Ny tjekliste forebygger indlæggelser

Borgere med demens kan have svært ved at udtrykke sig med ord, når de føler smerte eller anden ubehag. Det er derfor vigtigt for sundhedspersonale at have ændringer i disse borgeres adfærd for øje for at finde ud af, hvad der er i vejen.

I Slagelse Kommune på demensafsnittet Søhus under plejecenter Skovvang har de udarbejdet et værktøj, der netop kan være en hjælp til at opspore eventuel sygdom, hvis en borger med demens har adfærdsændringer.

Tjeklisten indeholder fem spørgsmål, som sundhedspersonalet skal forholde sig til, hvis borgerne f.eks. bliver udadreagerende, urolige, apatiske, har hallucinationer eller ændrer døgnrytmen. Spørgsmålene går på tegn på infektion, forstoppelse, væskemangel, smerter og bivirkninger af medicin. 

Tidligere opsporing, færre indlæggelser

”Ved brug af tjeklisten har vi hurtigere kunnet opspore eventuel sygdom hos borgerne med demens. Derfor har de hurtigere kunnet blive set af egen læge, i stedet for at det ender med en indlæggelse,” siger sygeplejerske Pernille Brodthagen Thomsen, der er risikomanager i Slagelse Kommune og en del af projektet 'Sikker Sundhed for borgere med demens'.

Et projekt som Fremfærd Sundhed og Ældre sammen med Dansk Selskab for Patientsikkerhed og Nationalt Videnscenter for Demens står bag, og som Slagelse Kommune altså er en del af. 

Det nyudviklet opsporingsredskab hedder ’Somatisk tjekliste ved adfærdsændringer hos borgere med demens’.

Projektet har strakt sig over et år, hvor tjeklisten er blevet afprøvet. I 26 uger har medarbejdere gennemgået listens punkter på alle vagter hen over et døgn.

”I 30 tilfælde blev der registreret smerter, og i kun to af tilfældene endte det i indlæggelser. Der blev opsporet hurtigt og handlet,” fortæller Pernille Brodthagen Thomsen.

Hun understreger, at borgere med demens selvfølgelig skal indlægges, når de har behov for det, men ofte har den tidlige opsporing af adfærdsændringer sikret hurtig behandling hjemme, fortæller Pernille Brodthagen Thomsen.

Højnet patientsikkerhed og livskvalitet

Brugen af tjeklisten har ikke kun resulteret i færre indlæggelser, men har også været med til at højne patientsikkerheden og livskvaliteten for de demente borgere på plejecentret. 

”Borgere med demens klarer sig bedre i vante rammer, og derfor kan det være svært for dem at være indlagt. Ved brug af tjeklisten og den tidlige opsporing har vi kunnet give hurtig behandling hjemme. Det løfter patientsikkerheden, samtidig med at vi undgår unødige indlæggelser,” siger Pernille Brodthagen Thomsen.

Kompetenceudvikling af alle faggrupper

Projektet har yderligere til formål at udvikle kompetencerne for alle faggrupper og ufaglærte på plejecentret.

”Redskabet er udviklet sammen med personalet, der kender denne patientgruppe bedst. De har sat en stor ære i at deltage med stort engagement og nysgerrighed. Det er med til at løfte fagligheden og bidrager på den måde i kompetenceudviklingen med et simpelt systematisk redskab,” Pernille Brodthagen Thomsen

Pernille Brodthagen Thomsen fortæller, at ændring af tjeklistens ordlyd fra svært fagsprog til almindeligt dansk var med til at udvikle redskabet, så alle faggrupper kan gøre bedst brug af den.

”Listen blev oversat til et sprog, der var mere forståeligt for personalet,” siger risikomanageren. 

Tjeklisten skal udbredes til flere

Under projektet er tjeklisten blevet anvendt ved afvigelser hos borgere med demens på triage-møder, der er blevet udvidet fra to til fem dage om ugen.

Selvom plejecenteret ikke har haft mulighed for at sammenligne med resultater fra andre 26 uger, så er de ikke i tvivl om, at brugen af tjeklisten har givet gode resultater og er et brugbart redskab til opsporing af adfærdsændring hos demente.

Selve projektet sluttede i maj, men der arbejdes fortsat videre med tjeklisten, siger Pernille Brodthagen Thomsen:

”Lederne af kommunens plejecentre er alle introduceret til tjeklisten, og arbejdet går i gang på tre plejecentre hen over efteråret og skal over tid udbredes til de øvrige plejecentre. Der er fundet et redskab, der virker.”