Nu er det lettere at rapportere UTH’er for selvskade, dokumentation og tryksår

Når du fremover oplever mindre alvorlige utilsigtede hændelser omkring selvskade, dokumentation og tryksår, bliver det lettere og hurtigere at rapportere dem til UTH-systemet. Siden 1. november 2025 har sygeplejersker og andet sundhedspersonale nemlig haft mulighed for at udfylde tre nye skemaer til samlerapportering af UTH’er på netop de områder. De føjer sig til de fire hidtidige områder for samlerapportering; infektion, medicinadministration, medicindispensering og fald.

Udvidelsen giver god mening og får forhåbentlig flere sundhedsprofessionelle, som arbejder inden for de tre nye kategorier, til at samlerapportere. Det er i hvert fald håbet hos Katrine Linnemann Greenwood, der er klinisk sygeplejespecialist, MKS, og kvalitets- og patientsikkerhedskoordinator på Amager og Hvidovre Hospital – og kommende forperson for dokumentationsrådet under Dansk Sygepleje Selskab (DASYS).

”Ændringen giver samtidig ledere i sundhedsvæsenet noget at overveje i forhold til, om flere kan tage samlerapportering i brug således, at der frigives tid til andre arbejdsopgaver fremfor at indrapportere hver eneste sag individuelt.” siger hun.

Katrine Linnemann Greenwood påpeger, at ordningen med samlerapporteringen især anvendes i primær sektor, men at det kan ændre sig med implementeringen af sundhedsreformen:

”De nye opgaveflytninger hvor vi mere samlet på tværs af sektorer skal løse sundhedsydelser, fordrer også mere smidige arbejdsgange, og UTH-systemets mulighed for samlerapportering kan godt give mening i flere dele af patientforløb. Som de organisatoriske grænser ændres, må patientsikkerhedsarbejdet og læring justeres tilsvarende,” siger hun.

Et overblik over mønstre og tendenser

I 2024 blev 74 pct. af de i alt 489.361 utilsigtede hændelser i sundhedsvæsenet rapporteret til Dansk Patientsikkerhedsdatabase som samlerapporteringer – altså hvor lokale behandlingssteder samler flere hændelser i én rapport frem for at gøre det enkeltvis. 
Når de ansatte udfylder de forskellige papirskemaer med samlerapporteringer, får det enkelte behandlingssted et overblik over mønstre og tendenser, og kan iværksætte tiltag, der forebygger de pågældende hændelser.

Katrine Linnemann Greenwood peger på, at indrapporteringerne af UTH’er er et godt redskab til at drage læring af hændelserne – også når der er travlhed.

”Sygeplejersker bidrager samlet set meget med indrapporteringer af UTH’er, og med samlerapportering har man netop muligheden for på kort tid og med få ressourcer at indrapportere en hændelse, der ikke er alvorlig, men alligevel kan bidrage til læring,” siger hun.  

Der er behov for begge muligheder

Selvom Katrine Linnemann Greenwood finder det fornuftigt, at der er kommet flere kategorier til samlerapporteringen, mener hun, at man nøje skal overveje behovet for yderligere kategorier til samlerapporteringen. For samlerapportering egner sig ikke til alle hændelser.

”De alvorlige hændelser kræver en detaljeringsgrad, som ikke kan opsummeres i et samlerapporteringsskema, så der er brug for begge måder at indrapportere på,” fastslår hun.

Utilsigtede hændelser, hvor konsekvensen er eller kunne have været alvorlig/dødelig, skal fortsat rapporteres enkeltvis til Dansk Patientsikkerhedsdatabase (DPSD).

De nye områder for samlerapportering er udvalgt af Sundhedsvæsenets Kvalitetsinstitut i samarbejde med bl.a. repræsentanter fra kommuner og regioner.

Læs om samlerapportering her.