Nyhed
"Hvem taler for de svage, kontrol og overvågning løser langtfra alt" Læs sygeplejersken Joans åbne åbne brev til Sophie Løhde
Sygeplejerske Joan Bohl Damgaard arbejder til dagligt på et plejehjem. Hun undrer sig stærkt over, hvordan fokus på antipsykotisk medicin til beboere med demens for Sophie Løhde i højere grad er blevet til et spørgsmål om at overvåge de ansatte end se på, hvad der er den egentlige årsag til de mange tilfælde, hvor antipsykotisk medicin bliver anvendt.
Publiceret:
29. august 2024
Senest opdateret:
29. august 2024
Sygeplejersken Joan Bohl Damgaard har skrevet et åbent brev til Sundhedsminister Sophie Løhde. Brevet er indsendt til ministeren samt en række medier. Du kan læse det i sin fulde længde herunder·
Kære Sophie Løhde,
Som sygeplejerske følger jeg med stor interesse, debatten om Sundhedsstyrelsens mål om, at nedsætte den antipsykotiske medicin til medmennesker der er diagnosticeret med demens.
Jeg er helt enig i denne ambition, ligesom jeg deler bekymringen over, at vi langt fra er i mål, set ud fra de alvorlige bivirkninger og risiko for tidlig død, der er forbundet med den antipsykotiske medicin.
Med optimisme og spænding læser jeg derfor dine kommentarer på DR.dk d. 26/8-24, angående udfordringerne med antipsykotisk medicin til demente.
Jeg læser indlægget igen og igen, jeg søger på andre nyhedsplatforme. Jeg leder febrilsk efter de for mig som sundhedspersonale, helt åbenlyse og komplekse medvirkende årsager til, at forbruget af antipsykotisk medicin stadig er alt for højt nogle steder.
Jeg leder efter
- at du som sundhedsminister italesætter og tager ansvar for de tiltagende landsdækkende udfordringer i vores ældresektor.
-at du ærligt og med respekt for dine medborgere med komplekse pleje og omsorgsbehov, medgiver at der er alt for få ressourcer i ældresektoren.
-at du vedkender dig de massive vanskeligheder med at tiltrække kvalificeret personale, og at der mange steder dagligt er udfordringer med at få en vagtplan til at hænge bare nogenlunde sammen.
-at du tager ansvar og fortæller den almindelige dansker om normeringer/ hvor mange omsorgspersoner der f.eks. er i vagt på et almindelig dansk plejecenter en aften eller nattevagt.
Du nævner det ikke!
Derimod udtaler du ”at sygehuse og praktiserende læger kan godt forberede sig på, at der vil blive holdt ekstra øje med, hvordan de udskriver antipsykotisk medicin til personer med demens”.
Jeg er målløs!
De sidste år har medierne flydt over af beskrivelse af disse udfordringer.
Debatindlæg fra masser af sundhedspersonaler og deres fagforeninger,
patienter, borgere og pårørende, fagforeninger mm. Uddannelsessteder fortæller at de mangler ansøgere, studerende og elever, der er ubesatte stillinger mange steder, og trods det også ansættelsesstop pga. dårlig økonomi.
Og værst af alt dukker der alt for ofte hæslige historier op om medmennesker med behov for omsorg og pleje, der har oplevet omsorgssvigt og forråelse.
Hvordan kan du i debatten om den antipsykotiske medicin fuldstændig undlade at forholde dig til disse udfordringer?
Hvordan skulle endnu en kontrolinstans løse denne kæmpe velfærdsudfordring, og skal lønningerne til en sådan instans tages fra et allerede udsultet ældrebudget?
Jeg ved, at jeg langt fra er alene med mine betragtninger, og det varmer mig, at læge Thomas Gorlén i artiklen udtaler ”at de praktiserende lægers oplevelse er ofte, at personalet på især plejehjem skal løbe for stærkt, og at de ofte er få få især i aften - og nattetimerne. Og det gør det svært at håndtere svære situationer uden medicinen.”
Kære Sophie Løhde, jeg håber fortsat jeg har misset nogle kommentarer hvor du vedkender dig de udfordringer jeg beskriver...jeg glæder mig til at læse dem.