Spring menu over
Dansk Sygeplejeråd logo

Nyhed

VALG: Dette kan de valgte sygeplejersker bringe til bordet 

Kendskab til sundhedsvæsenet og en evne til hurtigt at afkode mennesker er nogle af de elementer, der kommer de 71 nyvalgte kandidater med sygeplejerskebaggrund til gavn, når de indtager deres pladser i by- og regionsråd.

Publiceret: 

21. november 2025

Senest opdateret: 

26. november 2025

Af:

Emma Kold og Lars Jørgensen

emk@dsr.dk / laj@dsr.dk
KVRV25-valgplakater

Foto:

Mathias Nygaard Justesen / pressefotos

71 kandidater med sygeplejerskebaggrund blev den 18. november valgt ind i by- og regionsråd landet over. Det betyder, at sygeplejersker fra 1. januar 2026 er repræsenteret i 41 kommuner og i tre ud af fire regioner. De fordeler sig på to lokallister og 13 partier. Og så er tre endda blevet borgmestre i Varde, Billund og Lolland. 

Sygeplejersken har spurgt fire af dem, hvad deres baggrund som sygeplejersker betyder for deres politiske virke. Fælles for dem alle er, at de kan trække på deres kendskab til sundhedsvæsenet, men også deres evner til at møde alle slags mennesker. 

Se listen over alle de valgte sygeplejersker her.

Christina Kirkegaard

Christina Kirkegaard (S), sygeplejerske og leder på et plejecenter, valgt i Region Midtjylland: 

Hvad betyder din baggrund som sygeplejerske for dit politiske arbejde?

”Det betyder, at jeg ser mennesker. Jeg ved, hvordan de har det på en helt anden måde, end man gør, hvis man har en anden faglig baggrund.”

”Min baggrund som sygeplejerske betyder også, at jeg har fokus på, at sundhedspersonalet trives. Vi, der skal passe på andre, skal også have det godt for at kunne yde den nødvendige omsorg og behandling.”  

Hvad vil du helt konkret kæmpe for på det sundhedspolitiske område?

”Jeg vil kæmpe for at få indflydelse. Vi sidder i nu opposition i Region Midtjylland (hvor Venstres Anders G. Christensen afløser Socialdemokratiets Anders Kühnau som formand, red.). Men jeg vil gøre alt, hvad jeg kan, for at hjælpe blå blok og anspore den til at gøre det bedst muligt.”

”Det er især psykiatrien, børnepsykiatrien og udredningstiderne, jeg kommer til at kæmpe for. Jeg kommer til at bide mig fast som en hund i dem, som kommer til at sidde på de respektive udvalgsposter og træffer beslutningerne.”

”Børns trivsel er vigtig for mig. Min største angst er, at man bare ansætter flere børnepsykiatere i det private ud fra en formodning om, at det er den bedste løsning. Det er på hospitalerne, vi skal have de dygtigste psykiatere – og det er på hospitalerne, at den faglige udvikling skal finde sted inden for psykiatrien.” 

Hvordan vi du sikre den bedst mulige implementering af sundhedsreformen?

”Der er ikke noget quickfix i forhold til at få sundhedsreformen sat på skinner. Det er i første omgang vigtigt, at vi får sat nogle hegnspæle og lavet nogle rammer, som reformen kan implementeres i. Det kræver, at vi er ude i virkeligheden, hvor tingene sker. Vi skal ud og tale med sygeplejersker, læger og andet sundhedspersonale - og have deres input til, hvordan implementeringen kan foregå.”

”Vi skal lave en ordentlig forventningsafstemning med borgerne. Jeg oplever selv, at folk flytter på plejecenter med en forventning om, at forholdene er, som de var for 30-40 år siden. Det er de ikke. Noget af det samme gør sig gældende på hospitalerne. Så vi er nødt til at fortælle regionens borgere - og danskerne i det hele taget - hvordan tingene er.”  

Sarah Andersen

Sarah Andersen (V), neurologisk sygeplejerske, valgt til borgmester i Varde Kommune:

Hvad betyder din sygeplejefaglighed baggrund for dit politiske arbejde?

“Det betyder rigtig meget for mig, for jeg elsker virkelig mit fag, og jeg gør rigtig meget for at tale det op. Det har nemlig lært mig mange ting, som f.eks. at møde mennesker, der hvor de er. Se dem, lytte til dem og tage det med videre og bruge det.”

“Jeg sætter altid patienten først, og så forsøger jeg at gøre det firkantede rundt. Det har jeg kopieret direkte over i politik, men nu sætter jeg bare borgeren først. Det er et mindset, som jeg har med mig fra sygeplejerskefaget.”

Hvordan vi du sikre den bedst mulige implementering af sundhedsreformen?

"Implementeringen af sundhedsreformen ligger jo i sundhedsrådene, og det blev besluttet allerede før valget, at borgmesteren skulle sidde i Sundhedsrådet og repræsentere Varde Kommune.”

“Jeg kan jo ikke sige så meget endnu, men jeg tror på projektet og vil gøre alt, hvad jeg kan, for at det bliver en succes.”

“Jeg er personligt en stor fortaler for mere og bedre velfærdsteknologi, fordi jeg tror på, at det kan hjælpe flere med at blive mere selvstændige og få større frihed i hverdagen. Det tror jeg helt sikkert kan være med til at få sundhedsreformen implementeret."

Hvad vil du helt konkret kæmpe for på det sundhedspolitiske område?

“På den helt høje klinge vil jeg blive ved med at kæmpe for at gøre omsorgsfagene mere attraktive. Det handler om at have flere varer på hylderne. Dygtige medarbejdere, kompetenceudvikling og tale faget op. Et konkret initiativ er Healthcare Academy, hvor børn allerede fra børnehavealderen får en forståelse for omsorgsfagene og kroppen. Vi skal investere langsigtet, så unge får lyst til at arbejde med mennesker og væk fra den holdning, at 'jeg skal fandme ikke tørre røv'."  

Lars Elbrandt

Lars Elbrandt (SF), sygeplejerske, fællestillidsrepræsentant, valgt i byrådet i Hillerød Kommune:

Hvad betyder din sygeplejefaglige baggrund for dit politiske arbejde?

“Det har betydet rigtig, rigtig meget. Både menneskeligt og fagligt. Som sygeplejerske er jeg jo vant til at stå i alvorlige og kritiske situationer, hvor jeg skal træffe svære beslutninger og samtidigt altid have respekt for og være i dialog med dem, det handler om. Og så er jeg vant til at møde mange forskellige mennesker. Alt det her hjælper meget, når jeg skal samarbejde og finde kompromiser - også politik.”

“Rent fagligt bruger jeg altid min viden fra grundlæggende sygepleje. Altså, jeg ved, hvad det betyder, når vi snakker om forebyggelse, kvalitetsbesøg før fødsel eller sundhedsplejersker i skolerne. Det giver mig også en større troværdighed i det politiske arbejde, og det har været en helt kanon styrke i den her valgkamp.”

Hvordan vil du sikre den bedst mulige implementering af sundhedsreformen?

“Jeg kan ikke sige så meget lige nu, men det er noget, jeg hele tiden har med i tankerne. Det vejer især tungt, hvordan vi kan sikre, at forebyggelse kommer til at virke i praksis, og der skal sygepleje være en integreret del af løsningen.”

Hvad vil du helt konkret kæmpe for på det sundhedspolitiske område?

“Jeg vil helt klart kæmpe for børn og unges trivsel. Det er det område, jeg brænder mest for. Vi står i en mistrivselskrise blandt børn og unge, og det ser jeg som den største udfordring. Så jeg vil gøre alt, hvad jeg kan, for at min stemme bliver hørt i den debat i det kommende byråd.” 

“For mig at se er en af løsningerne, at sundhedsplejersker skal spille en mere aktiv rolle i børn og unges liv. De kan være en stabile støtte, som børn og forældre kan læne sig op ad, når der er stor udskiftning blandt lærere og pædagoger. De kan f.eks. hjælpe ved at tale om søvn, kost, rygning og seksualitet, og det kan være med til at forebygge problemer som skolevægring.”  

Gül Özcan

Gül Özcan (EL), sygeplejerske på akutmodtagelse, valgt til regionsrådet i Region Øst:

Hvad betyder din baggrund som sygeplejerske for dit politiske arbejde?

”Min baggrund betyder, at jeg ved, hvad jeg taler om. Jeg er i feltet og kender sundhedsvæsenet indefra. Derfor ved jeg også, hvordan det påvirker os, når der bliver taget politiske beslutninger. Jeg ved, hvordan det føles som sygeplejerske, når beslutningstagerne ikke helt ved, hvordan det foregår ude i virkeligheden.”

”Helt konkret mærker jeg et pres i forhold til, at vi kun lige akkurat er nok til at dække vagtplanen. Når der kommer sygdom og andet fravær, er vi presset til det yderste. Der mangler simpelthen en buffer og noget backup i perioder med sygdom og ferie blandt personalet.”

Hvad vil du helt konkret kæmpe for på det sundhedspolitiske område?

”Jeg vil kæmpe for, at ventelisterne kommer ned, og at kvaliteten bliver bedre. Jeg ser helst, at det offentlige sundhedssystem bliver så godt, at man som borger ikke føler, at man er nødt til at tegne en privat sundhedsforsikring for at komme forrest til behandling. Dette handler især om, at man i det offentlige sundhedsvæsen har nok personale. Jeg tror, at man får flere hænder i sundhedsvæsenet ved at skabe bedre arbejdsforhold og give de ansatte en ordentlig løn. Det er så vigtigt, at man er på en arbejdsplads, man trives i og føler sig tryg i.”

”Hospitalerne ligger langt væk for mange borgere. Så vi skal have flere sundhedsklinikker og sundhedsteams ud i nærområderne, hvor uligheden er størst. Mange har ikke råd til transporten og kommer først på hospitalet, når det er for sent, eller der er sket en markant forværring. Det kan f.eks. være en infektion i kroppen, der udvikler sig til blodforgiftning og ender med en flere dage lang indlæggelse. Dette kan undgås, hvis man har mobile sundhedsteams, der hurtigt kan diagnosticere og behandle med antibiotika. Man kan forebygge meget. Men lige nu har vi en brandslukningsmodel, hvor behandlingen ofte kommer for sent og resulterer i dyre hospitalsindlæggelser.”

Hvordan vi du sikre den bedst mulige implementering af sundhedsreformen?

”Spørg personalet! Hvis sundhedsreformen skal lykkes, bør man involvere sundhedspersonalet. Det er så vigtigt, at de, der kommer til at stå i front, når sundhedsreformen skal udrulles – sygeplejersker, social- og sundhedsassistenter, læger – involveres i beslutningerne og er med til at skabe rammerne.”

Hvad bliver den største udfordring i forhold til sammenlægningen af Region Sjælland og Region Hovedstaden?

”Der har været meget snak om, at mange ansatte i sundhedsvæsenet bliver kastet rundt i forbindelse med sammenlægningen. Det er selvfølgelig vigtigt, at man ikke tvinger sundhedspersonalet til noget, det ikke vil. Gør man det, vil endnu flere forlade deres fag og finde andre jobs. Flytning til et andet arbejdssted skal være frivillig, og så skal man selvfølgelig hjælpe de pågældende så meget som muligt med f.eks. en ordentlig kørselsordning.”