Sanne har overlevet 15 hjertestop: ”Det er svært at være der for andre, når man selv er i dyb krise”

15 hjertestop. De 14 af dem ramte inden for fem døgn.

Det lyder nærmest uvirkeligt, men det er altså den barske virkelighed, som sygeplejerske Sanne Guldberg Nikolajsen har været i.

”Jeg tænker tit over det, for det meste af tiden er det meget uvirkeligt, at det er mig, det er sket for,” siger Sanne Guldberg Nikolajsen til Sygeplejersken.

Sanne Guldberg Nikolajsen er i dag 40 år gammel og bor i et hus i Lemvig med sin mand og deres tre børn. Hun blev uddannet sygeplejerske i 2016, og hun har b.la. arbejdet på urinvejskirurgiskafdeling på hospitalet i Gødstrup.

I 2017 rammes hun af sit første – af hvad der skal vise sig at være mange – hjertestop.

”Det sker i søvne, hvor min mand vågner ved, at jeg har en mærkelig værktrækning og spjætter med armene. Han ringer efter hjælp, og jeg bliver hentet af en helikopter og fløjet til Skejby, hvor jeg får hjertestop,” fortæller hun.

Herefter bliver hun indlagt og får indopereret en ICD-enhed. Efter en uges tid på hospitalet får Sanne Guldberg Nikolajsen lov til at komme hjem, men kort efter begynder hun at have problemer med at huske, hendes vanlige overblik forsvinder, og så er hun meget træt.

”På det tidspunkt arbejder jeg med neurologiske patienter og kan genkende nogle af mine symptomer,” forklarer hun.

14 hjertestop er flere dages tortur

I tiden efter det første hjertestop tager hun selv kontakt for at få hjælp, både af en ergoterapeut og professionel hjernegenoptræning. Det ender med, at Sanne Guldberg Nikolajsen kan varetage sit arbejde igen på fuld tid fire måneder senere.

I perioder får hun det nogle gange dårligt, men det ender aldrig i et reelt hjertestop, fordi hun når at få hjælp. Indtil en skæbnesvanger dag i et sommerhus i 2022.

”Mens jeg står og vasker op, falder jeg om. Min mand finder mig liggende på gulvet og ringer efter en ambulance, som henter mig og kører mig til nærmeste hjerteafdeling.”

”Jeg bliver til næste morgen, hvor jeg så falder om med det første af 14 hjertestop over de næste fem dage. Jeg bliver lagt i kunstig koma og flyttet til intensiv, hvor hjertestoppene fortsætter,” fortæller hun.

Personalet beslutter at vække Sanne Guldberg Nikolajsen fra det kunstige koma. Tiden her beskriver hun som ”voldsom” og ”svær at rumme”.

”Jeg ligger og er vågen indeni, men kan ikke åbne øjnene eller bevæge mig. Hver gang, jeg får kæmpet mig op til et bevidsthedsniveau, går der ikke ret mange timer, før jeg får næste hjertestop. Det føles lidt som flere dages tortur.”

”Jeg begynder at kunne genkende fornemmelsen af, at nu får jeg et hjertestop, og nu er jeg genoplivet.”

”Har I husket at tømme mit kateter?”

De mange hjertestop viser sig at ske, fordi Sanne Guldberg Nikolajsens hjerte lider af en særlig rytmeforstyrrelse. Følelsen af hjertet, der stopper, beskriver hun lige som om at tænde og slukke for en stikkontakt.

”Så er man der ikke, og så er man der igen. Jeg tænkte egentlig på et tidspunkt, at de ikke kan stoppe det,” siger hun.

At de her dage i hendes liv er svære, er nok en gigantisk underdrivelse. Det er enormt svært at rumme og forstå. Derfor begynder Sanne Guldberg Nikolajsen at lægge en strategi.

”Så jeg begyndte at være sygeplejerske og havde meget fokus på det sygeplejefaglige, for det kunne jeg meget bedre være i,” siger hun og fortsætter:

”Har I husket at tømme mit kateter? Hvad siger min væskebalance? Selvom jeg var dårlig, så var det lettere for mig at holde fokus på de praktiske ting.”

Hun ender med at ligge tre uger på hospitalet. 14 dage på intensiv og syv dage på et sengeafsnit.

Selvhjælp efter hjertestop

I dag tager den 40-årige og nu tidligere sygeplejerske medicin, som er med til at holde rytmeforstyrrelsen skak. Efter sine hjertestop oplevede hun, at hun havde svært ved at huske at tage sin medicin, hun kunne ikke mærke sult lige så meget, og så glemte hun at få noget at drikke.

”Min oplevelse efter jeg blev udskrevet var, at det afhang meget af, jeg selv vidste, hvem jeg skulle gå til. De steder, jeg henvendte mig, fik jeg fantastisk og omsorgsfuld behandling, men jeg skulle selv finde dem.”

”Vi savnede en gennemgående person i forløbet – en fagperson – som kunne hjælpe med at prioritere, hvad der var relevant, så vi ikke selv skulle bruge krudt på at tage kontakt til forskellige faggrupper.”

Det var svært for hende at vælge, hvad der var det rigtige at gøre, og hvad der skulle prioriteres for hende selv og hendes familie.

”Jeg har tre børn, der reagerer på hver deres måde. Det er svært at være der for andre, når man selv er i dyb krise”.

”En pårørendesamtale inden udskrivelse eller et opfølgningsarbejde, når man er udskrevet, hvor man er opmærksom på de kognitive udfordringer, kunne være en kæmpe hjælp,” mener hun.

Derfor blev Sanne Guldberg Nikolajsen også begejstret, da hun for nylig læste, om et nyt forskningsprojekt som skal hjælpe hjertestopsoverlevere.

”Jeg føler, det taler ind i de problemstillinger, jeg har stået i, efter jeg har overlevet et hjertestop”.

En del af identiteten går tabt

Sanne Guldberg Nikolaj har altid været et aktivt menneske. Hende, der altid kunne passe arbejdet, børnene, hundene og have overskud til fritidsinteresserne. Men det er ændret efter de 15 hjertestop.

I dag har hun en markant anderledes hverdag, hvor hun har lært sig selv at forvalte sin energi bedst muligt. Det gør, at hun stadig ”kan finde ud af tingene” sidst på dagen.

Efter halvandet år med genoptræning har hun nu endegyldigt måtte opgive at komme tilbage til sit arbejde og det liv, hun havde før.

”De næste mange år kan jeg ikke varetage et arbejde. Det er der nogle læger, der har bestemt for mig.”

I stedet er hun nu blevet godkendt til førtidspension. Det betyder, at hun nu – ud over at leve et liv som hjertestopsoverlever og alt dét det indebærer – også skal finde sig selv, når hun ikke er sygeplejerske mere.

”Det, synes jeg, er rigtig svært, fordi det har været en stor del af min identitet at kunne hjælpe andre mennesker. Det har jeg fundet en stor værdi i, så det har været en stor omvæltning for mig.”

”Det tager lang tid at acceptere, fordi når hjertet slår rigtigt, så er jeg jo rask. Men om en time kan det være, at det bestemmer sig for noget andet,” afslutter Sanne Guldberg Nikolaj.