Omsorg og faglighed forebygger vold og trusler

I september begynder udrulningen af de sidste elementer i en omfattende indsats mod det stigende antal vold og trusler mod personalet. En stigning, man ikke kun har oplevet på Bispebjerg og Frederiksberg Hospital, men i hele regionen.

Vores egne rammer og adfærd er en del af problemet

Sarah Severinsen er en af tre medarbejderrepræsentanter, som sammen med ledelsen i regi af hospitalets MED-udvalg har været med til at udvikle nye tiltag, der skal forebygge vold og trusler. Indsatsen bygger på erfaringer og inspiration fra psykiatrien.

– Vi er uden at vide det nogle gange selv med til at eskalere situationer, både som enkeltpersoner og gennem det system, vi repræsenterer. Det har været mit fokus hele vejen gennem arbejdet, at vi er nødt til at se bredt på problemet, siger Sarah, som siden er blevet fællestillidsrepræsentant for sygeplejersker og radiografer på Bispebjerg og Frederiksberg Hospital.
– Patienterne er ofte i en sårbar situation, hvor smerter, udmattelse, medicin eller kognitive udfordringer kan spille ind. Samtidig kan vores krav, rutiner og måde at kommunikere på være med til at presse situationen yderligere, forsætter hun (se faktaboks med eksempler på risikofaktorer).

Vi ved, hvem der har særligt behov for tryghed

Med hjælp fra erfaringer fra psykiatrien har man tilpasset det screeningsværktøj til somatikken, som man i mange år har anvendt i psykiatrien: Brøset Violence Checklist (BVC). Med BVC identificerer man risikofaktorer for udadreagerende adfærd hos patienten.

På Bispebjerg og Frederiksberg Hospital har man besluttet, at alle akutte og akut ambulante patienter skal scores inden for de første to timer på hospitalet. En score på over 2 afstedkommer en markering med en grøn cirkel på sengen og ved indgangen til den stue, patienten er indlagt på.

– Det har været flittigt diskuteret i gruppen, om den grønne cirkel ville være en stigmatisering af patienterne.

Vi afprøvede det på én afdeling med succes, og nu afprøver vi det på alle afdelinger, forklarer Sarah og pointerer fordelen:

– Med den grønne cirkel ved alle, at her er en patient med særlige behov for tryghed.

Samtidig definerer den grønne cirkel, hvad der skal sættes i værk for at forebygge, at den risiko, der er observeret, udvikler sig til udadreagerende adfærd.

- Man skal blandt andet være to personer i patientnær kontakt, og have en såkaldt low arousal-tilgang til patienten, forklarer Sarah og uddyber:

– Low arousal betyder deeskalerende kommunikation, tilpassede krav og i det hele taget en nysgerrighed over for, hvad der er på færde hos den enkelte patient.

Teamet arbejder sammen om løsningerne

Forebyggelse er et teamsamarbejde, og derfor bliver der iværksat samarbejdsaftaler omkring patienter med øget risiko for udadreagerende adfærd.

– Der skal laves aftaler med lægerne om ordinationer, portørerne om at være standby, fast vagt osv. Det handler om at være forudseende, siger Sarah og understreger, at dette blot er nogle af de aftaler og procedurer, der følger med, når en patient har forhøjet risiko for udadreagerende adfærd.

Kompetencer er afgørende

Med inspiration fra det mangeårige arbejde i psykiatrien udruller hospitalet fra 1. september 2026 et kompetenceudviklingsprogram. Samtlige medarbejdere med patientkontakt gennemgår et endagskursus i konflikthåndtering, herunder low arousal, placering, frigørelse osv.

Samtidig uddanner man tryghedsvejledere på alle afdelinger. De får i første omgang et tredageskursus. Deres opgave er at sikre et kontinuerligt fokus på forebyggelse og kompetenceudvikling med udgangspunkt i de lokale forhold.

Alle faggrupper er en del af forebyggelsen

Det har været vigtigt for Sarah, at alle typer af afdelinger og personalegrupper er tænkt med.

– Vold og trusler findes på alle typer af afdelinger, siger Sarah og fortsætter:

– Geriatriske afdelinger er nogle af de afdelinger, hvor der forekommer en del episoder. Patienter med demens – vi ved det jo godt: Det kræver både tid, tålmodighed og nysgerrighed på den enkeltes situation at etablere tryghed. Faglighed, faglighed, faglighed, konstaterer Sarah og tilføjer, at det bliver tydeligt, at både antallet af medarbejdere og deres kompetenceniveau er afgørende for, at man kan lykkes og tilføjer:

-Forebyggelse handler også om patientsikkerhed. Vi skal bruge vores faglighed til at hjælpe og understøtte patienterne, så de ikke kommer i situationer, hvor de mister kontrollen. Kompetenceudviklingen er sat i gang for at øge den faglighed på hele hospitalet.

Medarbejderne har været essentielle i udviklingen af indsatsen

For Sarah Severinsen er indsatsen et eksempel på, hvad medarbejderinddragelse kan:

– Som tillidsrepræsentant oplevede jeg ofte, hvor forskelligt der blev arbejdet med voldsforebyggelse, og hvor voldsomme konsekvenser bl.a. manglende kompetencer kan have for de berørte medarbejdere, siger Sarah og fortæller, at det har været en af de mest omfattende indsatser, hun har været med til som tillidsvalgt.

– Og jeg håber også, det bliver en af de mest vellykkede. Det er i hvert fald et godt eksempel på, hvor vigtigt det er, at vi har indflydelse – og at vi selv tager den, når vi får muligheden, siger Sarah, der håber, at indsatsen kan være med til at skabe en nysgerrighed, som giver lyst til at udvikle fagligheden også på dette område.

– Det handler om både patienters og ansattes sikkerhed, slutter Sarah.