Sygeplejerskers roller i fremdtiden sundhedsvæsen

Tiden er til sygepleje

Sygeplejerskers roller i fremtiden sundhedsvæsen med udgangspunkt i den ældre medicinske patients sikkerhed og livskvalitet.

Fire centrale anbefalinger

DSR Kreds Hovedstaden vil hermed præsentere fire centrale anbefalinger, som viser, hvordan sygeplejerskernes kompetencer kan være med til at imødegå disse udfordringer. Anbefalingerne er udviklet med henblik på at sikre en mere helhedsorienteret og personcentreret pleje for den ældre medicinske patient både i primær- og sekundærsektor. Ved at implementere disse tiltag kan vi ikke blot forbedre patientens oplevelse og resultater, men også støtte sygeplejersker i at levere den bedst mulige pleje i dette komplekse miljø.

1. Giv sygeplejerskerne rammer og vilkår til at påtage sig det kliniske lederskab

Sygeplejersker er uddannet til at observere, vurdere, analysere behovet for sygepleje samt planlægge og udvikle sygeplejen i samarbejde med borgeren og patienter. Denne faglighed er central for gode patientforløb på tværs af sektorer Derfor anbefaler vi:

• Styrk rammerne omkring sygeplejerskerne, så de kan påtage sig det kliniske lederskab af sygeplejen: Understøt sygeplejerskerne i, at deres bidrag til tværfagligheden er vurdering, observation, analyse og planlægning. Sygeplejefaglige udredninger skal foretages af sygeplejersker.

I primærsektoren; brug sygeplejersker med uddannelse i borgernær sygepleje som katalysatorer for udviklingen ved at give dem mulighed for at gå foran i det kliniske lederskab i de faste tværfaglige teams.

• Ledelsen bør skabe et lærende miljø, der fremmer udvikling og læring i hverdagen for alle. Uddannelse og kurser for sygeplejersker bør fokusere på samarbejde, coaching og faglig ledelse af teams og andre former for organisering af plejen. Dette inkluderer støtte til monofaglig sparring og refleksion.

2. Styrk fokus på lindring og livskvalitet for kronisk syge

Mange lever med flere kroniske sygdomme uden udsigt til helbredelse i mange år. Systematisk opsporing af behov for lindring og ønsker til de sidste år i livet skal opprioriteres tidligere i borgerens sygdomsforløb. Derfor anbefaler vi:

• Sygeplejefaglig udredning: Borgere og patienter med uhelbredelige, kroniske sygdomme bør have krav på planer for lindrende pleje og behandling samt ønsker til de sidste år i livet. Gør det til en del af den sygeplejefaglige udredning systematisk at vurdere behovet for tidlig palliation, der hvor mennesker med kronisk sygdom møder sygeplejerskerne; i kommunerne, i konsultationssygeplejen og på hospitalernes ambulatorie
  
  
• Udvikling af tidlig palliation: Giv sygeplejerskerne kompetenceudvikling i tidlig palliation med samtaleværktøjer og systematiske metoder. Understøt sygeplejersker i at bruge evidensbaserede metoder, som afspejler Sundhedsstyrelsens anbefalinger på området[1].
  
  
• Tilknyt APN-sygeplejersker: Tilknyt APN-sygeplejersker til alle plejehjem, midlertidige pladser, akutteams og akutafdelinger. APN-sygeplejersker har udvidede kompetencer inden for undersøgelse, diagnosticering og udvikling af plejeorganiseringen.

3. Styrk kendskabet på tværs af sektorer

Mange ældre oplever mangelfulde forløb og risikerer genindlæggelse på grund af dårlig kommunikation mellem sektorerne. Mange undersøgelser, der har været på området gennem årene, og sygeplejerskernes erfaringer viser, at stærke tværsektorielle relationer er afgørende for gode forløb. Derfor anbefaler vi:

• Systematiser mulighed for bedre kendskab til hinanden: Sæt initiativer i gang, der øger kendskabet til hinanden for sygeplejersker, der arbejder med forløb på tværs af arbejdspladser og sektorer.
  
  
• Anvend principper for relationel koordinering i organiseringen og ledelsen af sygeplejen over sektorgrænserne: Fokuser på fælles mål, sprog, viden, gensidig respekt og effektiv kommunikation. Kommunikation skal være hyppig, rettidig, præcis og problemløsende og it-redskaberne skal understøtte samarbejdet.
  
  
• Investér i teknologi: Indfør oversigtskærme, der samler de vigtigste oplysninger på tværs af sektorerne. Kræv bedre systemer fra leverandørerne.

4. Øg kompetencerne i den akutte indsats omkring den ældre medicinske patient

En national handlingsplan bør udarbejdes for at give skrøbelige ældre borgere samme patientsikkerhed og kvalitetskrav i det akutte forløb som i det øvrige sundhedsvæsen. Handlingsplanen bør indeholde:

• Øg sygeplejerskers kompetencer: Uddan og anvend sygeplejersker med specialisering i borgernær sygepleje som case managers for ældre med kronisk sygdom. Uddan og ansæt APN-sygeplejersker i begge sektorer. De kan opbygge relationer til borgerne/patienterne og bruge deres kompetencer til at øge sikkerheden og udvikle sygeplejen på tværs af sektorer
  
  
• Forbeholdt virksomhedsområde: Brug mulighederne i de forbeholdte virksomhedsområder for sygeplejersker. Rammedelegationer til prøvetagning og opstart af visse behandlinger (som væskebehandling og behandling af bakterielle infektioner) kan forebygge genindlæggelser
  
  
• Lægefaglig opbakning: Sikr kvalificeret lægefaglig støtte til sygeplejerskerne i kommunerne døgnet rundt.

Implementering af disse anbefalinger vil forbedre patientoplevelsen og støtte sygeplejersker i at levere optimal pleje i et komplekst miljø. Det kræver politisk fokus og finansiering at realisere disse tiltag, og ved at prioritere ressourcerne korrekt kan vi skabe et mere effektivt og menneskeligt sundhedsvæsen, der sætter patientens behov i centrum.

^[1] Sundhedsstyrelsen 2017. Anbefalinger for den palliative indsats

Sygeplejerskers roller i faste, tværfaglige teams

Uanset organisering er det kredsens holdning, at sygeplejersker skal understøttes i at kunne påtage sig det kliniske lederskab.  

1) Sygeplejersker har i kraft af uddannelse og erfaring kompetencerne til at påtage sig det kliniske lederskab. Det vil bla. sige  

• Arbejde med høj kvalitet og patientsikkerhed som mål i dagligdagen  

• Engagere og inddrage kolleger til at sætte retning for sygeplejen  

• Opdage behovet for og gennemføre de nødvendige ændringer af plejen hos den enkelte borger, men også i teamet og organiseringen i det hele taget = udvikle sygeplejen.   

• Understøtte det mono- og tværfaglige og tværsektorielle samarbejde.   

Borgerne har høj kompleksitet i forhold til helbred og livsvilkår, men også kompleksiteten i sundhedsvæsnets organisering er høj. Det kræver derfor efterhånden mere end grunduddannelse og en vis portion erfaring, at kunne påtage sig det kliniske lederskab, som det er defineret ovenfor. Derfor bør kommunerne prioritere, at alle sygeplejersker får uddannelsen som borgernær sygeplejerske. Ind til da, så må kommunerne bruge de sygeplejersker, der har fået uddannelsen til at forme kultur og dagligdag i de faste teams med fokus på kvalitet og patientsikkerhed.   

2) Sygeplejersker er den eneste faggruppe i kommunerne, der har tilstrækkelig bred og tilstrækkelig dyb viden til at fortage sygeplejefaglige vurderinger, analysere dataindsamlingen og planlægge plejen (i samarbejde med borger og tværfaglige kolleger). Derfor skal en hvilken som helst organisering kunne understøtte sygeplejerskerne i at gøre det med professionalisme og systematik. Det skal prioriteres som en kerneopgave for sygeplejerskerne.  

Anbefalinger til ledere om sygeplejerskers roller i faste, tværfaglige teams

Guide til TR og AMiR ved organisatioriske ændringer af sygeplejen