Spring menu over
Dansk Sygeplejeråd logo

Nyhed

Sygeplejersker inspirerede næste generation af sygeplejersker

Karrieredrømme og stærk faglighed. De to begreber smeltede fuldkommen sammen, da sygeplejersker fra tyve forskellige specialer i fortalte om deres fag og hverdag ved årets Karrieredag for sygeplejestuderende 12. marts.

Publiceret: 

13. marts 2024

Senest opdateret: 

13. marts 2024

Af:

hovedstaden

hovedstaden@dsr.dk

Deltagerne kvitterede da også med evalueringer, som alle gik i samme retning: ”Spændende oplægsholdere, der brænder for sygeplejen!” og ”Det er inspirerende at tale med sygeplejersker, der er så dygtige til deres fag.”

Kredsnæstforpersonerne Rikke Wiwe og Nanna Susé fik også mange indtryk med hjem fra dagen: ”Sådan en dag bliver vi også selv mindet om, hvor utrolig alsidig en uddannelse vi har med os ud i verden, når vi skal vælge og forme vores arbejdsliv. Det bliver også tydeligt, hvor stærk den faglige identitet hos os sygeplejersker er. Og hvor gerne vi deler den og vores faglige hverdag med kommende generationer af sygeplejersker.”

Arrangør af Karrieredagen
SLS (Sygeplejestuderendes Landssammenslutning) i Region Hovedstaden og Dansk Sygeplejeråd Kreds Hovedstaden.

De studerende i planlægningsgruppen udvælger de områder af faget, de ønsker at møde.

  • 63032042
  • 63032040
  • 63032051
0
 / 3