Nyhed
Sygeplejestuderende kvitterer afdeling for god modtagelse
SLS overrakte Praktiskprisen til Hvidovre Hospitals afdeling for Hjertesygdomme, afsnit 115.
Publiceret:
24. januar 2024
Senest opdateret:
24. januar 2024
Fra venstre: Nicolaj Juhl (SLS), Trine Wessel Larsen (oversygeplejerske), Lisa Kramme Pedersen (tidl. sygeplejestuderende), Anne Ankerstjerne Sloth (klinisk underviser), Nanna Susé (DSR).
Lisa Kramme Pedersen er netop dimitteret og fremhæver i sin indstilling af afdelingen:
"Personalegruppen fik mig til at føle mig velkommen fra første dag ved at være meget imødekommende. For eksempel var det kutyme på afsnittet at vi først gik til pause når alle var klar, hvilket fik mig til at føle mig som en del af holdet. Et andet eksempel er, at jeg i første uge var til et velkomstmøde med ledelsen, hvilket er ekstraordinært taget afdelingens størrelse i betragtning."
Du kan læse indstillingen og juryens begrundelse i sin fulde længe her.
Næstforperson i DSR Kreds Hovedstaden, Nanna Susé, var inviteret af SLS til overrækkelsen: "Det giver håb, at der er så mange arbejdspladser, som trods travlhed, får prioriteret den gode modtagelse og får de studerende til at at opleve sig velkommen og en del af fællesskabet. Jeg ved også fra flere ledere, at det betyder, at de nyuddannede sygeplejersker anbefaler arbejdspladsen til hinanden."
Foto: Jesper Rud Jager