På Slottet får de ansatte særlige LGBT+-kompetencer

En del af jobbet som udviklingssygeplejerske er at kvalitetssikre sygeplejen på Slottet samt lave arbejdsgange, undervise personalet og meget mere.

Slottets profil betyder, at personalet holder sig informeret. Derfor kommer foreningen LGBT+ Danmark ud på plejehjemmet to gange årligt og holder oplæg og kurser for de ansatte.

Her undervises de ansatte i LGBT+-historie og om, hvordan samfundet har set på homoseksualitet igennem tiden. Det gør de for, at de ansatte får de bedste forudsætninger for at forstå LGBT+-beboerne og deres historie.

De underviser også i normkritisk tænkning.

”Vi bliver jo hele tiden påvirket af små faktorer. For eksempel i forestillingen om hvad en familie er. Far, mor og to børn,” siger Camilla Haslund Frederiksen.

Hun fortæller, at undervisningen har til formål at hjælpe de ansatte på Slottet til at tænke mere fordomsfrit – et vilkår, som hun mener, vi alle er opdraget med, men som kan aflæres.

”Mange gange er det første, man spørger et nyt menneske om: ’Har du børn? Er du gift?’ Her bliver vi nødt til at være opmærksomme på, at mange af vores beboere ikke har haft muligheden for at stifte familie, da det var en anden tid,” fortæller Camilla Haslund Frederiksen.

Selvom der ”kun” er tale om 10-15 % af beboerne, som identificerer sig som en LGBT+-person, er undervisningen stadig nødvendig, mener Camilla Haslund Frederiksen, og ifølge hende er den altafgørende for at give beboerne den bedste oplevelse på plejehjemmet.

”Det kræver, at vi har viden om deres historie, er nysgerrige på dem og ikke møder dem med fordomme," siger hun.

Et særligt fællesskab

På Slottet gør man også en indsats for at skabe et givende fællesskab for LGBT+-beboere.

’Regnbuerummet’, hvor LGBT+-beboerne mødes til samling hver onsdag, er et af plejehjemmets initiativer. Her tager de på ture i byen, drikker øl på queerbaren Café Oscar, ser film om homoseksualitet, lytter til mindeværdig musik eller blot snakker om stort og småt.

”Det er deres eget rum, hvor de har plads til at snakke om det, der kan være svært at snakke med andre om,” siger Camilla Haslund Frederiksen, som af samme årsag ikke selv deltager i møderne.

I modsætning til Regnbuerummet er Slottets pride-parade for alle. Det er en fast tradition for plejehjemmet at holde fest i prideugen samt at gå med i Copenhagen Prides store parade. I år er selvfølgelig ingen undtagelse.

Forrest i paraden i De Gamles By kører 73-årige Gry Rice på sin scooter, som er stadset ud med regnbueflag og blomsterkranse. Hun har boet på Slottet i fire år og er altid med til både plejehjemmets egne pridefester men også den store parade under Copenhagen Pride.

Da Gry Rice skulle vælge plejehjem, rørte Slottets LGBT+-profil hende ikke.

”Det gør ingen forskel for mig. Der skal jo være plads til alle,” fortæller hun.

Tilbage i gårdhaven venter hun nu spændt på, at dagens dragperformere kommer på scenen.

Historier, der sætter spor 

Da Camilla Haslund Frederiksen startede som udviklingssygeplejerske på Slottet, forholdt hun sig neutralt til plejehjemmets profil og var af den opfattelse, at sygepleje er sygepleje – uanset seksuel orientering eller kønsidentitet. Det mener hun stadig.

Men alligevel mærker hun noget anderledes ved arbejdet på Slottet.

”Siden jeg startede, er jeg blevet mere bevidst om, hvad det er for en historie, de ældre bærer med sig. De har kæmpet for de rettigheder, vi har i dag. Den bevidsthed sidder i mig,” fortæller hun.

Særlig én samtale med en borger har ramt Camilla Haslund Frederiksen.

”En kvinde fortalte mig, at når hun som ung kom til kaffe hos sine forældre, tog moren hendes kaffekop og skoldede den med kogende vand for at undgå at blive smittet med HIV,” siger en tydeligt berørt Camilla.

De ældres historie er noget af det, der gør arbejdet så specielt for hende.

”Det, jeg tror, er anderledes, er, at de her ældre mennesker har en historie, som gør, at de godt kunne tænke sig at bo et sted, hvor de tør tro på, at de bliver mødt som dem, de er,” fortæller Camilla Haslund Frederiksen.

En sidste sang 

Dagens pridefest er ved at lakke mod enden. Der er snart ikke mere øl i fustagen, og nærmest alle regnbuecupcakes er blevet spist.

I græsset sidder forældre med babyer og ældre mennesker i havestole, og på scenen står dagens sidste dragperformer, 57-årige Ramona Macho, og lukker ballet med fællessang til Bamses Venner.

Camilla Haslund Frederiksen rydder lidt plastikkrus af bordene og sætter stole på plads.

Som Nordeuropas eneste kommunale LGBT+-plejehjem skiller Slottet sig naturligt ud fra mængden, men for Camilla Haslund Frederiksen er hverdagen ikke særligt anderledes.

”Vi er jo bare et helt almindeligt somatisk plejehjem,” fortæller hun.

Det, der for alvor gør Slottet til noget helt særligt, mener Camilla, er arbejdsmiljøet. Det er måden, plejehjemmets profil siver ind i arbejdet og blandt de ansatte. De værdsætter hinandens forskelligheder og ser dem som styrker frem for udfordringer.

”Det er bare som om, der er noget i væggene her. Det er en naturlig velkommenhed. Alle arbejder sammen,” siger Camilla Haslund Frederiksen.