Ud med det kateter 

Moppen med sæbevand danser i hurtige bevægelser hen over gulvet på stue fire. Der bliver gjort klar til næste patient. En portør ruller af sted med urinprøver på hospitalsgangen med orange døre, og i det fjerne kan man høre en klokke fra en patient, der har brug for hjælp. Ditte Marie Christensen banker på den orange dør til stue 7. Hun er kvalitetskoordinator her på afdelingen Hjerne- og Nervesygdomme på Sygehus Sønderjylland, Aabenraa, og er en af de sygeplejersker, der har arbejdet med at bringe antallet af urinvejsinfektioner ned. Det er bl.a. sket ved, at personalet i højere grad bruger engangskateter i de tilfælde, hvor kateter er nødvendigt. 

“Vi har faktisk kun to patienter med et anlagt kateter lige nu. Vores gennemsnit er ingen eller én patient om ugen. Førhen havde vi typisk seks-syv patienter,” fortæller Ditte Marie Christensen og åbner døren til stuen. 

Her finder vi da heller ikke en patient med behov for kateter, men Annie Nielsen på 73 år, der blev akut indlagt på afdelingen, fordi hun pludselig fik et meget rødt øje og en pupil, der konstant skeler ind mod næsen. Lægerne mistænkte en blodprop i øjet. Men efter en scanning er det udelukket, og nu har hun lige fået lavet en rygmarvsprøve for at blive undersøgt yderligere. Hun synes, det er en god idé medmindre brug af katetre: 

“Det er træls at få urinvejsinfektion oven i det, man er indlagt med,” siger hun og holder armen frem, så sygeplejersken kan måle hendes blodtryk. 

“Det er stadig lidt højt,” siger Ditte Marie Christensen og gør efter lidt tid klar til at forlade stue 7 igen. 

Fire ud af fem kan få infektion 

På hospitalsgangen begynder læger, sosu-assistenter og sygeplejersker at stimle sammen og går én efter én ind i personalestuen til ugens “15 faglige.” Ditte Marie Christensen sætter sig ved det lange bord midt i stuen. Der breder der sig en svag lugt af mad fra pastasalater, sandwich, frugt og anden frokost, som personalet spiser, mens hygiejnesygeplejerske Tine Gerts viser sine slides på skærmen. De 15 minutter er reserveret til, at hun følger op på indsatsen med urinvejsinfektioner: 

“Man ved, at fire ud af fem, der har kateter, er i risiko for at udvikle urinvejsinfektion. Det forlænger indlæggelsestiden, og det giver et øget antibiotikaforbrug,” siger hygiejnesygeplejersken. 

Da man startede med projektet på Sygehus Sønderjylland i 2018, besluttede man at arbejde med afdelinger med en høj forekomst af urinvejsinfektioner. Hjerne- og nerveafdelingen viste sig at være en af dem. Derfor har Tine Gerts og resten af teamet - en cheflæge fra mikrobiologi og sygeplejersker fra urinvejskirurgi - været forbi afdelingens “15 faglige” seks gange før. Det ser ud til at have givet pote: 

“Hele 89,6 procent af jeres patienter har nu en plan for deres blærekateter. I er gode til at skrive i journalen, så andre sygeplejersker, afdelinger eller sygehuse kan se, hvornår kateteret skal ud. Så I kan godt klappe jer selv på skulderen,” siger Tine Gerts.

Snakken breder sig blandt personalet, og man hører et “sådan” og et “yes” fra bordet med madpakker.  

“Når vi kigger på antallet af patienter med korrekt indikation for et anlagt blærekateter, så ligger I helt oppe på 97,4 procent. Der er altså kun et par enkelte patienter, der ikke har fået kateteret hurtigt nok ud. Og vi kan se, at langt færre nu får urinvejsinfektion på jeres afdeling. Det er rigtig flot,” slår Tine Gerts fast og taler videre om, hvornår et blærekateter kan komme på tale. 

Virkede uetisk i starten 

Den gennemsnitlige indlæggelsestid på Sygehus Sønderjylland er faldet i årene efter indsatsen. I 2021 lå den på 8,1 dage, mens den sidste år kun var på 5,5 dage. Resultaterne er så gode, at der nu oprettes et toårigt nationalt Lærings- og kvalitetsteam med fokus på sygehuserhvervede urinvejsinfektioner. 

“Når vi bruger et blærekateter, skal det hurtigst muligt ud igen. For det er en indgangsport for bakterier op til blæren. Det er meget bedre med engangskateter,” siger hygiejnesygeplejersken. 

Hun slutter med at dele små grønne lommekort om katetre og urinvejsinfektion ud, mens hun fortæller, at de på næste “15 faglige” vil snakke om samarbejdet med kommuner og hjemmepleje: 

“Vi ses igen om 90 dage,” siger Tine Gerts og pakker sine ting sammen. 

Personalet samler resterne af deres madpakker og fordufter fra personalestuen. Ditte Marie Christensen smutter også. Hun er glad for, at de har fået mere fokus på katetre, f.eks. ved stuegang: 

“I begyndelsen tænkte flere af os, at det virkede uetisk, at vi skal lægge et engangskateter hver anden eller tredje time på patienten. Men det viser sig at være lige omvendt. Det er uetisk ikke at træne dem i selv at mærke, når blæren skal tømmes - særligt, når vi ved, at patienten har 10 gange så stor risiko for at få infektion som patienten uden kateter.” 

Skiftede sondemad 

Næsten syv ud af 10 patienter på afdelingen kommer ind med en pludselig opstået lammelse som følge af en blodprop i hjernen eller en hjerneblødning. Derfor får mange også sondemad. Og netop maden har personalet haft et særligt fokus på. 

“Helt tilbage i 2017 undersøgte vi patientdata for at se, hvem der fik de mange infektioner. Vi kunne se, at dem med sondemad ofte endte med at få urinvejsinfektion. Så vi skiftede til en anden type sondemad med renere råvarer. Langt færre fik nu diarré, og som følge af det dalede urinvejsinfektionerne,” fortæller Ditte Marie Christensen og tilføjer: 

“De to tiltag har gjort en kæmpe forskel. Jeg kan tydeligt mærke, at vi ikke bruger så meget tid på at vaske og skifte sengetøj. Vi blander heller ikke så meget antibiotika længere.” 

Træner patienternes blærer 

Inde på stue 7 er Annie Nielsen glad for, at hun ikke selv er havnet i en situation, hvor hun skal have sondemad: 

“Men det lyder fornuftigt med den nye sondemad. Det er ubehageligt med diarré og ikke rart, hvis man får en urinvejsinfektion og skal blive her i længere tid.”  

Ditte Marie Christensen snakker med hende om det videre forløb. 

“Nu siger du til, hvis du bliver svimmel eller får voldsom hovedpine. Det kan godt ske efter en rygmarvsprøve,” siger hun på vej ud ad døren - videre mod næste patient. 

Endnu en klokke ringer fra en af de andre stuer. Der er plads til 20 patienter på sengeafdelingen. Lige nu er 15 indlagt. De to, der har fast kateter, er meget syge og får begge lindrende behandling. Men bare fordi man er sengeliggende eller på sin sidste rejse, får man ikke automatisk anlagt et kateter, som man i højere grad gjorde førhen, forklarer Ditte Marie Christensen. Hun er stolt over, at personalet gør noget godt for patienterne.  

“Mange kan ikke tale, efter de har haft en skade i hjernen. De kan ikke sige tak. Men vi kan se på dem, at de er taknemmelige for, at vi hjælper dem med at træne deres blære. Det er mest menneskeligt selv at kunne gå på toilettet. Så vi gør alt for, at de kun har kateter, hvis det er nødvendigt. Det skal ud - hurtigst muligt,” siger hun og fortsætter ned ad gangen med de orange døre.