Tina og Anne-Dorte gør det lettere at tale om sex

Hvordan sætter man ord på noget, man ikke har et sprog for? Hvad gør man, når kroppen ellers altid har kunnet tale for én, men på grund af sygdom nu er begyndt at stamme - eller ligefrem er blevet stum?

For patienter i sundhedsvæsnet med seksuelle senfølger kan det være svært at tage hul på snakken om, hvad deres diagnose og efterfølgende behandling har haft af konsekvenser for deres seksuelle liv. Men på Aarhus Universitetshospital kan to sygeplejersker hjælpe med at få ordene frem. 

Fra Urinvejskirurgisk Klinik tilbyder Tina Schwennesen og Anne-Dorte Seyer-Hansen nemlig sexologisk rådgivning til patienter fra mange hjørner af sundhedsvæsnet. Diagnoserne kan variere, problemerne og løsningerne ligeså. Fælles for dem alle er dog, at de har brug for hjælp til at navigere i en ny virkelighed, hvor kroppen og sexlivet ikke er som før.

”Nogle af de her patienter har aldrig haft brug for at tale om sex, fordi det altid bare har fungeret helt af sig selv. Men når det kropslige pludselig ikke fungerer mere, mangler de et seksuelt sprog. De ved ikke, hvordan de skal snakke med deres partner om problemerne og det kan være meget svært for dem at få hul på samtalen,” forklarer Anne-Dorte Seyer-Hansen. Hun fortsætter:

”Samtidig er de måske først og fremmest bare glade for at være i live, f.eks. efter et kræftforløb. Det kan være, de tænker, der ikke kan gøres noget ved deres seksuelle senfølger. De kan også være i tvivl om, om lægen eller sygeplejersken måske er den rigtige at spørge og derfor bringer de ikke selv emnet på bane over for en sundhedsfaglig.”

Mere end det rent mekaniske

De to sygeplejersker har begge en sexologisk specialuddannelse. Anne-Dorthe Seyer-Hansen er uddannet via Dansk Forening for Klinisk Sexologi og Tina Schwennesen har en master i sexologi fra Aalborg Universitet. For dem har samtaler om sex stort set altid været en del af arbejdet med patienterne.

”Vi er et par erfarne sygeplejersker, der har været i urologien i rigtig mange år og som arbejder i et speciale hvor andrologien og den mandlige seksualitet fylder en del. Derfor har det altid været naturligt for os begge at tale med patienterne om f.eks. rejsningsproblemer, problemer med sædafgang og så videre,” siger Tina Schwennesen.

Sygeplejerskerne har i mere end 10 år fungeret som sexologiske rådgivere, hvor de har hjulpet og vejledt urologiske patienter. I 2021 overtog de funktionen med også at rådgive patienter, der bliver henvist fra andre specialer eller grene af sundsvæsnet. De ser i alt ca. 70 nye patienter om måneden til sexologisk rådgivning.

”Vi har f.eks. kræftpatienter, hjertepatienter og diabetespatienter, der er blevet henvist fra en anden afdeling, fra egen læge eller måske fra Steno Diabetes Center. Vi har også et samarbejde med Mave- og Tarmkirurgi her på Aarhus Universitetshospital, hvor de via et spørgeskema screener patienter for blandt andet seksuelle senfølger. Ønsker patienterne hjælp, henviser de dem til os,” fortæller Tina Schwennesen.

Funktionen blev tidligere varetaget af speciallæger, men med opbakning fra lægekollegaerne og afdelingsledelsen blev den flyttet over på specialsygeplejerskernes hænder.

”Vi syntes, det virkede som en god idé, fordi vores tilgang er mere holistisk. Vi rådgiver patienterne fra alle vinkler, hvor lægerne primært har haft fokus på f.eks. rejsningsproblemer og så givet en pille. Men seksuelle senfølger handler om mere end det rent mekaniske,” siger Tina Schwennesen.

Ikke terapi, men hjælp til selvhjælp

De ”mekaniske” udfordringer, patienterne oplever, er ofte de samme. For mændene kan det være rejsningsbesvær og sædafgangsproblemer. For kvinderne kan det være evnen til at blive fugtig, smerter og forsnævringer i skeden. Men mentalt kan der være stor forskel på, hvilke udfordringer, der fylder for patienterne.

”Det kan bl.a. være et ændret selvbillede. For nogle patienter har diagnosen ikke rigtigt givet dem nogle symptomer. I stedet har behandlingen været årsagen til de seksuelle senfølger og har resulteret i, at de faktisk føler sig mere syge end de gjorde før. Det kan også være afstand til partnerne eller nogle nye vilkår i sexlivet, som kan være svære at håndtere,” siger Anne-Dorte Seyer-Hansen. Hun fortsætter:

”Jeg havde f.eks. en patient med rejsningsproblemer. Han havde fået noget medicin, der udvider blodkarrene, som han så skulle injicere før sex. Men det, at han skulle sidde og give sig selv en injektion for at kunne få rejsning påvirkede hans selvbillede rigtig meget og gjorde det svært for ham at have et velfungerende sexliv.”

Tina Schwennesen nikker og supplerer:

”Det er vigtigt at sige, at vores rådgivning ikke er terapi, det er hjælp til selvhjælp. Men vi arbejder med at komme hele vejen rundt. En patients første konsultation hos os vil f.eks. typisk ikke kun kredse om det fysiologiske aspekt, men også, hvordan det påvirker dem psykisk og hvad det gør ved relationen til en eventuel partner.”

76-årige vil også gerne tale om sex

For nogle patienter kan det endda være sådan, at de slet ikke er klar over, at deres sygdom er årsagen til deres seksuelle komplikationer.

”Jeg havde på et tidspunkt en patient med diabetes, som slet ikke vidste, hans vanskeligheder med at få rejsning kunne skyldes diabetes. Han sagde: ”Jeg har haft diabetes i 20 år og har gået til kontrol i mange år, men der er aldrig nogen, der har talt med mig om det her.” Hans parforhold var desuden blevet påvirket gennem lang tid,” fortæller Tina Schwennesen.

Begge sygeplejersker råder i det hele taget til, at man som læge eller sygeplejerske hjælper patienterne med at få taget hul på den svære snak om seksualitet – og at man ikke lader sig bremse af sine egne forestillinger om, hvordan en patient med seksuelle senfølger kan se ud.

”Vi ser patienter af begge køn og i alle aldre, fra unge og helt op til 80-90 år. Bare fordi man sidder over for en lille, ”vindtør” dame på 76 år, er det ikke ensbetydende med, at hun ikke oplever problemer med sit sexliv efter sit sygdomsforløb og faktisk gerne vil tale om det. Ofte skal der ikke mere til, at man f.eks. nævner, at deres sygdom eller behandling kan påvirke deres sexliv, før de tager imod den udstrakte hånd og fortæller om deres udfordringer,” siger Anne-Dorte Seyer Hansen.

Ikke et luksusproblem

En undersøgelse, som Mave- og Tarmkirurgi på Aarhus Universitetshospital selv har gennemført viser, at to tredjedele af patienter fra afdelingen, der bliver henvist til sexologisk rådgivning, oplever forbedringer efter at have fået hjælp hos Tina Schwennesen og Anne-Dorte Seyer-Hansen. 
Det stemmer godt overens med den respons, sygeplejerskerne selv oplever i deres arbejde.

”Vores patienter afslutter som regel selv deres forløb hos os efter en eller to konsultationer, og de giver ofte udtryk for, at rådgivningen har gjort en forskel for dem. Vi hjælper dem med at afdække årsagen til deres seksuelle senfølger, taler om konsekvenserne og fortæller dem om de muligheder, de har. For nogle kan den rigtige løsning på problemerne være medicin, cremer og mekaniske hjælpemidler. For andre kan det være andre måder at have sex på end f.eks. penetrationssex,” forklarer Tina Schwennesen.

Enkelte patienters behov for hjælp kan dog række ud over sygeplejerskernes faglige formåen, fortæller Anne-Dorte Seyer-Hansen.

”For nogle kan de seksuelle senfølger være forbundet med så stor sorg eller mentale problemer, at de har brug for psykologhjælp. I sådanne tilfælde har vi et samarbejde med sexologerne ovre i Sexologisk Enhed i Psykiatrien, som vi faktisk selv kan henvise dem til,” siger hun.

For de to sygeplejersker giver det stor arbejdsglæde og faglig tilfredsstillelse, at de kan hjælpe patienter med seksuelle senfølger til at få et mere velfungerende sexliv. De oplever også, at der er et stigende fokus på seksuelle senfølger i sundhedsvæsnet.

”Det er et område, som er kommet meget mere på radaren de sidste 10 år. Seksuelle senfølger er f.eks. med i Kræftplan V og mange hospitaler har i dag sexologiske rådgivere ansat. Vi har også et godt, tværfagligt samarbejde med vores læger og fuld opbakning fra ledelsen,” fortæller Tina Schwennesen.

Begge sygeplejersker er da også enige om, at den øgede interesse for patienter med seksuelle komplikationer er både nødvendig og vigtig.

”Seksuelle senfølger er ikke et luksusproblem, det har stor betydning for det gode liv, for vores trivsel og for vores følelse af raskhed,” siger Tina Schwennesen.

Har du lyst til at høre mere om sexologisk rådgivning til patienter og sygeplejersker i urologien? Så lyt til dette afsnit fra Sygeplejerskens podcast-serie "Proud to be a nurse," hvor Birgitte Tingskov Andersen, der er urologisk sygeplejerske og master i sexologi fortæller om sit arbejde.