Vejen til job skal være mere gennemskuelig for udenlandske sygeplejersker 

Hvordan sikrer vi, at udenlandske sygeplejersker fra især ikke EU/EØS-lande kommer godt i gang i sundhedsvæsenet, når først de er kommet til Danmark? Det er der i øjeblikket flere bud på rundt omkring i landet.  

På Slagelse Sygehus har man i januar i år ansat fire iranske sygeplejersker i evalueringsansættelser - det første halve år med fokus på dansk undervisning og undervisning i dansk sygehuskultur. Erfaringerne fra de fire ansættelser skal hjælpe andre afdelinger og sygehuse i Region Sjælland med at skaffe kvalificeret udenlandsk arbejdskraft i en tid med sygeplejerskemangel.  

På Hospitalsenhed Midt har man netop besluttet sig for at oprette i alt fem evalueringsansættelser for sygeplejersker fra såkaldt tredjelande i løbet af 2025. Det sker i kølvandet på to succesfulde evalueringsansættelser i Ortopædkirurgi på Regionshospitalet Viborg, som sidste år sikrede de iranske sygeplejersker Maryam Mortezaie og Hooriyeh Rezai dansk autorisation og fastansættelse samme sted.  

Og i Aarhus Kommune vil man i perioden 2025-2027 afsætte midler til op til 15 evalueringsansættelser for sygeplejersker fra tredjelande hvert år, også her for at hjælpe de udenlandske sygeplejersker til at få dansk autorisation og i sidste ende meget gerne job i kommunen.

Krævende for alle 

Det er bare tre aktuelle eksempler på, hvordan især iranske sygeplejersker, der har taget rejsen til Danmark, bliver ansat i evalueringsansættelser, der erfaringsmæssigt trækker store økonomiske veksler på de respektive arbejdspladser, bl.a. til løn under hele forløbet og undervisning i dansk fagsprog og kultur. 

I Aarhus Kommune og på Slagelse Sygehus er der afsat ekstraordinære midler til evalueringsansættelserne, men det er langt fra tilfældet alle steder, bl.a. på Herlev og Gentofte Hospital, fortalte vicedirektør Helene Døssing Bliddal til fagbladet Sygeplejersken i september 2024.

”Det (evalueringsansættelserne red.) virker. Men det er dyrt og ressourcekrævende (…) Og vi har desværre ikke kunnet få økonomisk støtte udefra til det her, så afdelingerne har måttet tage ressourcer fra nogle andre vigtige områder for at få det til at fungere.” 

Det er desuden de enkelte afdelingers ansvar at oplære de udenlandske kolleger og afdække deres sygeplejefaglige kompetencer, og det er også dem, der i sidste ende er med til at afgøre, om eller hvornår de udenlandske sygeplejersker har lært nok i deres evalueringsansættelser, så de kan indstillet til dansk autorisation. 

Store regionale forskelle  

I Dansk Sygeplejeråd hilser 1. næstforperson Harun Demirtas som udgangspunkt de nye evalueringsansættelser i Aarhus, Region Midt og Slagelse velkomne, især fordi de primært er målrettet de hundredvis af udenlandske sygeplejersker, der allerede er kommet til Danmark, især fra Iran som tidligere beskrevet i flere medier inkl. fagbladet Sygeplejersken.  

”Jeg har talt med mange iranske sygeplejersker, som er kommet til Danmark i troen om, at der var masser af arbejde, men virkeligheden har været en anden, og det er den fortsat for mange af dem,” siger han og fortsætter: 

”Det er ugennemskueligt hvilke arbejdspladser, der tilbyder evalueringsansættelser, og hvordan de er sammensat. Det er meget forskelligt fra region til region og fra arbejdsplads til arbejdsplads - der er nogle, der finder ekstra midler og prioriterer det, mens andre ikke gør, og det, mener jeg, er problematisk.” 

Syv nye anbefalinger til bedre proces 

I Dansk Sygeplejeråd ser man derfor et stort behov for, at autorisationsprocessen for udenlandske sygeplejersker bliver ensrettet og mere gennemskuelig. Derfor foreslår Dansk Sygeplejeråd, at der skal nedsættes en taskforce med repræsentanter fra bl.a. Dansk Sygeplejeråd, Danske Regioner og KL, der skal udarbejde en ny model for evakueringsansættelserne, fortæller Harun Demirtas.  

”Den nye model skal bl.a. sikre gennemsigtighed i, hvad der skal til for at komme positivt igennem en evalueringsansættelse, og der skal også være en model for et sammenhængende forløb for evt. præansættelse og behov for kompetenceudvikling forud for en evalueringsansættelse,” forklarer han. 

Taskforcen er én af i alt syv nye anbefalinger fra Dansk Sygeplejeråd, der skal være med til at sikre, at udenlandske sygeplejersker kan komme godt i gang i det danske sundhedsvæsen.  

Genindfør sprogkravet 

En af de andre anbefalinger går på, at sprogkravet for sygeplejersker skal genindføres efter, at Sundheds- og Indenrigsministeriet i 2023 besluttede, at sygeplejersker fra tredjelande som den eneste faggruppe i sundhedsvæsenet ikke skulle bestå Danskprøve 3 for at få dansk autorisation.  

Beslutningen har efterfølgende mødt kritik fra Rigsrevisionen, der i en større undersøgelse af ministeriets forvaltning af autorisation af udenlandske sundhedspersoner i 2024 påpegede, at der efter afskaffelsen har været flere eksempler på, at manglende danskkundskaber blandt udenlandske sygeplejersker har udgjort en risiko for patientsikkerheden. 

”I dag er det op til de enkelte arbejdsgivere at vurdere, om de udenlandske sygeplejerskers danskkundskaber er gode nok. Det er et urimeligt krav at pålægge arbejdsgiverne, og vi ønsker derfor sprogkravet genindført. Det er helt afgørende for patientsikkerheden, at sygeplejersker kan kommunikere klart og præcist med patienterne, og det er også lovpligtigt at dokumentere på dansk i journalen,” siger Harun Demirtas.  

Ny fagprøve 

Dansk Sygeplejeråd anbefaler bl.a. også, at alle sygeplejersker uddannet uden for Norden og EU/EØS-landende fremover skal bestå en fagprøve efter endt evalueringsansættelse lige som andre faggrupper med forbeholdt virksomhedsområde, f.eks. jordemødre.  

En national fagprøve vil være med til at sikre, at alle sygeplejersker, som opnår dansk autorisation, lever op til det rette faglige niveau, samt skabe klarere rammer for, hvilke kompetencer man som udenlandsk sygeplejerske skal opnå i evalueringsansættelsen. Og det vil lige som sprogkravet fjerne lidt ansvar fra arbejdsgiverne. 

”Vi har ikke tidligere haft en fagprøve, men jeg møder jævnligt sygeplejersker, der har været mentorer for udenlandske sygeplejersker, som fortæller, hvor svært det kan være at vurdere og også afgøre, om sygeplejerskerne har opnået de rette kompetencer,” siger han og fortsætter: 

”Gennem et mentorforløb opbygger man ofte også en mere personlig relation, og det kan være et stor følelsesmæssigt pres at være med til at afgøre, om en udenlandsk sygeplejerske kan blive indstillet til dansk autorisation eller ej,” forklarer Harun Demirtas.