Nyhed
Bliv klogere til halv pris med Folkeuniversitetet
Et bredt udvalg af kurser giver dig mulighed for at blive klogere. I samarbejde med Folkeuniversitetet i Herning og Aarhus giver Dansk Sygeplejeråd, Kreds Midtjylland halv pris på deltagelsen til medlemmerne.
Publiceret:
7. august 2026
Senest opdateret:
7. august 2026
Vil du blive klogere på alt fra sundhed og psykologi til arbejdsliv, historie og samfund? Som medlem af Dansk Sygeplejeråd, Kreds Midtjylland kan du igen få 50 procent rabat på et hold på Folkeuniversitetet i Aarhus eller Herning.
Du kan se kursusudbud og hvordan du tilmelder dig lige her.
Du kan blandt andet blive klogere på, hvordan du passer på din mentale sundhed, når du arbejder med mennesker. Workshoppen ”Når mennesker arbejder med mennesker – pas på din mentale sundhed” sætter fokus på belastningerne ved følelsesmæssigt arbejde og giver konkrete metoder og øvelser, som kan bruges i hverdagen.
Du kan også dykke ned i eksempelvis kvinders sundhed, positiv psykologi, ledelse, ernæring, konflikthåndtering, historie – og meget mere.
Sådan får du rabatten
Som medlem kan du tilmelde dig ét hold med 50 procent rabat. Der er et begrænset antal pladser, som fordeles efter først til mølle-princippet.
Se hele kursuskataloget og find det hold, der gør dig lidt klogere.