Spring menu over
Dansk Sygeplejeråd logo

Samarbejde

Samarbejde

Fagligt Selskab for Ledende Sygeplejersker har tillige et veletableret samarbejde med ledere i Norden, Ledernes Netværk i Norden (LNN): LNN

DaSyS

Dansk Sygepleje Selskab (DaSyS) er en paraplyorganisation dannet af de faglige selskaber.

Samarbejde
DaSyS er fagligt talerør for de faglige selskaber på tværs af fagområderne, hvor ledelse er et af dem. Du kan læse mere om dasys på: www.dasys.dk

Fagligt Selskab for Ledende Sygeplejersker er indmeldt i dette fællesskab og betaler et beløb pr. medlem for at være deltagere.

DaSyS har den formelle udpegningsret til faglige repræsentationer, og de faglige selskaber melder kandidater til DaSyS. Det sker løbende, og du opfordres derfor til at kontakte bestyrelsen, hvis du har et særligt fagområde, som du gerne vil repræsentere faget indenfor.

Bestyrelsen har for at sikre samarbejdet følgende mål

Møde med DaSyS formand en gang årligt, og i øvrigt tæt dialog
Deltage i repræsentantskabsmøde årligt
Deltage i aktiviteter initieret af DaSyS
Altid aktivt opsøge medlemmer af det faglige selskab til at stille op til repræsentationer
Ledende oversygeplejerske Anne-Katrine Hjetting repræsenterer FSLS i DaSyS

DaSyS bestyrelse

LNN

Ledende Sygeplejersker har et godt samarbejde med selskaber i hele Norden.

Selskabets nordiske samarbejde
Selskabet har et veletableret samarbejde med ledere i Norden, Ledernes Netværk i Norden (LNN).

LNN blev etableret i Olso den. 5. december 1998 og består af ledere (primært sygeplejersker) fra Sverige, Norge, Island, Færøerne, Danmark og nu også Finland.

Samarbejdet består i, at vi i lige år afholder en fælles nordisk konference, som vi er fælles om at udvikle og sammensætte. Værtsforpligtelsen går på skift efter en særlig rotationsordning. De kommende år ser således ud:

2020: Finland

2022: Sverige

2024: Færøerne

2026: Sverige

2028: Island

2030: Danmark

Det er formændene fra de respektive lande, der har planlægningsopgaven, og de mødes 1- 2 gange i den mellemliggende periode til dette.

I de ulige år mødes de samlede bestyrelser fra alle lande til netværksmøde. Planen for den kommende periode er:

2021: Danmark 

2023: Island

2025: Sverige

2027: Finland

2029: Norge

LNN konferencerne annonceres på vores hjemmeside.