Sygeplejerskerne Josefine og Heidi greb Sara, da hun troede datteren skulle dø. Nu sender hun en særlig hyldest

Der bliver vådt i øjenkrogene.

Tårerne er tæt på at glide ned ad kinden, men de forbliver liggende derinde. Sara Jin Smidt sunder sig og får taget en god, dyb indånding. 

“Det er følsomt, fordi sygeplejerskerne bare virkelig gør en forskel i det job, de har. Og fordi man som forælder er så ekstremt flosset, sårbar og bange, så dét at blive mødt af nogle, som har overskud til at gribe en, er altafgørende,” fortæller hun, da Sygeplejersken besøger hende.   

Når tårerne nu presser på, er det fordi Sara lige har genlæst en tekst, hun skrev for flere måneder siden. Derfor skruer vi tiden tilbage: 

Det er juleaften, den 24. december 2024. 

Sara Jin Smidt er i sommerhus med sin mand, deres ældste datter og lillesøster Ebba, der er seks uger gammel. Det yngste familiemedlem har fået feber. De får hende tjekket på hospitalet og bliver sendt retur til sommerhuset. Halvandet døgn efter bliver hun dårligere og dårligere. Forældrene ringer akut efter hjælp og kører i al hast mod det nærmeste hospital. 

“I løbet af den køretur bliver hun fuldstændig blå og livløs, og hun kan næsten ikke trække vejret,” husker Sara Jin Smidt, der til daglig er ejer af træningsstudiet ‘The Health Hub’ og influencer. 

En forældres værste mareridt 

Sara Jin Smidt husker, at både hun og hendes mand står på hospitalet og græder. Sundhedspersonalet kan ikke få gjort Ebba stabil, og de ved ikke, om det kommer til at ske. 

“Da vi står på hospitalsstuen, er det eneste, jeg tænker på, om hun overlever.”  

Personalet får dog stabiliseret seks uger gamle Ebba, og det bliver besluttet, at de skal flyttes fra hospitalet tæt på sommerhuset i Nordsjælland til Rigshospitalet i København. 

Ebba har fået konstateret RS-virus og lungebetændelse. Det er enhver forælders værste mareridt at stå i lige nu, husker Sara Jin Smidt. Men midt i al magtesløsheden føler hun sig alligevel tryg. 

“Vi bliver mødt af et hospitalsvæsen, som formår at gribe vores datter, men som også formår at gribe os som forældre. Det, synes jeg, var ret vildt at opleve.” 

Aldrig et rart sted at komme 

Sygeplejerskerne Josefine Sofie Helweg og Heidi Elise Strømsholt bliver en del af Sara og familiens store krise, efter de er ankommet til Rigshospitalet. Sygeplejerskerne er på arbejde i julen, og det ender med, at de får en helt særlig rolle over for familien.  

For selvom de to sygeplejersker “bare” passer deres arbejde ender de med at gøre en meget stor forskel for familien.  

“Vi blev grebet af et system, som var fuldstændig rørende,” fortæller Sara Jin Smidt.  

De to sygeplejersker arbejder på neonatalafdelingen på Rigshospitalet. Og når vi på fagbladet Sygeplejersken forholder dem Sara Jin Smidts ord og oplevelse, bliver de rørte. 

“En af mine vigtigste opgaver er at gribe dem (familierne, red.). Det er aldrig rart at komme ind til os, men jeg føler, det betyder, at jeg har opnået en del af den opgave, jeg skulle med det her barn, så det betyder meget,” fortæller sygeplejerske Josefine Sofie Helweg. 

I løbet af familiens 10 dage på afdelingen var sygeplejerske Heidi Elise Strømsholt blandt andet med til at klæde familien på til at give Ebba sonde og medicin. Og det er noget af det, familien har noteret sig og rost sygeplejersken for efterfølgende. 

“Det er jo dejligt og en lillebitte ting, som jeg har gjort mange gange, og som jeg måske ikke lægger den store vægt i. Men at jeg åbenbart gør det på en måde, som kan give så meget tryghed og betyder så meget, gør, at næste gang jeg står i sådan en situation, ved jeg, hvor meget det betyder."

"Men jeg tror, jeg er mest tilbøjelig til at sige ‘selv tak’,” siger Heidi Elise Strømsholt og smiler. 

Meget familiecenteret pleje  

Det er et lidt specielt arbejde at have sin daglige gang på netop en neonatalafdeling, fastslår de to sygeplejersker. For arbejdet med nyfødte spædbørn, ofte dem der er født for tidligt eller har alvorlige helbredsproblemer, gør, at fagligheden måske er lidt anderledes end andre steder. 

“Jeg tror, man skal kunne være i, at der er meget familiecentreret pleje,” forklarer Josefine Sofie Helweg, der bliver suppleret af Heidi Elise Strømsholt: 

“Og så kræver det, man har meget empati, medmenneskelighed og kan overskue mange informationer, lyde og følelser på en gang. Forældrene er en kæmpe del af det at være sygeplejerske på en neonatalafdeling, for de er i deres livs værste krise og er bange og bekymrede hele tiden. Det skal man kunne være i for at arbejde her.” 

Netop det med at behandle børn og tage hånd om dem og deres familier er en central del af arbejdet på afdelingen.

Ifølge Josefine Sofie Helweg er forældrene stort set altid i krise, og hun fortæller, at der måske i gennemsnit dør et barn om ugen på afdelingen.  

“Men der er flere gode slutninger end dårlige. Selvfølgelig er der hårde dage, for forældrene er i krise, men du er også med på alle opturene,” siger hun. 

Særlig hyldest til sygeplejerskerne  

Efter Sara Jin Smidt og familien var kommet sikkert og raske hjem til hjemmet i det indre København, gik hun til tasterne. I et opslag på sin Instagram-profil, hvor hun har 33.000 følgere, besluttede hun sig for at dele sine tanker om oplevelsen. 

“For os var det jo bare hele vores liv de dage,” forklarer hun.  

I opslaget henvender Sara Jin Smidt sig direkte til sygeplejerskerne Heidi, Josefine og John og takker dem for deres hjælp: 

“Den dybeste taknemmelighed herfra. I fortjener om nogen at blive anerkendt for det kæmpe ansvar, I tager, hver eneste dag I møder på arbejde. Tak for jer,” lyder det. 

De to sygeplejersker har fået viderebragt rosen, og opslaget får også smilene frem hos de to sygeplejersker.  

“Det er da vildt dejligt. At få at vide at man har formået både at behandle deres barn og dem på en god måde - det giver et selvtillidsboost,” siger Heidi Elise Strømsholt. 

Josefine Sofie Helweg fortæller, at forældre tit kommer med en hilsen eller noget chokolade på afdelingen, men det er første gang, hun får en offentlig tak på sociale medier. 

“Det betyder rigtig meget. Jeg tror tit, vi har forældre, der sætter pris på os, men ikke har overskuddet til at vise det. Selvfølgelig holder jeg af mit arbejde, om jeg får den her ros eller ej, men det er altid rart at blive anerkendt og vide at forældrene har følt, man har gjort en forskel for dem,” siger Josefine Sofie Helweg.  

Tilbage hos Sara Jin Smidt er opslaget blot et lille forsøg på at vise sin respekt og taknemmelighed over for sygeplejerskerne og sundhedsvæsenet. I det lille hjem er alle familiens fire medlemmer lykkelige for forløbet og udfaldet. Og vigtigst af alt: Lille Ebba har det godt i dag. 

“Jeg ville jo helst give dem meget mere. Jeg ville helst give dem lønforhøjelse og bedre arbejdsvilkår, og det kunne jeg ikke, men så kunne jeg gøre det her. Jeg håber, man får øjnene op for, at de fortjener meget mere. Det, synes jeg, virkelig de gør,” afslutter Sara Jin Smidt.