Brug din tillidsrepræsentant
Din nærmeste repræsentant for DSR er din tillidsrepræsentant. De er godt uddannede til at tage sig af spørgsmål om løn - og arbejdsvilkår på din arbejdsplads.
Alle arbejdspladser med mere end fem ansatte sygeplejersker, kan vælge en tillidsrepræsentant. Se reglerne om valg til tillidsrepræsentant.
I DSR gennemgår alle tillidsrepræsentanter en grunduddannelse, som gør dem i stand til at hjælpe dig med at finde svar på dine spørgsmål om løn - og arbejdsvilkår. Tillidsrepræsentanterne har også en vigtig rolle i jeres samarbejdssystem, hvor ledelse og medarbejdere skal drøfte vigtige forhold på arbejdspladsen.
Har I ikke en tillidsrepræsentant?
Hvis I ikke har en tillidsrepræsentant på arbejdspladsen, men har en fællestillidsrepræsentant, så tal med hende om, hvordan I kan få jeres egen tillidsrepræsentant.
Hvis I ikke har en fællestillidsrepræsentant, så kontakt kredsen. Se her, hvem der er konsulent for dit område.