Debatindlæg fra Bente Rasmussen: Hvem skal opdage mistrivslen hos børn og unge, hvis vi sparer på sundhedsplejen?

Debatindlæg bragt i Dagbladet Holstebro indsendt af kredsnæstformand Bente Alkærsig Rasmussen:

Hvem skal opdage mistrivslen hos børn og unge, hvis vi sparer på sundhedsplejen?

Af Bente Alkærsig Rasmussen, kredsnæstformand i Dansk Sygeplejeråd, Kreds Midtjylland

Holstebro Kommune skriver i sin præsentation af budgetforliget, at forligspartierne har ”større ambitioner på børnenes vegne”. Der afsættes i alt 28 millioner kroner til børn og unge i budgetperioden.

Det er positivt.

Men samtidig fastholder kommunen en besparelse på omkring 800.000 kroner i sundhedsplejen. Det svarer til cirka syv procent af områdets budget.

De to beslutninger hænger dårligt sammen.

Den konkrete udmøntning er endnu ikke besluttet. Men man kan ikke fjerne syv procent af budgettet i en lille faggruppe, uden at det får konsekvenser. Uanset hvilken model kommunen vælger, vil der blive færre faglige timer til børnene og familierne. Det vil betyde mindre tid, mindre kontinuitet eller mindre mulighed for at reagere og følge op.

Og det er her, vi bør stille spørgsmålet:

Hvad mister vi, når vi sparer på dem, der skal opdage problemerne, før de vokser sig store?

Sundhedsplejerskerne møder børn og familier tidligt og gennem flere år og har adgang til alle familier. De ser barnet i en anden sammenhæng end lægen, skolen eller det sociale system. De kan opdage mistrivsel, begyndende skolefravær, problemer i familien eller tegn på, at et barn eller en ung har brug for hjælp.

Tidlig indsats handler ikke kun om at oprette nye tilbud. Den begynder med, at der er fagprofessionelle med tid og mulighed for at se, reagere og følge op.

Forebyggelse kræver mennesker.

Det er let at tale om tidlig indsats. Det er vanskeligere at prioritere den, når budgettet skal gå op.

Og netop derfor er sundhedsplejen et vigtigt eksempel. Kommunen kan spare penge her og nu ved at reducere den faglige kapacitet. Men problemer, der ikke bliver opdaget i tide, forsvinder ikke. De risikerer at vokse og senere vise sig et helt andet sted – i skolen, på socialområdet, i psykiatrien eller i sundhedsvæsenet.

Konsekvenserne kan ikke gøres op krone for krone. Men risikoen er reel: Hvis færre problemer bliver opdaget tidligt, kan både den menneskelige og den økonomiske regning blive langt større senere.

Derfor er det også vigtigt, hvordan de faglige høringssvar bliver behandlet.

Sundhedsplejens eget høringssvar og Dansk Sygeplejeråds høringssvar blev sendt videre til Social- og Sundhedsområdet, selv om Sundhedsplejen organisatorisk hører under Børn og Unge.

Det er mere end en administrativ detalje.

Hvis politikerne vil have kvalificerede høringer, skal de faglige perspektiver også nå frem til det politiske udvalg, der har ansvaret for området. Det gælder især, når besparelserne handler om en indsats, der går på tværs af sundhed, børn, skole og socialområdet.

Samtidig står Holstebro Kommune midt i store forandringer.

Sundhedsreformen betyder, at mere behandling, opfølgning og forebyggelse skal tættere på borgerne. Nationalt er der fokus på tidlig forebyggelse, mindre ulighed i sundhed og en sundhedspleje, der kan tilpasse sin indsats til den enkelte families behov.

Netop på det tidspunkt vælger Holstebro Kommune at reducere den faglige kapacitet i sundhedsplejen.

Men tidlig indsats kræver, at der er nogen til at se barnet, før problemet bliver stort. Sundhedsstyrelsen anbefaler netop en sundhedspleje, der kan målrette indsatsen efter familiens behov og styrke den tidlige forebyggelse.

Vi kan ikke på den ene side sige, at mere sundhed skal tættere på borgerne, og på den anden side reducere den faglige kapacitet, der skal løfte opgaven.

Det handler ikke om at vælge mellem børn, ældre eller andre borgere. Det handler om at sikre, at der er faglighed nok til at løfte de opgaver, kommunen allerede har – og de opgaver, der kommer.

Når budgettet skal vedtages endeligt, bør forligspartierne derfor genoverveje besparelsen på 800.000 kroner.

Beløbet kan se beskedent ud i et samlet kommunalt budget. I sundhedsplejen svarer det til cirka syv procent.

Holstebro Kommune kan ikke både hæve ambitionerne på børnenes vegne og samtidig skære i den faggruppe, der skal opdage mistrivslen, før den vokser sig stor.

Man kan ikke høste gevinsten af forebyggelse i morgen, hvis man skærer i den i dag.