Tusindvis af sygeplejersker er hjerteløbere

Når alarmen lyder, og beskeden tikker ind på telefonen - "Hjertestop. Er du tilgængelig?" - kan sekunder være afgørende. For flere tusind sygeplejersker er det ikke et hypotetisk scenarie, men et ansvar de har meldt sig klar til at tage på sig.

En ny undersøgelse blandt hjerteløbere foretaget af TrygFonden viser, at næsten hver fjerde hjerteløber er ansat i sundhedsvæsenet, og blandt dem er 38 pct. sygeplejersker.

Samlet set betyder det, at omkring ni procent af alle hjerteløbere er sygeplejersker. Det svarer til ca. 5.300 sygeplejersker, der også uden for arbejdstid rykker ud, når minutter kan være forskellen på liv og død.

For den 28-årige hjerteløber Kristine Hammerum, der til dagligt er sygeplejerske og i gang med specialuddannelsen til anæstesisygeplejerske på Herlev Gentofte Hospital, handler det grundlæggende om at hjælpe og om at bruge sin faglighed, når der er mest brug for den.

En integreret del af akutberedskabet

Hjerteløberordningen er i dag en fast del af akutberedskabet. Alene i 2025 blev den aktiveret mere end 3.000 gange, viser en ny årsrapport fra TrygFonden.

Ifølge Grethe Thomas, som er projektchef i TrygFonden med ansvar for indsatser på akutområdet, er det både vigtigt og positivt, at så mange - herunder sygeplejersker - melder sig.

”Det er helt afgørende, at den akutte hjælp når hurtigt frem. Derfor er det rigtig godt, at mange melder sig som hjerteløbere,” siger hun.

Hun peger også på, at sygeplejersker, udover at kunne yde akut behandling, besidder andre væsentlige kompetencer.

”Vi ser, ligesom hos andre faggrupper såsom læger og paramedicinere, at der i sygeplejerskernes DNA ikke kun ligger en stærk faglighed, men også evnen til at træde ind i borgeres hjem og tage godt hånd om både patienten og de pårørende.”

Et personligt ønske om at gøre en forskel

Kristine Hammerum har været hjerteløber de sidste ni år. Hun meldte sig til ordningen som ung sygeplejestuderende efter en opfordring fra sin far, som var enhedschef for Akut Medicinsk Koordinering (AMK) i Region Hovedstaden. Og samtidig bar hun på en personlig oplevelse. Hendes mormor døde nemlig alene på en gåtur af et hjertestop.

”Jeg tænkte, at hvis jeg kunne være med til, at nogen fik lov til at beholde deres forældre eller bedsteforældre lidt længere, så ville jeg meget gerne det,” fortæller hun.

Den første alarm

I de ni år Kristine Hammerum har været hjerteløber, er hun blevet kaldt ud til to reelle hjertestop. Og særligt den første alarm står klart for hende, selvom det er otte år siden.

En aften i 2018 sad hun hjemme i sin lejlighed på Nørrebro i København sammen med sin kæreste, da en ukendt alarm pludselig brager ud af hendes telefon.

”Jeg nåede at tænke, at jeg ikke havde sat noget ur, før det gik op for mig, at det var hjerteløberalarmen,” fortæller hun.

Kristine Hammerum og hendes kæreste skyndte sig ned på gaden, hvor en mand lå livløs på en bænk lidt længere henne.

”Han så meget død ud. Men vi fik ham ned på jorden og gik i gang med hjertemassage. Kort efter kom en ung fyr med en hjertestarter, som vi satte i gang.”

Den livløse mand overlevede desværre ikke. Men alligevel fortæller Kristine Hammerum, at oplevelsen var meningsfuld for hende.

”Vi gjorde, alt hvad vi kunne, og gav et andet menneske en chance til. Det betyder noget, selvom udfaldet ikke blev som håbet.”

For hende handler hendes rolle som hjerteløber også om den psykiske førstehjælp til de pårørende, som hun bruger sine sygeplejerskekompetencer til.

”Jeg har både brugt min sygeplejefaglighed til at holde en god rytme i hjertemassagen, men også til at tage hånd om de pårørende,” siger hun.

Sygeplejersker i lokalmiljøet

Ifølge Grethe Thomas spiller sygeplejerskens geografiske spredning også en vigtig rolle.

”Sygeplejersker bor over hele landet, også i de mindste lokalsamfund. Vi har brug for sygeplejersker overalt, og jo flere af dem, der har robustheden og kompetencerne og vælger at være hjerteløbere, jo bedre,” siger hun.