Spring menu over
Dansk Sygeplejeråd logo

Nyhed

Sygeplejerske vil forske i ”misset del” med nye Novo-millioner i ryggen

Forskningsprojektet LICA har modtaget 7,5 millioner kroner fra Novo Nordisk Fonden til at forske i, hvordan vi bedst kan hjælpe personer, der har overlevet et hjertestop, og deres familier. Britt Borregaard er leder af projektet, som skal hjælpe patienter og pårørende.

Publiceret: 

20. august 2024

Senest opdateret: 

20. august 2024

Af:

Anton Kjøller Alexandersen

aka@dsr.dk
64533819

Foto:

Privatfoto

Der er ingen tvivl. Smilet på Britt Borregaard er lidt større end normalt.

Hun har netop modtaget 7,5 millioner kroner til forskningsprogrammet LICA (Life after Cardiac Arrest) fra Novo Nordisk Fonden, hvor hun sammen med sin forskningsgruppe skal kigge på eftervirkninger fra hjertestop.

”Man bliver selvfølgelig superglad, men man bliver faktisk også sådan lidt paf og lidt overvældet, for nu sker det virkelig. Jeg har søgt penge til projektet igennem de sidste to og et halvt år,” fortæller Britt Borregaard, lektor, ph.d. og sygeplejerske, til fagbladet Sygeplejersken.

Britt Borregaard er leder af LICA-projektet og er tilknyttet Hjertemedicinsk Afdeling på Odense Universitetshospital og Klinisk Institut på Syddansk Universitet. Hun fortæller, at det var med lige dele ”ærefrygt” og ”ligesom at gå til eksamen” i processen for at få støtten fra fonden.

”Når man så et par uger efter får det svar, så stiger ens puls godt nok gevaldigt. Det er mange penge,” siger hun.

Projekt skal sætte fokus på overset del

Forskningsprojektet skal hjælpe de mere end 700 danskere, der sammen med deres familier hvert år kæmper med eftervirkningerne af at have overlevet et hjertestop. Kort sagt skal projektet gøre en forskel for patienter og pårørende i den efterfølgende hverdag.

”Når vi kigger på det hjertemedicinske område, er vi faktisk enormt dygtige til både tidlige faser i forbindelse med sygdom og det lange follow-up, men vi har simpelthen misset, at der er en patientgruppe, som har nogle helt andre behov end vores almindelige, typiske hjertepatienter,” siger hun og fortsætter:

”Der er ingen, der har talt om, hvad det er for nogle konsekvenser af et hjertestop, som f.eks. Christian Eriksen har. Der er ingen, der har talt om, at hans hustru ligger vågen om natten og holder øje med, om han stadigvæk trækker vejret. Jeg synes, vi som forskere, har en forpligtigelse til at sige, at der er en del 2, som vi har misset.”

Projekt i fire dele

Ifølge Britt Borregaard kan et hjertestop for mange føre til f.eks. hukommelsestab, problemer med at udføre almindelige opgaver eller mentale problemstillinger som f.eks. angst. I forskningsprojektet vil man helt konkret arbejde med fire dele, af hvordan man målretter en intervention.

”Vi kommer til at arbejde med, hvordan man bliver bedre til at screene og behandle milde kognitive skader, hvordan man hjælper med emotionelle konsekvenser, hvordan man hjælper med mental fatigue (hjertetræthed, red.), og så kommer vi til at målrette en del af interventionen mod de pårørende,” forklarer Britt Borregaard.

Interventionen vil bl.a. bestå af et tilbud om tidlig kontakt i efterforløb med sygeplejerske-ledede ambulante konsultationer, kognitive og mentale screeningsprogrammer, familie- og peer-support – dvs. hjælp fra ligesindede til pårørende.

”Struktureret arbejde vil gøre en forskel”

I løbet af de seneste 20 år er overlevelsen efter et hjertestop uden for hospitalerne knapt firedoblet, og det skyldes især et større fokus på livgivende førstehjælp og tidlig behandling.

Med den store pengesum fra Novo Nordisk Fonden er håbet nu, at man kan forbedre de langsigtede konsekvenser af et hjertestop uden for hospitalet sammenlignet med sædvanlig opfølgning.

”Jeg håber, at vi med den her intervention har nogle redskaber til at sige, at vi i sundhedsvæsenet kan hjælpe de hjertestopoverlevende og deres pårørende.”

Tror du, at projektet kommer til at gøre en forskel?

”Ja, det tror jeg. Lige nu er der nogle steder i Danmark, hvor man gør ingenting. Jeg tror at arbejde struktureret med de her fire områder vil gøre en forskel i sig selv,” siger Britt Borregaard.

Det er niende gang, at bevillingen bliver givet til en sygeplejerske, men første gang at det sker i Region Syddanmark. Projektperioden for forskningsprogrammet LICA løber over fem år.

Om LICA (Life after Cardiac Arrest)

Forskningsprogrammet LICA (Life after Cardiac Arrest) har til formål at forbedre livet efter hjertestop for både overleverne og deres familier.

LICA består af en række udviklende og forberedende studier samt et nationalt RCT (lodtrækningsforsøg), hvor effekten af en struktureret ambulant opfølgning undersøges med forventning om, at interventionen har en positiv effekt. Projektet undersøger også de sundhedsøkonomiske perspektiver på de forskellige opfølgninger på hjertestop.  

Programmet ledes af lektor, ph.d., sygeplejerske Britt Borregaard, Hjertemedicinsk Afdeling, OUH/SDU, i samarbejde med forskere på tværs af landet, herunder bl.a. overlæge, ph.d. Jesper Kjærgaard, Hjertecentret, Rigshospitalet, overlæge, ph.d. John Bro-Jeppesen, Hjertemedicinsk Afdeling, AUH, klinisk sygeplejespecialist, ph.d. Mette Wagner, Hjertecentret, Rigshospitalet, og psykolog, ph.d.-studerende Anders Wieghorst. 

Kilde: Odense Universitetshospital