Spring menu over
Dansk Sygeplejeråd logo

Klinisk videreuddannelse

I samarbejde med University College Lillebælt, kan Fagligt Selskab for Reumatologiske Sygeplejersker anbefale en kompetencegivende videreuddannelse for reumatologiske sygeplejersker.

Kompetencegivende videreuddannelse for reumatologiske sygeplejersker

Det reumatologiske speciale er i en rivende udvikling med krav som øget specialisering, nye pleje- og behandlingsmetoder og systematisk brug af den nyeste evidensbaserede viden. Derfor er det nødvendigt vi får uddannet specialsygeplejersker med fokus på den reumatologiske sygepleje.

Uddannelsen er et specialerettet valgmodul i de Sundhedsfaglige Diplomuddannelser.

Medlemmer fra Fagligt Selskab for Reumatologiske Sygeplejersker og reumatologer har medvirket i udarbejdelse af programmet, således det fagspecifikke indhold lever op til nutidens krav for reumatologiske sygeplejersker.

University College Lillebælt leverer de uddannelsesmæssige rammer og sikrer at indholdet lever op til gældende regler for kompetencegivende videreuddannelse - jævnfør beskrivelse af uddannelsesindhold mv. i vedlagte folder.

Vi håber tilbuddet om videreuddannelse bliver positivt modtaget.

DSR har ydet Fagligt Selskab for Reumatologisk Sygeplejersker økonomisk støtte til etablering af uddannelsen.

Med venlig hilsen

Formand
Malene Kildemand
Fagligt Selskab for Reumatologiske Sygeplejersker

Leder af sundhedsfaglig evu-afdeling
Kim Koldby
University College Lillebælt

Praktiske oplysninger

Næste modul: Uge 39 - 49 2024

Tilmeldingsfrist: 1. juni 2024

Læs mere om uddannelsen på University College Lillebælts hjemmeside HER

Du kan finde pjecen om uddannelsen HER