Spring menu over
Dansk Sygeplejeråd logo

Nyhed

Knap 300 sygeplejerskers job kan blive berørt, når opgaver flytter fra kommune til region

Inden for Kreds Hovedstadens område kan knap 300 sygeplejerskers stillinger blive berørt, når opgaver flytter fra kommunerne til regionen.

Publiceret: 

7. april 2026

Senest opdateret: 

7. april 2026

Forhandlingerne om hvilke opgaver, der flyttes fra kommune til region i forbindelse med sundhedsreformen er færdige. Du kan se her, hvad man er blevet enige om i dit sundhedsråd.

Delingsaftaler – hvem og hvad flytter med opgaven
Nu starter man forhandlingerne om de så kaldte delingsaftaler. Det drejer sig om økonomi, bygninger, afregningsmodeller, rettigheder, pligter mm. der kan overføres. Det er også de forhandlinger, der skal afgøre hvilke ansatte, der kan virksomhedsoverdrages (læs her, hvad det betyder) og dermed hvilke sygeplejerskers stillinger, der er berørte af flytningen.

Selvom disse forhandlinger først skal være helt afklaret 1. juli, så kan vi allerede nu se konturerne af hvilke konkrete sygeplejersker, der vil blive påvirket af beslutningerne. I Kreds Hovedstaden område er det hovedsageligt sygeplejersker i akutsygeplejen, hvis stillinger bliver berørt og et mindre antal på omsorgs- og sundhedspladser.

Ønskeproces for de involverede
Er du en af de sygeplejersker, hvis stilling kan blive berørt at flytninger, så har du måske allerede været inviteret til at deltage i en såkaldt ønskeproces.

Du kan finde svar på dine spørgsmål i forbindelse med flytningen af opgaverne her.

Vi beder dig lægge særligt mærke til

  • Det er din arbejdsgiver, der træffer den endelige beslutning om, hvorvidt du skal virksomhedsoverdrages
  • Din tilkendegivelse er ikke bindende, da det er kommunen, der beslutter, hvilke medarbejdere der skal overgå til regionerne og hvem, der bliver tilbage
  • DSR anbefaler, at du - uanset om du siger ja eller nej til at overgå til regionen - giver en uforpligtende tilkendegivelse med forbehold for ændringer, når du kender dine konkrete vilkår.
  • Hvis du er i tvivl om noget, så kontakt enten din leder, HR i din kommune, din (F)TR eller kredsen.

Følg med i, hvad der sker med sundhedsreformen
Du kan abonnere på referaterne fra sundhedsudvalgene her.

Tilmeld dig også nyhedsbrevet RØST, som er nyhedsbrev om fusion og sundhedsreform i Region Østdanmark.