Spring menu over
Dansk Sygeplejeråd logo

Nyhed

Sundhedsvæsenet kalder på flere APN-sygeplejersker

For multisyge borgere med komplekse sygdomsforløb kan sundhedsvæsenet føles som en labyrint. Men for 65-årige Kim Kirkeby har hjælpen fra APN-sygeplejersker givet ro, overblik og livsmod tilbage.

Publiceret: 

10. november 2025

Senest opdateret: 

10. november 2025

Af:

Josephine Stær

Jsr@dsr.dk
68568449

Foto:

Michael Drost-Hansen

Sundhedsvæsenet kan for patienter og borgere virke uoverskueligt. Særligt hvis man lever med flere sygdomme og skal koordinere mellem hospital, egen læge og hjemmepleje.

Sådan er det f.eks. for 65-årige Kim Kirkeby, der for seks år siden fik et alvorligt anfald, som har sat dybe spor i hans hverdag.

Nogle funktioner i hans hjerne er sat ud af spil, og det kan være svært for ham at holde styr på den hjælp, han har brug for, og de mange aftaler med sundhedsvæsenet.

”Livet kan bare komme an”

I Kim Kirkebys forløb er koordinerende kompetencer derfor altafgørende.

APN-sygeplejerskerne i kommunen er Kim Kirkebys indgang til sundhedsvæsenet, og samtidig hjælper de ham med nogle af de praktiske gøremål, som kan presse ham.

For Kim Kirkeby har det en stor betydning.

”Det er fantastisk at have dem, og jeg bliver klogere på hele mit liv og forløb. Plus alt den hjemmehjælp, jeg får. De sørger for, at jeg får vasket tøj, rydder op, får tjekket mit køleskab og sørger for, at jeg kommer i bad. Så jeg er jo mandsopdækket på den fede måde,” siger han.

”Det betyder, at jeg ikke stresser over noget som helst længere. Nogle gange kunne jeg vågne om natten og tænke: Du skal have betalt en regning. Men alt det er jo væk nu. Så nu har jeg det sådan, at livet det kan bare komme an,” forklarer han.

Jo flere APN-sygeplejersker der er ude ved borgerne, jo bedre.

Anne Sofie Jacobsen APN-sygeplejerske i Aarhus Kommune

Helikopterperspektiv

Anne Sofie Jacobsen, som arbejder i Aarhus Kommune, er en af de APN-sygeplejersker, der hjælper Kim Kirkeby med at holde overblikket i hans forløb. Hun er ikke i tvivl om, at der både er og bliver brug for flere af hendes slags.

”Jeg tror, at vores sundhedsvæsen allerede nu kalder på, at der skal komme flere APN-sygeplejersker. Vi får flere ældre og multisyge borgere, og forløbene på sygehusene bliver kortere. Og det gør, at man i hjemmeplejen står med nogle komplekse borgerforløb,” siger hun og tilføjer:

"Hjemmesygeplejerskerne er helt vildt dygtige til at yde pleje, men der er kommet et langt større koordineringsarbejde ude i hjemmene. Når komplekse behandlingsplaner skal følges, og en borger bliver fulgt på fem forskellige afdelinger og har en medicinliste med 15 præparater, kræver det, at nogen har det fulde overblik og tager helikopterperspektivet. Jo flere APN-sygeplejersker der er ude ved borgerne, jo bedre," siger hun.

Forkvinde i Dansk Sygeplejeråd, Dorthe Boe Danbjørg ser også store gevinster ved flere APN-sygeplejersker i kommunerne.

"Det, den enkelte borger får ud af det, er hjælp til at håndtere sygdommen, så der også bliver plads til alt det, man gerne vil som menneske. Overskud til familien, til at se en serie, læse en bog eller kigge i avisen, i stedet for at bekymre sig om aftaler på hospitalet og blive stresset over sygdommen. Det er også det, vi hører fra borgerne: at det er for komplekst til, at de selv kan holde styr på det," forklarer hun.

Hvad er APN?

APN står for Advanced Practice Nursing. Uddannelsen blev oprettet i 2019 på Aarhus Universitet, men den kan nu også tages på Roskilde Universitet og Syddansk Universitet.

Den internationale sygeplejerskeorganisation (ICN) definition på APN er en sygeplejerske, der:

  • Yder sygepleje på et avanceret niveau.
  • Har selvstændighed og myndighed til at kunne varetage et større ansvar for patienternes pleje og behandling.
  • Har mulighed for kontinuerlig klinisk udøvelse af den avancerede kliniske kompetence.
  • Er uddannet ved en anerkendt uddannelsesinstitution på minimum masterniveau, som er formelt reguleret og registreret med titel. 

Kilde: Dansk Sygeplejeråd

Erfaringer fra Aarhus og Aalborg

Aarhus- og Aalborg Kommune er to af de kommuner, der allerede bruger APN-sygeplejersker i indsatsen for borgere med de mest komplekse forløb.

I Aarhus, hvor Anne Sofie Jacobsen arbejder, har man siden 2021 haft syv APN-sygeplejersker, der bl.a. bruges i forløb med multisygdom og diagnoser som f.eks. ALS og Parkinson.

Og resultaterne er ikke til at tage fejl af:

I både Aarhus og Aalborg Kommune har indsatsen reduceret antallet af indlæggelser markant. Borgerne bevarer i højere grad deres funktionsevne, og der skabes mere tryghed og sammenhæng i forløbene.

Samtidig aflaster APN-sygeplejerskerne det øvrige personale og mindsker kompleksiteten i patientforløbene.

Brug for kompetencerne

Dansk Sygeplejeråd foreslår med det sundhedspolitiske udspil ”Sygeplejersker for et sundere samfund,” at der skal ansættes flere APN-sygeplejersker i kommunerne.

"Borgerne undgår unødige indlæggelser. Vi ved, at en indlæggelse ikke kun er dyr for samfundet, men også kan svække borgeren, så man bagefter får brug for mere hjælp," siger Dorthe Boe Danbjørg.

Dansk Sygeplejeråd anbefaler derfor, at:

  • Alle borgere med komplekse forløb tilbydes en indsats med en APN-sygeplejerske.
  • Tværfaglige teams får adgang til en APN-sygeplejerske, de kan sparre med.
  • APN-sygeplejerskernes kompetencer skal bruges flere steder i sundhedsvæsenet, både som tovholdere og til at skabe sammenhængende forløb af høj kvalitet.
  • APN-funktioner skal indgå i de kommende sundhedsråds nære sundhedsplaner.