Nyhed
FH Aarhus inviterer til EU-debat i Aarhus
Den 15. april 2024 inviterer vi til paneldebat hos FH Aarhus i Aarhus-salen. Her vil et panel bestående af 4 kandidater fra hhv. Socialdemokratiet, Enhedslisten, Venstre og Dansk Folkeparti sparke vores EU-valgkampagne i gang.
Publiceret:
21. marts 2024
Senest opdateret:
21. marts 2024
Foråret 2024 står i valgkampens tegn, når de danske kandidater til Europa-Parlamentsvalget skal kæmpe om en plads i Europa-Parlamentet. Når danskerne skal til stemmeurnerne den 9. juni 2024, skal der vælges i alt 15 medlemmer – og alle 12 partier har nu så småt taget hul på valgkampens første etape. I FH Aarhus har vi stor fokus på det kommende EU-valg – ligesom vi bruger meget tid på dialog med de politiske kandidater, så vi er sikre på, at det er de arbejdsmarkedspolitiske dagsordener, der bliver centrale i valgkampen. I FH Aarhus afholder vi i forbindelse med valget 2 debatter i foråret/sommeren, og den første er allerede planlagt.
Den 15. april 2024 inviterer vi til paneldebat hos FH Aarhus i Aarhus-salen. Her vil et panel bestående af 4 kandidater fra hhv. Socialdemokratiet, Enhedslisten, Venstre og Dansk Folkeparti sparke vores EU-valgkampagne i gang.
Som en ekstra lille service kommer NNF med en pølsevogn, der kommer til at stå foran Aarhus-salen en halv time før og efter debatten.
Programmet bliver som følger:
16:00: Pølsevognen åbner
16:30: Debatten begynder
18:00: Debatten slutter, og pølsemanden åbner igen (så længe lager haves).
Paneldeltagerne:
Niels Fuglsang – Socialdemokratiet
Carsten Kissmeyer - Venstre
Majbritt Birkholm - Dansk Folkeparti
Nana Højlund - Enhedslisten
Debatten bliver modereret af konsulent i ledelsessekretariatet FH Aarhus, Sebastian Fuhlendorff Christensen.
Læs mere om debatten på Facebook-begivenheden her: