Spring menu over
Dansk Sygeplejeråd logo

Nyhed

Anja Laursen

Kredsformand Anja Laursen kommenterede på den nye SVM-regerings planer for øget økonomi til sundhedsvæsenet i pressen. Formanden for de midtjyske sygeplejersker tvivler på, at økonomien rækker til at trække sygeplejersker tilbage til faget.

Publiceret: 

15. december 2022

Senest opdateret: 

26. januar 2023

Kredsformand Anja Laursen kommenterede på den nye SVM-regerings planer for øget økonomi til sundhedsvæsenet i pressen. Formanden for de midtjyske sygeplejersker tvivler på, at økonomien rækker til at trække sygeplejersker tilbage til faget.

Oprettet: 15.12.2022
Per Colstrup Vinkel

Penge til akutpakker de kommende år. 

Penge til lønstigninger til offentligt ansatte de kommende år. 

Sidstnævnte med modkrav om blandt andet øget fleksibilitet. Netop de modkrav der følger med i forbindelse med de permanente lønstigninger medarbejdere i det offentlige kan se frem til fik kredsformand Anja Laursen til at reagere. 

- Jeg synes godt, man kan sige, at der allerede har været givet tilbage i mange år. Der er jo en grund til, at mange sygeplejersker vælger at være på deltid, for der er simpelthen for hårdt pres på i den enkelte vagt, og så er det her med at arbejde deltid en måde, så sygeplejerskerne selv kan regulere.

Anja Laursen understreger, at der skal ske andet og mere end det regeringen har lagt op til, hvis der skal ske grundlæggende forandringer i forhold til den udfordrende situation sygeplejersker står i, med massiv mangel på personale. 

 - Vi har et super spændende fag, men der er ikke blevet gjort nok for at uddanne nok og skabe nogle tiltrækkende arbejdsvilkår. Det håber jeg, de har tænkt sig at tage alvorligt og gøre noget ved, siger Anja Laursen og uddyber. 

-  Jeg håber, det her ikke er det sidste, der kommer. Der MÅ være vilje til at gøre mere. Det er vigtigt for os allesammen med et velfungerende sundhedsvæsen, og der skal en samlet sundhedsplan til, siger hun.

Det var blandt andet på TV Midtvest og på TV2 Østjylland kredsformanden kommenterede. Find alle indslagene via kredsens medieoverblik. 

Vil du læse den nye regerings grundlag, så kan du læse mere her.