Spring menu over
Dansk Sygeplejeråd logo

Om FSUS

Bliv klogere på hvad vi laver i Fagligt Selskab for Undervisende Sygeplejersker.

Undervisende Sygeplejersker

Fagligt selskab for Undervisende Sygeplejersker FSUS er en faglig sammenslutning af medlemmer i Dansk Sygeplejeråd, hvis arbejdsområde er undervisning i teori og praktik i de grundlæggende social- og sundhedsuddannelser, sygeplejerskeuddannelsen, samt efter- og videreuddannelser.

Bestyrelsen for FSUS har syv medlemmer, som vælges for en to-årig periode. Valget finder sted forud for den årlige generalforsamling, der afholdes i forbindelse med en konference.

Om FSUS

Formål

Formålet med det faglige selskabs arbejde er at:

  • Fremme det kollegiale sammenhold mellem selskabets medlemmer.
  • Yde gensidig støtte til løsning af fælles uddannelses- og arbejdsmæssige opgaver.
  • Medvirke til medlemmernes fortsatte dygtiggørelse bl.a. ved afholdelse af temadage, møder og konferencer.
  • Opmuntre til og bistå ved undersøgelser vedrørende det pågældende arbejdsområde.
  • Medvirke til sundheds- og sygeplejens udvikling.
  • Fremme tværgående samarbejde mellem de faglige selskaber.

Formålet medfører følgende aktiviteter
Der afholdes årligt en konference og en temadag, hvor aktuelle faglige og pædagogiske problemstillinger i relation til uddannelse belyses og drøftes.

Efter behov/interesse kan der afholdes temadage rundt om i landet.

Bestyrelsen er i den forbindelse interesseret i forslag til indhold i både konferencer og temadage. Så har du en god idé, så tag kontakt med os.

Medlemsservice

FSUS har en medlemsservice, hvor medlemmer kan ansøge om økonomisk støtte til studierejser, kurser o. lign. i udlandet.

Endvidere deltages i råd og udvalgsarbejder i bl.a. Dansk Sygeplejeråd vedrørende undervisning og uddannelse, ligesom der deltages i et nordisk og europæisk samarbejde mellem undervisere i sygeplejerskeuddannelsen.

Desuden udgiver FSUS bladet "Uddannelsesnyt" online, som udkommer 4 gange årligt.

Hvad koster det?

Et medlemsskab er personligt og koster 350,- kr årligt.

Medlemsskabet giver rabat på temadage og konferencer.

Det er ikke muligt at tegne et institutionsmedlemsskab.

 

 

Vedtægter

Vedtægter for Fagligt Selskab for Undervisende Sygeplejersker

Drøftet og vedtaget af bestyrelsen den  1/10-2026.

Klik på dette link for at læse vedtægter

Klik på dette link for at læse referatet fra generalforsamlingen

Valg til bestyrelsen 2025

 

Der har været valg i FSUS og i den forbindelse er en ny bestyrelse valgt. 


Valgt ind er:

Louise Støier
Katrine Haase
Ghita Felding Jensen
Nausheen Christoffersen
Maia Mortensen
Songklod Agner 

Den nye bestyrelse konstitueres på generalforsamlingen d. 29.10 i forbindelse med vores konference.

Se præsentation af den nye bestyrelse her

Valg til bestyrelsen 2026

Da der ikke er opstillet andre kandidater til bestyrelsesposten end Mitra Eghbal, fortsætter Mitra sit værdifulde arbejde i FSUS’ bestyrelse de næste to år.