Ros til initiativer om beredskab

Der er ros til Sundhedsstyrelsens nye anbefalinger om, hvor længe de danske sygehuse skal være i drift ved forsyningssvigt. Fremover skal alle sygehuse kunne opretholde tæt på normal drift i 24 timer i tilfælde af f.eks. brud på elnettet eller vandforsyningen. Herefter skal de kunne køre med nedsat drift i tre dage og med nøddrift i en uge (se også faktaboks nederst i artiklen).

Rasmus Dahlberg, der er ph.d., lektor og viceleder ved Center for Samfundssikkerhed og Resiliens på Roskilde Universitet, så gerne, at anbefalingerne var kommet tidligere, men er glad for, hvor konkrete de er.

”Når der kommer sådan en vejledning, skal det omsættes ude på hospitalerne. Jo mere præcist man kan lave kravene og forventningerne, jo nemmere er det for en hospitalsledelse at sætte sig ned og lave en plan for, hvad der skal til i tilfælde af forsyningssvigt,” siger han og fortsætter:

”Det er et decentraliseret sektoransvar, hvor man ude på det enkelte sygehus bedst ved, hvordan man har et beredskab, der lever op til kravene. Det er lokalt, man ved, hvad der skal til af materiale, bemanding og hvilke arbejdsgange, personalet skal være opmærksom på i tilfælde af forsyningssvigt.”

Indenrigs- og sundhedsminister Sophie Løhde (V) udtaler ifm.  offentliggørelsen af de nye anbefalinger:

”Vi lever i en urolig tid, og når vi har fokus på sygehusenes beredskaber og vurderer, at der er behov for at styrke dem, skyldes det, at trusselsbilledet mod Danmark er blevet mere alvorligt.”

Brug for tilsyn

Rasmus Dahlberg peger på, at tre punkter skal være opfyldt, hvis en beredskabsplan skal være en succes: 1) De skal findes, 2) De skal være velkendte og 3) De skal være afprøvet.

”Det er desværre ikke altid, at alle tre punkter bliver opfyldt. Rigshospitalet havde for nylig (natten til 27. december 2025, red.) et it-nedbrud, der betød, at personalet ikke kunne åbne en række elektroniske døre til medicinrum og nogle af afdelingerne. Der var faktisk lavet beredskabsplaner, og hospitalsvagterne havde fysiske nøgler, de kunne låse dørene op med. Men det vidste mange blandt personalet ikke. Og de begyndte så at ringe efter låsesmede ude i byen. Så her var der altså flueben ved punkt 1 på tjeklisten, men et minus ved punkt 2,” siger han.

Rasmus Dahlberg peger på, at der kan blive brug for en tilsynsmyndighed, når ansvaret for beredskab bliver så decentralt, som det er tilfældet her.

”Man kan godt forestille sig, at man etablerer et uafhængigt nationalt tilsyn med sundhedsberedskabet. Ligesom Rigsrevisionen, men inden for sundhedssektoren. Tilsynet kan så komme ud med en tjekliste på hvert enkelt sygehus og se, om man lever op til de krav, der er fastsat: Har de det materiale, der skal til? Bliver der afholdt øvelser med personalet?” siger han.

En del af NATO-beredskabet

Et stort spørgsmål ift. anbefalinger – og beredskab i det hele taget – handler om økonomi. For hvem skal betale for indkøb af ekstra forsyninger af medicin, mad, strømgeneratorer osv., hvis f.eks. strømforsyningen svigter i en eller flere dele af Danmark? Dette spørgsmål er stadig ubesvaret, og der følger ikke umiddelbart penge med de nye retningslinjer for sygehusene. Der blev dog, som led i regeringens økonomiaftale med Danske Regioner for 2026 øremærket et trecifret millionbeløb til at styrke og robustgøre beredskabet på sundhedsområdet.

I øvrigt kan det fra centraladministrativ side give mening at tale sygehusenes udgifter til beredskab ind i Danmarks samlede beredskabsudgifter, hvor Forsvaret selvsagt trækker det tungeste læs. Et øget beredskab på landets sygehuse kan nemlig sandsynligvis ”bogføres” under de 1,5 pct. af BNP, som NATO har som mål, at medlemslandene øremærker specifikt til beskyttelse af kritisk infrastruktur, styrkelse af forsvarsindustrien og øget cyber-modstandskraft.

Rasmus Dahlberg har sammen med Iben Bjørnsson, lektor ved Försvarshögskolan, Institutionen för militärhistoria i Sverige, lavet rapporten 'Resiliens som afskrækkelse - NATO’s og EU’s krav og forventninger til dansk modstandsdygtighed', hvor de bl.a. kommer ind på de syv resiliensmål, som NATO opfordrer medlemslandene til at efterleve på det civile område. Et af målene handler om ”evnen til at håndtere massetilskadekomst og sundhedskriser”.

”Danmark har en lang og stolt tradition for at have en kreativ tilgang til, hvad man kan lægge ind under NATO-procenterne. Men som udgangspunkt kan man godt gøre det. Lige præcis dette mål handler om NATO's forventninger til, at medlemslandene har et robust og skalérbart sundhedsvæsen i tilfælde af f.eks. forsyningssvigt. Så her der faktisk noget, som 1:1 kan gå ind under de magiske 1,5 pct. i NATO,” siger han.

Sundhedsvæsen kan ikke stå alene

Beredskab i sundhedssektoren er én ting og kan ikke stå alene. Rasmus Dahlberg peger på, at sundhedsvæsenet er afhængigt af en lang række andre sektorer, man bør tage i betragtning, når man diskuterer nationalt beredskab.

”Man er nødt til at se sundhedssektoren sammen med vandsektoren, energisektoren og transport- og kommunikationssektoren. Det kan godt være, at det enkelte sygehus kan gøre sit beredskab klar til at køre normalt i 24 timer, hvis f.eks. vandforsyningen svigter. Men hvis f.eks. fibernettet går ned, er sygehuset altså virkelig på den, hvis det ikke kommer op igen, så man kan kommunikere med andre sygehuse, med primær sektor eller apoteker,” siger han.

Nedbrud skyldes ofte hændelige uheld

Nedbrud og forsyningssvigt kan ske af mange årsager. Lige nu er cyberangreb og trusler udefra i fokus, men der kan også hurtigt opstå uventede situationer af andre årsager jf. eksemplet fra Rigshospitalet i december.

”Vi skal huske, at langt de fleste nedbrud ikke skyldes hybridangreb, men hændelige uheld og tekniske fejl. Det er ofte menneskelige fejl eller et uheld med rendegraver, der ligger til grund for et nedbrud. Det gode ved beredskabsplanlægning er, at det virker mod det hele,” siger Rasmus Dahlberg.

Anbefalingerne til sygehusene blev præsenteret i sidste uge, hvor det også blev offentliggjort, at Sundhedssektorens Operative Stab (SOST) etableres. Det er et nyt forum, der skal træde sammen og koordinere den nødvendige håndtering af større hændelser f.eks. med tilskadekomne, strøm-, tele- eller it-nedbrud.

SOST består af nationale sundhedsmyndigheder, regionerne, Danske Regioner, en kommune fra hver region og Kommunernes Landsforening.