Nyhed
SLS slår medlemsrekord
Med 1.390 nye medlemmer på 1. semester markerer SLS sin bedste sommerstudiestart nogensinde. Ifølge næstforperson i SLS, Magnus Omø Johansen, skyldes succesen et stærkt fællesskab og et målrettet arbejde for at vise, at SLS er meget mere end en studenterorganisation.
Publiceret:
1. december 2025
Senest opdateret:
1. december 2025
Foto:
Alexander Håkansson
Sygeplejestuderendes Landssammenslutning, SLS, kan i år glæde sig over en historisk stærk sommerstudiestart. Studenterorganisationen var ved sommerstudiestart til stede på alle landets campusser. Ikke mindre end 42 introoplæg blev det til på tværs af landet. Ifølge SLS’ næstforperson, Magnus Omø Johansen, har den synlighed haft en positiv effekt på overbevisningsgraden, der er udtryk for, i hvor høj grad SLS har haft succes med at overbevise nye studerende om at blive medlemmer efter introoplæggene.
”Det har været travlt, men det har været så skønt at byde nye sygeplejestuderende velkommen. Jeg er så glad og stolt over, at vores oplæg og tilstedeværelse i den grad har givet pote,” fortæller han.
Med en overbevisningsgrad på knap 90 pct. i 2025 - hvilket er en stigning på ca. 10 pct. sammenlignet med året før – har SLS aldrig før fået så mange nye studerende til at melde sig ind efter deres introoplæg. Oplæggene handlede om både faglige og sociale tilbud - og om visionen om en organisation, der favner hele studielivet.
Samtidig er antallet af organiserede medlemmer på 1. semester højere end nogensinde før: 1.390 nye sygeplejestuderende har valgt at blive en del af fællesskabet. Det tal var i 2024 i sommerstudiestarten på 1.200 medlemmer.
”Vi er helt utroligt stolte. Det her er den stærkeste studiestart, vi nogensinde har haft,” siger Magnus Omø Johansen og peger på fede samarbejder, faglig støtte og fællesskabet som de afgørende faktorer.
”Vi vil vise, at SLS er mere end en studenterorganisation. Vi er et fællesskab, der følger de studerende gennem både opture og udfordringer,” understreger Magnus Omø Johansen.
Bringer studerende sammen
De seneste år har SLS bevidst sat turbo på de sociale initiativer. De lokale afdelinger arrangerer alt fra hyggeaftener til faglige oplæg, men også aktiviteter, der bringer de studerende sammen på nye måder. Flere steder er der oprettet løbeklubber, og næstforpersonen nævner også deres populære samarbejde med Planet Nusa, som et eksempel på de særlige fordele, som medlemmer får adgang til.
”Vi arbejder målrettet på at skabe attraktive medlemsfordele - både noget der styrker studiemiljøet, og noget der giver energi i hverdagen.”
Ifølge Magnus Omø Johansen er rekorden et tydeligt tegn på, at de studerende efterspørger netop det fællesskab og den støtte, SLS tilbyder. Og selvom årets start er gået forrygende, har SLS ingen planer om at hvile på laurbærrene.
”Vi er virkelig taknemmelige for tilliden - og vi glæder os til at vise de nye studerende, at de har valgt helt rigtigt.”
Læs seneste nyt
13. januar 2026
Ny kongres samles for første gang
Over 100 nye kongresmedlemmer fra hele landet har de sidste dag været samlet til kongresseminar i Kolding. Her bliv...
Afsender
Sygeplejersken
08. januar 2026
OK26-forhandlingerne med regionerne er i gang
Reallønnen skal sikres, lyder budskabet fra både Dorthe Boe Danbjørg og FOA-formand Mona Striib, der i dag har tage...
Afsender
Sygeplejersken
Emneord
07. januar 2026
OK26: Kommunale forhandlinger er i gang
De kommunale forhandlinger ved OK26 er nu officielt i gang. Den 6. januar mødtes arbejdsgivere og lønmodtagere til ...
Afsender
Sygeplejersken
Emneord
07. januar 2026
Forskningsindsats bærer frugt: Hospital udnævner tre nye professorer i sygepleje
En stærk indsats for at støtte sygeplejeforskningen betyder, at Sjællands Universitetshospital for første gang kan ...
Afsender
Sygeplejersken