Politikere vil arbejde for bedre løn- og arbejdsvilkår for sygeplejersker 

Sygeplejersker spiller en afgørende rolle i sundhedsvæsenet, både i hverdagen og evt. krisesituationer, og det er derfor bekymrende, at 43 pct. af de ledende sygeplejersker i kommuner og regioner mangler en eller flere sygeplejersker i deres enhed, som vi beskrev i Sygeplejerskens nyhed ”Mangel på sygeplejersker kan ryste Danmarks totalberedskab” onsdag den 11. marts. 

Det mener en række fungerende sundhedsordførere på Christiansborg, der har svaret skriftligt på Sygeplejerskens spørgsmål om, hvad de vil gøre for at sikre, at der er nok sygeplejersker til dagligt og i en krisesituation.

Alle sundhedsordførere for de 12 partier, der pt. er repræsenteret på Christiansborg, har fået tilsendt spørgsmålet på mail, og ved redaktionens deadline 16. marts kl. 9 havde vi hørt fra Enhedslisten, SF, Moderaterne og Demokraterne, hvis svar du kan læse her.

Enhedslisten: Sundhedsordfører Peder Hvelplund

Covid-19 viste os med ubarmhjertelig tydelighed behovet for et sundhedsvæsen og ældrepleje, der er robust og har kapacitet til at håndtere en krisesituation. Det var ikke tilfældet dengang, og det er det desværre stadig ikke i dag. Hverken i form af værnemidler eller personale.

Det er helt afgørende, at vi politisk gør det mere attraktivt at arbejde i de kvindedominerede velfærdsfag, herunder som sygeplejerske. Lønløftet har haft en effekt, men der er stadig behov for at hæve lønnen og sikre et løft til uddannelsen, så frafaldet mindskes.

Dernæst skal vi sikre bedre økonomiske rammer til både kommuner og regioner, så der reelt er økonomi til at ansætte personale.

Vi har ikke råd, hverken økonomisk eller menneskeligt, til, at vores essentielle sundheds- og plejesektor risikerer at kollapse under en krisesituation.

Danmarksdemokraterne:  Sundheds- og psykiatriordfører Jens Henrik Thulesen Dahl 

Vi skal først og fremmest sørge for, at vores sundhedspersonale ved, hvad de skal gøre i en krisesituation. Her så jeg gerne, at beredskabsministeren i langt højere grad kom på banen med klare retningslinjer, eventuelt ressourcer og svar til danskerne på, hvordan vi klarer os igennem en krisesituation. Vi skal lære af den pandemi, vi lige har været igennem.
 
Vi kan ikke trylle sygeplejersker frem med et fingerknips, men vi kan sørge for, at sygeplejerskerne har gode rammer for at sætte alle deres evner i spil for patienterne, ligesom vi er åbne for at se på, om f.eks. lokale løntillæg kan bidrage til dækningen af sygeplejersker i hele landet og andre tiltag, der kan øge mængden, hvis der er behov. 

Det er en bunden opgave at sørge for et velfungerende sundhedsvæsen – også i en krisesituation. Her er det helt afgørende, at der er sygeplejersker nok til at tage sig af patienterne.

Moderaterne: Sundhedsordfører Monica Rubin

Det er et alvorligt signal, når så mange ledende sygeplejersker melder om mangel på personale. Sygeplejersker er helt afgørende for vores sundhedsvæsen – både i hverdagen og i en krisesituation. Mangler vi sygeplejersker til dagligt, svækker det også vores samlede beredskab.

Derfor har regeringen allerede taget et vigtigt skridt med det historiske lønløft til blandt andre sygeplejersker. Det var nødvendigt for at styrke rekruttering og fastholdelse i et fag, som vores velfærd og beredskab er helt afhængig af.

Men løn kan ikke stå alene. Hvis vi skal sikre flere sygeplejersker fremover, skal vi også gøre mere for at fastholde dem, der allerede er i faget – bl.a. gennem bedre arbejdsvilkår, mere fleksibilitet og bedre brug af deres kompetencer.

Manglen på sygeplejersker er derfor ikke kun et sundhedspolitisk spørgsmål. Det er også et spørgsmål om, hvor robust vores samfund er i en krisesituation.

SF: Sundhedsordfører Kirsten Normann Andersen

Sygeplejersker nok er afgørende for, om vi lykkes med udvikling af det nære sundhedsvæsen. At forebygge indlæggelser forudsætter både, at vi opdager sundhedsfaglige problemer i tide – men også er i stand til at handle på dem – før en borger må indlægges på sygehuset til behandling. Den tidlige indsats er både bedst for borgeren og for sundhedsøkonomien. 

Sygeplejersker er også vigtige for de rigtige indsatser til de skæve patienter, som ikke passer ind i de velordnede sundhedsfaglige rammer. Derfor er der også brug for specialuddannede sygeplejersker i kommunerne – herunder både socialsygeplejersker og APN-sygeplejersker. 

Sygeplejersker nok – er helt afgørende for et godt og solidt beredskab – også i krisesituationer, hvor den rette handling i tide har afgørende betydning for borgerne. Der er generelt et stort behov for prioritering af sundhedsfagligt beredskab – både på sygehusene – men også i kommunerne, hvor adgangen til at kunne håndtere kritisk syge borgere og patienter afhænger af, at der er nødplaner hvis strøm- eller vandforsyning svigter. 

I yderste konsekvens, hvor vi rammes af alvorlige angreb, er nok sundhedsfagligt personale til behandling af sårede afgørende for, hvordan borgere kommer igennem sådan et forløb. At kunne påtage sig en ledende rolle i akutte situationer – og også sætte rammer for, at andre borgere kan hjælpe til på en fagligt forsvarlig måde – er med til at skabe tryghed i en utryg situation. 

Det bekymrer mig, at de relevante ministerier ikke i tilstrækkelig grad sætter rammer og økonomi for, hvordan kommuner og regioner reelt har mulighed for at opretholde et solidt og trygt beredskab i en krisesituation. Jeg har forfulgt netop den sag med både spørgsmål og samråd til såvel beredskabsministeren som til sundhedsministeren – og det kommer vi til at følge op på efter et valg.