Hvad er egentlig værdien af sundhed? Debatindlæg i Sundhedsmonitor fra Kredsnæstformand Bente Rasmussen

Debatindlæg bragt i Sundhedsmonitor fra Kredsnæstformand Bente Rasmussen. 

Vi prioriterer hver dag – men hvad er værdien af sundhed?

Danmark har brug for en åben debat om prioritering i sundhedsvæsenet. Flere ældre, flere mennesker med kroniske sygdomme, mangel på sundhedsprofessionelle og nye behandlingsmuligheder betyder, at vi ikke kan gøre alt for alle.

Men når Dansk Erhverv og Diabetesforeningen foreslår, at det kommende nationale prioriteringsråd skal være et nationalt sundhedsøkonomisk råd, er det værd at stille et grundlæggende spørgsmål:

Hvad skal formålet med rådet være – og hvad forstår vi egentlig ved værdi?

-       Har det værdi, når den ældre borger på 95 bliver opereret for grå stær og kan komme tilbage i ældreboligen og læse dagens avis?

Og hvordan måler vi denne værdi?

-       Har det værdi, når vi investerer i teknologi og medicin der kan give ekstra leveår til ældre, så de f.eks. kan opnå livsglæde ved at knytte tætte bånd til deres børnebørn?

Og hvordan måler vi denne værdi – hos den ældre og hos børnebørnene?

Jeg er bekymret for, at hvis vi sætter ordet sundhedsøkonomi øverst, så kommer de to ovenstående eksempler og mange andre til at blive fortrængt, da de økonomisk er så godt som umulige dokumentere effekten af.

Når vi taler om prioritering, så er ikke noget nyt. Vi prioriterer hver eneste dag i sundhedsvæsenet. Sygeplejersker, læger og andre sundhedsprofessionelle vurderer, hvem der har mest akut brug for hjælp, hvem der skal behandles først, og hvilken indsats der giver bedst mening for den enkelte patient.

Nogle prioriteringer er bevidste og fagligt begrundede. Andre sker mere ubevidst, fordi der mangler tid, personale eller kapacitet.

Det er netop derfor, vi har brug for at gøre prioriteringer mere åbne og transparente. Men vi skal være meget bevidste om, hvilke kriterier vi prioriterer efter.

Værdi er mere end kroner og ører

Sundhedsvæsenets ressourcer skal bruges klogt. Men sundhed kan ikke reduceres til økonomi.

For hvad er værdien af, at et menneske igen kan klare sig selv? At kunne blive boende hjemme, være sammen med sin familie, få færre smerter eller mestre en kronisk sygdom? Hvad er værdien af tryghed, værdighed og livskvalitet?

Et ekstra leveår har værdi. Men et ekstra leveår med livskvalitet har også værdi. Forebyggelse har værdi, selv når gevinsten først viser sig mange år senere.

Det, der er svært at måle, er ikke nødvendigvis mindre værd.

Lighed skal med i regnestykket

Hvis et nationalt råd skal hjælpe os med at prioritere, skal lighed i sundhed være et centralt princip.

Mennesker med komplekse sygdomme, handicap eller sociale udfordringer kan have brug for flere ressourcer. Hvis vi primært ser på økonomisk effekt, risikerer vi at prioritere de indsatser, hvor gevinsten er lettest at måle.

Det er ikke nødvendigvis det samme som et retfærdigt sundhedsvæsen.

Et sundhedsvæsen skal ikke kun være effektivt. Det skal også være lige.

Fagligheden skal med – men ansvaret må ikke skubbes over på de sundhedsprofessionelle

Sundhedsprofessionelles faglighed er afgørende. Vi ved, hvad der sker, når en patient udskrives for tidligt. Vi ser, når forebyggelse virker, og når kontinuitet, relation og faglighed gør en forskel.

Den viden skal indgå i prioriteringerne.

Men der er en hårfin grænse. Vi er uddannet til at redde liv, lindre lidelse og fremme sundhed. Vi er ikke uddannet til at afgøre, hvilke mennesker eller hvilke liv der samfundsøkonomisk er mest værd at investere i.

Hvis økonomisk værdi bliver for styrende, risikerer vi at flytte et politisk og etisk ansvar over på den enkelte sundhedsprofessionelle.

Vi er uddannet til at redde liv – ikke til at fraprioritere liv.

Derfor skal et nationalt råd ikke fortælle os, hvilke mennesker der bedst kan betale sig. Det skal skabe et fælles og transparent grundlag for de politiske prioriteringer.

Økonomien skal naturligvis indgå. Vi skal vide, hvad vores sundhedsvæsen koster, og hvad vi får for pengene. Men økonomi skal være ét perspektiv blandt flere.

Rådet skal også kunne belyse livskvalitet, faglig kvalitet, forebyggelse, patientperspektivet og lighed i sundhed.

Det afgørende for det kommende råd er, hvad rådet skal prioritere efter – og hvem der definerer værdien.

Vi prioriterer allerede hver eneste dag. Nu skal vi sikre, at de prioriteringer, vi som samfund træffer, sker åbent, fagligt og retfærdigt.

For sundhed har en økonomisk værdi.

Men menneskers værdi kan aldrig gøres op i kroner og øre.