Spring menu over
Dansk Sygeplejeråd logo

Nyhed

"Skæve vagter skal være så attraktive, at sygeplejersker selv vælger dem til"

Sygeplejersken har spurgt en række medlemmer om, hvad de synes om OK24-resultaterne. Hvad er i deres øjne det bedste ved de aftaler, det er lykkedes Dansk Sygeplejeråd at få forhandlet hjem for sygeplejersker ansat i staten, regioner og kommuner, og som nu er til urafstemning – og hvor mener de omvendt, at der er plads til forbedring?

Publiceret: 

10. april 2024

Senest opdateret: 

10. april 2024

Af:

Christina Sommer

cso@dsr.dk
IG_240321_voxpop

Foto:

Iben Gad

Oversygeplejerske Rikke Boje Witt


Det bedste

”Jeg valgte at træde ind i det fagpolitiske arbejde for et par år siden, da jeg gerne ville kæmpe for, at det skulle være mere attraktivt at tage skæve vagter. De har altid været svære at få dækket, og tvang er bare ikke fedt, så jeg har længe været af den overbevisning, at skæve vagter skal være så attraktive, at sygeplejersker selv vælger dem til.

Og det synes jeg i den grad, at aftalen taler ind i ved at afsætte trepartsmidler til et månedligt vagttillæg til alle, der har mindst 300 årlige timer i vagt. Det er også meget positivt, at der er kommet mere fokus på arbejdsmiljøet i forbindelse med nattevagter.

Som leder er jeg også meget glad for, at der er kommet et ekstra løntrin ind efter fire år. Som det er nu, kommer det først efter otte år, og det er noget, som sygeplejerskerne på hospitalet har lidt svært ved at se sig selv ind i.

Nu stiger man efter fire år, og det er en mere overskuelig periode. Som leder kan jeg også se stor forskel på, hvilke kompetencer man har efter hhv. to-tre år eller fire-fem år som sygeplejerske, og jeg synes, det er retfærdigt, at man har lavet en nyt løntrin her.

Endelig er jeg også glad for, at der generelt bliver sat flere midler af til vores pension.”

Det værste

”Jeg er jo ikke imponeret over, hvad vi har fået forhandlet hjem til oversygeplejersker. Personligt er det ikke så god en overenskomst for mig, men fordi den kommer så mange andre til gavn, vælger jeg at stemme ja.

Alle de punkter, jeg gik til valg på i Kreds Syddanmark, kan jeg faktisk vinge af denne gang. Jeg gik ikke ind i det fagpolitiske arbejde for at kæmpe for en bedre løn til oversygeplejersker, men det kan jo komme.”

michael_nejsiger.jpg

Foto:

Privatfoto

Sygeplejerske Michael Langdorf-Jørgensen

Sygeplejerske Michael Langdorf-Jørgensen er overbevist om, at det er rigtigt, at de landede aftaler var det bedst mulige resultat, der kunne forhandles hjem, men han synes ikke, de imødekommer problemerne med reallønstabene. 

IG_240321_voxpop kongres 2024 14.JPG

Sygeplejerske Bjarke Hørby Brandt

Sygeplejerske Bjarke Hørby Brandt arbejder på akutmodtagelsen på Bispebjerg Hospital, og han forstår godt sine kommunale kollegaer, når de ikke er lige så glade for overenskomstaftalen, som han er.

IG_240321_voxpop kongres 2024 08.JPG

Sygeplejestuderende Nicolaj Laue Juhl

Nicolaj Laue Juhl er ærgerlig over, at forhandlingsretten for de sygeplejestuderende i studierelevante jobs ligger hos FOA, da han mener, at Dansk Sygeplejeråd bedre kan forhandle en højere løn til de sygeplejestuderende. 

IG_240321_voxpop kongres 2024 26.JPG

Sygeplejerske og FTR-suppleant Louise Mønster Flyvbjerg Erichsen

Louise Mønster Flyvbjerg Erichsen synes, det er "megavigtigt" at huske på, at der altid kommer en ny forhandling i morgen og dagen efter, og at fagbevægelsen til enhver tid skal kæmpe for de bedst mulige resultater til de medlemmer, den repræsenter. 

IG_240321_voxpop kongres 2024 28.JPG

Foto:

Iben Gad

Sygeplejerske og tillidsrepræsentant Benjamin Lysander Rask 

Benjamin Lysander Rask er begejstret for den tidlige udmøntning for lønstigningen, og han er også glad for de nye anciennitetstillæg, især det, som regionaltansatte får efter fire år.