Fagligt Selskab for Urologisk Interesserede Sygeplejersker
VEDTÆGTER
§ 1 Navn
Selskabets navn:
Fagligt Selskab for Urologisk Interesserede Sygeplejersker.
§ 2 Selskabets formål
§ At fremme og udvikle den urologiske sygepleje i Danmark.
§ At fremme det kollegiale sammenhold mellem selskabets medlemmer.
§ At fremme tværgående samarbejde mellem de faglige selskaber indbyrdes.
§ At det faglige selskab agerer inden for Dansk Sygeplejeråds love, kollegiale vedtægter og etiske retningslinjer.
§ 3 Medlemmer og optagelse
3.1 Som medlemmer kan optages medlemmer af Dansk Sygeplejeråd med interesse for urologisk sygepleje.
§ Medlemmer af Fagligt Selskab for Urologisk interesserede Sygeplejersker er derved medlemmer af Dansk Sygeplejeselskab (DASYS).
§ Medlemmer af Fagligt Selskab for Urologisk Interesserede Sygeplejersker gives medlemskab af European Association of Urology Nurses (EAUN). Seneste indmeldelsesdato er den 15.11. Medlemskabet effektueres kalenderåret efter indmeldelsesåret ved indmeldelse senest 15. november.
§ 4 Indmeldelse
Indmeldelse skal ske via DSR`s hjemmeside: dsr.dk
§ 5 Udmeldelse
Udmeldelse skal ske via DSR’s hjemmeside: dsr.dk.
Hvis et medlem ikke betaler kontingent, efter der er udsendt 2 rykkere, udmeldes medlemmet automatisk.
§ 6 Kontingent
Kontingent fastsættes af generalforsamlingen 1 gang årligt. Kontingentet forfalder helårligt pr. 31. januar.
§ 7 Generalforsamlingen
7.1 Generalforsamlingen er selskabets øverste myndighed.
7.2 Generalforsamlingen afholdes 1 gang årligt, sædvanligvis i tilslutning til landskursus.
7.3 Indkaldelse til den ordinære generalforsamling sker ved skriftlig indkaldelse med et varsel på
mindst 6 uger.
7.4 Dagsorden for den ordinære generalforsamling skal indeholde følgende punkter:
1. Valg af dirigent
2. Valg af stemmetællere
3. Valg af referent
4. Valg af revisor
5. Bestyrelsens beretning
6. Revideret regnskab fremlægges
7. Fremlæggelse af budget
8. Fastsættelse af kontingent for det kommende år
9. Valg af bestyrelsesmedlemmer og suppleanter
10. Indkomne forslag fra bestyrelsen og medlemmer
11. Forslag til vedtægtsændringer
12. Eventuelt
7.5 Forslag fra medlemmer, herunder forslag til bestyrelsesmedlemmer og suppleanter, skal være anmeldt til bestyrelsens formand senest 4 uger før den ordinære generalforsamling. Forslagene vil være at finde på vores hjemmeside senest 14 dage før den ordinære generalforsamling.
7.6. På generalforsamlingen har hvert medlem af selskabet stemmeret. Stemmeret kan kun udøves ved personligt fremmøde. Vedtagelse af et forslag sker ved simpelt stemmeflertal.
(Ved afstemning om vedtægtsændringer henvises til §14.)
§ 8 Ekstraordinær generalforsamling
Indkaldes af bestyrelsen, når mindst 1/3 af selskabets medlemmer forlanger det. Indkaldelsen skal indeholde dagsorden på skrift og skal varsles med mindst 3 uger.
§ 9 Bestyrelsen
9.1 Det faglige selskabs daglige ledelse varetages af bestyrelsen, der består af minimum 5 medlemmer, dog maksimalt 7 medlemmer.
9.2 Bestyrelsen konstituerer sig selv med formand, næstformand, sekretær og 1. og 2. kasserer.
9.3 Ved stemmelighed i bestyrelsens beslutninger er formandens stemme afgørende.
9.4 Det faglige selskab tegnes af formanden og en kasserer i forening, eller i formandens og/eller kassererens forfald, af to bestyrelsesmedlemmer.
§ 10 Valg
10.1 Valg til bestyrelsen finder sted på den ordinære generalforsamling.
10.2 Bestyrelsesmedlemmer går på valg hvert 3. år. Genvalg kan finde sted.
10.3. Valget foregår ved skriftlig afstemning.
(Bemærkning: Ved skriftlig afstemning må der maksimalt anføres det antal stemmer som det antal bestyrelsesmedlemmer, der er på valg. Hvis der ikke opstilles flere kandidater end ledige pladser i bestyrelsen, er skriftlig afstemning ikke nødvendigt).
10.4 Alle selskabets medlemmer er berettigede til at stille op til valg jf. §7 stk. 5.
§ 11 Revisor
11.1 Valg af revisorer og suppleanter for disse finder sted på generalforsamlingen.
11.2 Selskabets regnskabsår går fra1. januar til 31. december.
Regnskabet skal godkendes af selskabets eksterne revisor og selskabets interne revisor.
§ 12 Samarbejde
Det faglige selskab kan indgå et formaliseret samarbejde med lignende foreninger for sygeplejersker i udlandet efter godkendelse af Dansk Sygeplejeråds hovedbestyrelse.
§ 13 Økonomiske tilskud
13.1 Økonomiske tilskud kan gives for at fremme selskabets formålsparagraf.
13.2 Tilskudsbeløbene kan kun udløses, hvis selskabets egenkapital er på kr. 30.000,- eller
derover efter årsregnskabets afslutning.
13.3 Bestyrelsen har alene kompetence til at uddele midlerne.
13.4 Det samlede beløb til økonomisk tilskud til medlemmers kursusaktiviteter fastsættes af generalforsamlingen 1 gang årligt under hensyntagen til foreningens økonomi.
13.5 Beløbets størrelse til det enkelte medlem afhænger af antal ansøgere samt formålet med pengeanvendelsen og under hensyntagen til foreningens økonomi, dog maksimalt 5000 kr. pr. medlem årligt.
13.6 Modtagere/modtagerne af økonomisk tilskud forpligter sig til at formidle deres viden til medlemmerne af FSUIS ud fra bestyrelsens anvisninger.
13.7 Økonomisk støtte kan alene søges af medlemmer af det faglige selskab, som har haft et aktivt medlemskab i minimum 2 år.
13.8 Selskabets udviklingspulje andrager årligt kr. 15.000,- og fordeles i forbindelse med den ordinære generalforsamling. Puljen kan deles i en til tre portioner.
§ 13, stk. 9: Ansøgning til selskabets udviklingspulje kan alene søges af medlemmer af det faglige selskab, som har haft et aktivt medlemskab i minimum 2 år.
§ 14 Vedtægtsændringer
14.1 Ændring af den af Dansk Sygeplejeråds hovedbestyrelse godkendte vedtægt for faglige selskaber kan foretages af de faglige selskabers generalforsamlinger, idet dog følgende forhold er ufravigelige:
Formålsbestemmelsen, herunder medlemsgrundlaget.
Krav om en foreningsstruktur med en valgt bestyrelse på mindst 5 medlemmer og en generalforsamling, der kan træffe beslutning om bl.a. kontingentforhold.
Formaliseret samarbejde med lignende foreninger for sygeplejersker i udlandet kan indgås efter hovedbestyrelsens godkendelse.
Ændringer af vedtægterne skal meddeles Dansk Sygeplejeråd, og Dansk Sygeplejeråd kan forlange disse ændret, såfremt vedtægterne ikke er i overensstemmelse med de i §14.1 nævnte ufravigelige forhold.
14.2 Ændringer til vedtægterne kan foretages af de enkelte selskabers generalforsamling, når 2/3
af de afgivne stemmer er for ændringerne.
14.3 Dansk Sygeplejeråds hovedbestyrelse modtager evt. ændringer til vedtægterne til orien-
tering. Hovedbestyrelsen kan forlange disse ændret, såfremt de ikke er i overensstem-
melse med de i § 14.1 nævnte ufravigelige krav.
14.4 Ændringsforslag skal være forelagt som selvstændigt dagsordenspunkt.
§ 15 Opløsning
15.1 Såfremt der ikke kan vælges en bestyrelse, nedlægges selskabet efter Dansk Sygeplejeråds
hovedbestyrelsesbeslutning.
15.2 Det faglige selskabs generalforsamling kan begære selskabet nedlagt over for Dansk Syge-
plejeråds hovedbestyrelse, når 2/3 af de afgivne stemmer er for nedlæggelse af selskabet.
15.3 Opløsning af selskabet kan kun ske efter at være vedtaget på en generalforsamling, på hvis
dagsorden den har været påført.
15.4 Såfremt 2/3 stemmeflertal af alle medlemmer ikke er fremmødt, indkaldes inden 8 uger til
ekstraordinær generalforsamling, hvor selskabet kan opløses efter 2/3 stemmeflertal af de
fremmødte.
15.5 I tilfælde af opløsning, hviler selskabets evt. formue i Dansk Sygeplejeråd, og såfremt selskabet genopstår inden for 5 år fra opløsningsdato, tilfalder en evt. formue det nye faglige
selskab.
15.6 Vedtages opløsningen, kan generalforsamlingens medlemmer stille forslag om, hvad
selskabets midler skal bruges til.
15.7 Såfremt de faglige selskaber fondsejer, skal der i tilføjelse til det faglige selskabs vedtægter
optages bestemmelse om, hvilke forholdsregler der skal gælde vedr. fonden i tilfælde af det
faglige selskabs opløsning.
§ 16 Ikrafttrædelse
Nærværende vedtægter træder i kraft pr. 24.09.1997.