Rekordstor øvelse gør personale klar til terror og kriser

80 personer ligger spredt ud over asfalten og området ved Øster Allé og Fælledparken i København, hvor to gerningsmænd er kørt ind i en menneskemængde, mens en tredje gerningsmand stikker personer ned inde i Parken. Stemningen med mange forventningsfulde gæster til en koncert med den amerikanske sanger Billie Eilish er nu erstattet af et stort kaos med blod og blå blink. 

Det beskrevne scenarie er fiktivt. Men det er en del af den største beredskabsøvelse i Rigshospitalets historie.

Øvelsen finder sted tirsdag den 11. november, hvor bl.a. sygeplejersker, læger, politi, brandfolk og reddere deltager i det opstillede terrorangreb, der skal teste hospitalets beredskab. Næsten 600 personer deltager i øvelsen, der skal være med til at forberede personalet på en krisesituation med mange patienter. Inden selve øvelsen ved ingen af deltagerne, hvad scenariet er. 

En af de 600 personer, som befandt sig på Rigshospitalet til øvelsen, er sygeplejerske i Traumecenteret Camilla Mærsk, der også er en del af beredskabsgruppen. Det er anden gang, hun deltager i den store beredskabsøvelse, som afholdes hvert andet år. I år er øvelsen historisk stor, da også politi, brandvæsen og ambulancereddere deltager. 

“Vi fik på en helt anden måde testet, hvor hurtigt flowet er til at få dem væk fra skadesstedet, særligt når vi ligger så centralt i København. Vi finder ud af, hvor tidligt Rigshospitalet skal være klar,” fortæller Camilla Mærsk til Sygeplejersken og uddyber:  

“Jeg synes, det blev meget realistisk. Vi har nogle dygtige figuranter, som er med i øvelsen, og vores kollegaer på Rigshospitalet er virkelig interesserede i at teste beredskabet. Det bliver taget rigtigt seriøst.” 

Realisme er kodeordet 

Hvad gør man, hvis man mangler medicin? Hvad gør man, hvis man mangler PVK’ere?

Det er nogle af de ting, som f.eks. skal testes ved sådan en øvelse. I det hele taget handler det om at skabe et så realistisk scenarie som muligt, så personalet bliver klædt på til en lignende hændelse i virkeligheden, fortæller Kristian J. Andersen, der er overlæge i Traumecenteret og klinisk beredskabsansvarlig 

Derfor bliver flere veje også spærret i øvelsen, mens Rigshospitalet også har fået lavet fiktive avisforsider på web og løbende radioaviser, som personalet kan følge med i fra et stort ambulatorie. Her sidder de, inden de bliver kaldt på arbejde i øvelsen. Og for at gøre det mere tro mod virkeligheden får personalet også en tidsstraf, som indikerer, hvornår de må træde ind i øvelsen. Tiden svarer til den transporttid de i virkeligheden ville have fra hjemmet til Rigshospitalet.  

“Realisme er kodeordet. Hvis alle vores medarbejdere mærker, at de kunne stå i en rigtig situation, og de mærker, de er okay klædt på til det, så giver det en stor tryghed. Vi bliver endnu mere trygge ved, at tingene virker, hvis vi står i situationen,” siger Kristian J. Andersen og fortsætter:  

“Vi gør det tilpas ubehageligt, så man mærker, at vi selvfølgelig kan løfte opgaven. Så den dag, det sker – det så vi med Fields - så føles det ligesom en øvelse, fordi virkeligheden og øvelsen næsten glider ud i et. Og derfor kan vi agere optimalt.” 

Ifølge Kristian J. Andersen kan man - også som borger - helt grundlæggende være tryg ved, at der er styr på beredskabet. Både ham og Camilla Mærsk mener i øvrigt, at øvelsen gik godt.  

“Rigshospitalet ligger centralt i København og kommer til at spille en central rolle, og derfor er det vigtigt for os at teste, at vi er så forberedt som muligt. For os er det vigtigt, vi er klar. At beredskabsplanen er testet, og vi løbende udvikler på den. Det her med at få testet det af og få kørt scenariet igennem gør, at vi kan kigge på de enkelte dele af beredskabsplanen og se, om noget skal optimeres,” siger Camilla Mærsk.  

Klar til andre kriser  

For to år siden, da øvelsen med navnet “RHagnarok” blev afviklet, var scenariet en hospitalsbrand, hvor man havde mange brandsår og børn. Og i virkeligheden skal øvelsen, som også suppleres af andre beredskabsøvelser, sikre, at beredskabsplanen ikke bare er et stykke papir, men også et realistisk rum, som personalet har stået i før. Derfor er træningen essentiel, så det ikke føles som dommedag, hvis en krisesituation opstår.  

“Der er en øget bevidsthed om beredskabet generelt, og derfor skal vi som et centralt hospital i København være klar til at tage det pres. Vores centrale placering gør, at vi skal være klar til at modtage de sværest tilskadekomne.” 

“Men det var en rigtig god øvelse, og vi gik hjem med en fornemmelse af, at den plan, der er lagt, kan holde til det pres, der kommer,” siger Camilla Mærsk.  

Ifølge den klinisk beredskabsansvarlige Kristian J. Andersen kan man altid træne mere for at stå bedst forberedt. 

“Der er selvfølgelig nye udfordringer, som vi arbejder med sideløbende, og også agerer på i forhold til forsyning og lignende. Vi føler os grundlæggende trygge,” siger Kristian J. Andersen og uddyber: 

“Vi kan mærke en meget markant forbedring igennem årerne, og nu er vi et rigtig godt sted.” 

Og spørger man sygeplejerske Camilla Mærsk, er hospital og personale bedre rustet, end før øvelsen blev lavet. Også til andre kriser og større hændelser, som går ud over det fiktive scenarie om et terrorangreb.  

“Hvert eneste år vi holder de her øvelser, lærer vi noget, og beredskabet bliver en lille smule bedre hver gang. Og folk bliver bevidste om vigtigheden af deres beredskabsplaner lokalt i afdelingerne,” siger hun. 

Der er endnu ikke lavet en endelig evaluering af øvelsen, men det vil blive udarbejdet evalueringer og anbefalinger til de enkelte afdelinger, fortæller Camilla Mærsk.