Spring menu over
Dansk Sygeplejeråd logo

Løn ved jobskifte

Få otte gode tips til at forhandle løn, når du skifter job

Forbered dig grundigt
Undersøg hvad din samlede løn består af. Arbejdspladsen kan have en anden måde at sammensætte lønnen på, men den samlede løn bør være højere end i dag. Overvej om der er andre vilkår, du ønsker aftaler om. Beslut hvor din ’smertegrænse’ for lønniveauet ligger.

Få rådgivning om de lokale lønforhold og dine muligheder
Kontakt tillidsrepræsentanten på den kommende arbejdsplads eller Dansk Sygeplejeråd Kreds Hovedstaden.

Tag initiativ og kræv en lønsamtale
Når du får tilbudt stillingen, kan du f.eks. sige: ”Det lyder rigtig fint. Nu håber jeg, at vi også kan blive enige om lønnen”.

Din viden og erfaring har værdi for arbejdspladsen
Forbered dig på at sætte ord på, hvordan dine kompetencer kan være værdifulde for det nye arbejdssted.

Få lønnen oplyst i ’løn pr. måned’. Skriftligt!
Det giver dig bedre mulighed for at sammenligne tilbuddet med din nuværende løn. Opdager du først senere, at du har accepteret at gå ned i løn, vil det være meget vanskeligt at ændre.

Tag det ikke personligt
Det er almindelig forhandlingstaktik, hvis arbejdsgiver sige nej. Vær vedholdende, indtil du mener, de ikke strækker sig længere. Vurdér da, om du er interesseret i stillingen på de tilbudte vilkår (for du har jo ikke sagt din gamle stilling op endnu, vel?).

Hvad tænker andre?
Nogle bliver bekymrede for, om kommende kolleger bliver utilfredse, hvis man lykkes med at få lønkrav igennem. Det er en ædel tanke, men den forbedrer hverken din eller andres lønudvikling.

Øvelse gør mester
Vi ved det. Det er verdens kedeligste råd – men det gælder altså også for lønforhandlinger; Du bliver bedre for hver gang, du forhandler.

Få hjælp i kredsen
Har du brug for mere hjælp, så find den konsulent i kredsen, der kender din nye arbejdsplads her under. 

Find den rette konsulent i kredsen
Når du skifter job, så undersøg, hvad der findes af lokale aftaler og muligheder på den nye arbejdsplads. Du kan få hjælp i kredsen.