Sygeplejersken, forskeren og ildsjælen Britta på 75: Har ikke tænkt sig at stoppe

Da sygeplejerske Britta Hørdam for 10 år siden fyldte 65 år, lå der pludselig breve i eboks om, at hun nu både kunne få folkepension og tjenestemandspension.

Men intet kunne ligge fjernere fra Britta.

”Jeg sad og tænkte: Jamen, jeg er jo slet ikke færdig. For hvis man er i gang med at skrive en bog eller arbejde på et projekt, så stopper man jo ikke, bare fordi man har fødselsdag. Man lægger ikke pennen fra sig midt på side 10,” fortæller hun.

I bund og grund skyldes det, at hendes arbejde har været dybt inspirerende, og at hun har mødt stor interesse og engagement fra sine samarbejdspartnere.

Derfor har hun aldrig overvejet at stoppe.

”Jeg bakker fuldt ud op om ordninger som efterløn og tidlig pension; det giver mening for mange. Det er bare ikke noget, jeg selv har haft behov for. Nogle siger til mig: Er det projekterne, der holder dig i gang? Men jeg plejer at svare: Nej, det er mig, der holder gang i projekterne,” fortæller Britta Hørdam.

En trang til at undersøge 

Vi møder Britta Hørdam på UddannelsesCenter Diakonissestiftelsen (UCD) på Frederiksberg, hvor hun i øjeblikket deler kontor med rektor Kim Petersen. De to har kendt hinanden i over 25 år - et langt samarbejde, som kendetegner Britta Hørdams relationer i sygeplejen.

I UCD’s over 100 år gamle bygninger smelter nyt og gammelt sammen, hvor historiske vægmalerier danner ramme om undervisningen af nutidens studerende.

Britta Hørdam begyndte selv sin akademiske rejse i 1969 med studier i sociologi på Københavns Universitet.

”Allerede da jeg gik i gymnasiet, var jeg fascineret af at lave sociologiske undersøgelser. Jeg undrede mig over spørgsmål som: Hvorfor handler mennesker, som de gør? Det var denne nysgerrighed, der motiverede mig til at starte på universitetet og studere sociologi,” siger hun.

Men sociologistudiet lukkede og Britta Hørdam måtte overveje sine muligheder. Hun havde samtidig med studiet arbejdet på et plejehjem, hvor hun var dybt imponeret over det arbejde, sygeplejerskerne udførte.

”Det inspirerede mig virkelig, og jeg indså, at hvis jeg valgte sygeplejen, ville jeg komme tæt på min empiri og tæt på de mennesker og de situationer, jeg ønskede at forstå og forbedre,” siger hun.

”I virkeligheden handler det hele om det samme: At undersøge, hvordan vi kan forbedre menneskers livsvilkår. Uanset hvilken uddannelse jeg havde valgt, er jeg overbevist om, at jeg ville være endt med at arbejde med netop det. Det er kernen i alt, hvad jeg laver - at kombinere forskning og praksis for at skabe bedre forhold for andre.”

Aldrig alene

De mange samarbejder, Britta Hørdam har haft gennem årene, har været en vigtig drivkraft for hende. Hun understreger, at hun hverken var nået så langt eller fortsat så længe, hvis hun havde skullet gøre det alene.

”Mange af dem, man har arbejdet sammen med i årevis, bliver mere end bare kolleger. Man bliver venner. Det er et fantastisk samarbejde og det er det, der driver mig videre.”

Gennem sin uddannelse og karriere har Britta Hørdam oplevet flere epokegørende begivenheder, der har dannet grundlaget for hendes senere arbejde.

Under sygeplejeuddannelsen foreslog hun og to andre elever underviserne at evaluere sygeplejeundervisningen baseret på deres erfaring fra universitetet.

”Vi udviklede et evalueringsredskab, som lærere og ledelse tog imod med stor interesse. Herefter evaluerede vi undervisningen efter hvert kursus, indsamlede og analyserede data samt præsenterede resultaterne for de enkelte undervisere,” fortæller hun.

Initiativet blev modtaget utroligt positivt. Det gav hende en stærk fornemmelse af, hvor vigtigt det er at skabe et godt samarbejde, blive hørt, blive taget alvorligt og få mulighed for at bidrage aktivt til planlægningen.

Senere i hendes karriere har hun arbejdet meget med undervisning - både i klinisk praksis, på sygeplejeskoler, i videreuddannelser og på universiteter.

”Det, der altid har været vigtigt for mig, er at udvikle viden i samarbejde med andre. Jeg tror på værdien af det lange, seje træk og vigtigheden af at have en sparringspartner, der kan bidrage til dynamikken i samarbejdet. Sådan har jeg haft det med de mange, jeg har udgivet bøger med, samt med de studerende, jeg har vejledt på kandidat- og ph.d.-niveau. Det har været en fornøjelse at se deres arbejde udvikle sig og blive bredt ud gennem artikler og publikationer,” siger hun og forsætter:

”Alt dette startede egentlig med, at vi var tre studerende, der ønskede at evaluere undervisningen på forskolen. Det blev starten på et langt engagement i undervisning, forskning og faglig udvikling - en rejse, der har givet mig utallige værdifulde erfaringer og samarbejder.”

Prisværdig forskning

Under Britta Hørdams uddannelse udspringer en særlig oplevelse, der kom til at præge hendes karriere i høj grad.

I 1972 var hun i praktik på en operationsafdeling, hvor hun assisterede ved en hofteoperation. Noget, man kun havde kunnet udføre i Danmark siden 1969 som behandling for slidgigt.

”Jeg blev dybt fascineret, for det var utroligt at se, hvordan udskiftning af et enkelt led kunne forvandle en persons livskvalitet,” fortæller hun og forsætter:

”Da det nye hospital åbnede i 1976, blev jeg ansat på den ortopædkirurgiske afdeling i Hvidovre. Min interesse for at forbedre plejen omkring hofteoperationer voksede, særligt i forhold til, hvordan man kunne udvikle sygeplejeprogrammer, der understøttede patienterne både før og efter operationen som et vigtigt supplement til den medicinske behandling.”

Hun begyndte at stille patienterne spørgsmål om deres forventninger til operationen og deres oplevelser bagefter. Det var i starten ikke systematiseret, men med tiden blev det grundlaget for hendes forskningsarbejde.

Britta Hørdam gennemførte en ph.d. med projektet ’Coaching to Self-Care’ for patienter med ny hofte. Gennem en lang række interviews og samarbejde med ortopædkirurgiske afdelinger i Region Sjælland udviklede hun et sygeplejeprogram, der viste signifikante, positive resultater.

Ph.d.-projektet blev efterfølgende udviklet i praksis og her tog det fart. Konceptet ’Coaching to Selfcare’ vakte også interesse hos Center for Offentlig Innovation (COI), hvor det blev delt som ’best practice’ med Næstved og Slagelse Sygehus.

Herfra spredte det sig og blev til sidst fuldt implementeret på Holbæk Sygehus. Ortopædkirurgisk afdeling så potentialet i at tilpasse konceptet til deres patienter, hvilket i 2019 resulterede i et Best Practice Certificate fra European Public Service Award (EPSA) ved en ceremoni i Maastricht.

Programmet krævede ingen dyre investeringer, kun ændringer i den daglige praksis, og det var netop dét, som blev særligt anerkendt.

”Vi rejste til Maastricht for at modtage prisen - en oplevelse, der stadig står klart i erindringen,” fortæller Britta Hørdam.

”Hele forløbet - fra den første operation, jeg overværede i 1972, til modtagelsen af EU-prisen - er et eksempel på et langt, sejt træk. Det viser, hvor vigtigt det er med stærke samarbejder og en vedholdende indsats. Vi anede ikke dengang, at vi ville ende med at få en EU-pris, eller at COI overhovedet ville eksistere. Men da muligheden opstod, var vi klar. Det har været en utrolig rejse, hvor jeg har lært noget nyt hver eneste dag.”

Ikke i sinde at stoppe

Britta Hørdam har ikke i sinde at stoppe foreløbigt, men som hun siger: ”Hvis jeg ikke gider stå op i morgen, så gør jeg det ikke.”

Men lige i morgen bliver det nok ikke. De seneste fem år har hun forsket i plejehjemsbeboeres oplevelse af omsorg og livskvalitet under coronakrisen. Resultaterne, publiceret i Sygeplejersken, viste, at de ældre følte sig godt passet på og beskyttet gennem vaccination.

Sammen med lektor Steen Hundborg fra VIA University College forbereder hun nu udgivelsen af et to-binds værk med 36 kapitler, der udkommer i foråret 2025. Værket dækker emner som etik, hjælpemidler, teknologi, behandlingsformer, samarbejde og civilsamfundets rolle i hjemmehospitalet.

Et godt råd til nye sygeplejersker

Britta Hørdam er en garvet kvinde indenfor sygeplejen med en lang karriere fuld med mange lange samarbejder.

En af de første gange Britta Hørdam selv blev udfordret på et fagligt område, var tilbage i 1976, hvor hun mødte Margarethe Lorentsen, den første danske sygeplejerske med en ph.d.-grad.

Margarethe Lorentsens forskning var banebrydende, og det understregede for Britta Hørdam vigtigheden af at komme i gang med at forbedre det, man er passioneret omkring.

Hvis man spørger, hvad hun ville give af råd til nye sygeplejersker, der overvejer at begynde at forske, er netværk og nysgerrighed nøgleord.

”Det hele begynder i det øjeblik, du opdager noget, der kan forbedres eller gøres anderledes. Når du først lægger mærke til det, så begynd at interessere dig for det - det er utroligt engagerende, når noget er selvoplevet. Mit råd til en ung sygeplejerske ville derfor være: Følg det, der interesserer dig. Skab et netværk, deltag i konferencer og kurser, og vær ikke bange for at udfordre det, du ser omkring dig. Ofte vil det føre til nye idéer og muligheder, og som du kan se, kan det resultere i livslange samarbejder og store fremskridt,” siger Britta Hørdam.