggrupper og sektorer.

"Vi er født med nogle klare signaler om, at vi skal være dygtigere til at skabe ensartet kvalitet på tværs af landet for vores patienter; at vi skal være tæt på vores kliniske aftagere, og at vi skal tænke kvalitet bredere, end vi hidtil har gjort. Tænke mere i tværfaglighed, tænke mere tværsektorielt på sigt, hvilket jo også bliver mere og mere aktuelt, når man ser på patienternes samlede forløb,” sagde hun til Ugeskrift for Læger.

Og det er altså det samarbejde som Center for Kliniske Retningslinjer nu også er blevet en del af. En styregruppe, bestående af sygeplejefaglige direktører og repræsentanter fra professionshøjskolerne, kommunerne og Dansk Sygepleje Selskab DASYS, har ansvar for at formulere de specifikke mål for den sygeplejefaglige retningslinjeindsats. De skal desuden sikre, at det strategiske udviklingsarbejde fortsætter med samme faglige tyngde.

Det er Marianne Wetendorff Nørgaards håb, at sammenlægningen og det styrkede fokus på ensartethed i klinisk praksis også vil smitte af på arbejdsgivernes prioriteter.

”Det er et stort arbejde at udarbejde en klinisk retningslinje og ofte er det noget, sygeplejersker og læger laver ved siden af deres arbejde. Nu bliver det fra arbejdsgiverne side måske en prioritet i den arbejdstid, der er afsat, at der også skal laves kliniske retningslinjer,” siger hun.

Et rygstød til gavn for patienterne

Og arbejdet med at indlejre Center for Kliniske Retningslinjer i Sundhedsvæsenets Kvalitetsinstitut er kommet godt fra start, fortæller Marianne Wetendorff Nørgaard.

”Det hele er selvfølgelig stadig meget nyt, og vi skal alle sammen lige finde os til rette, men jeg er helt overbevist om, at det her bliver en gevinst for os og for sundhedsvæsnet. Vi får en fælles retning med andre faggrupper og et endnu mere solidt fundament at stå på fremadrettet,” siger hun.

Hun peger bl.a. på, at Center for Kliniske Retningslinjer med indlejringen har fået nemmere adgang til vigtige ressourcer, som vil understøtte arbejde med de kliniske retningslinjer.

”Vi har retningslinjer, kliniske databaser, vurderinger og utilsigtede hændelser samlet i samme organisation. Det betyder f.eks., at vi bedre følge kvaliteten af de kliniske retningslinjer og identificere, hvor der måske skal justeres eller løftes,” forklarer Marianne Wetendorff Nørgaard.

Hun mener, at det rygstød, indlejringen vil give, først og fremmest er til gavn for patienterne.

”Vi har jo også har arbejdet tværfagligt tidligere, så på den måde er det ikke noget nyt, men det er en muskel, der bliver meget større nu. Vi kan videreudvikle vores metoder sammen i Sundhedsvæsenets Kvalitetsinstitut og styrke implementeringen af det kliniske retningsindhold, som jo i sidste ende kommer patienterne og borgerne til gode,” forklarer Marianne Wetendorff Nørgaard.