Spring menu over
Dansk Sygeplejeråd logo

Nyhed

Oplæg fra kredsen: Fokus på TR´s rolle på sociale medier og som offentlig person

Sociale og interesse fra verden omkring os, herunder journalister. Sammen med kredsens kommunikationskonsulent blev TR-kollegiet på Regionshospitalet i Gødstrup klogere på, hvordan de kan navigere i en verden i forandring.

Publiceret: 

8. september 2023

Senest opdateret: 

8. september 2023

Af:

Per Colstrup Vinkel

pco@dsr.dk
Mediedag

- Vores uduelige leder svigter os igen, hvor fanden er vores TR, når vi har brug for hende?

Ovenstående citat er fiktivt og opdigtet. 

Det kunne dog meget vel være et opslag i en intern facebookgruppe for medarbejdere på en afdeling. Et sted hvor stort og småt, samt godt og skidt deles. 

Som TR har du nok af arbejdsopgaver, og det kan virke både angstprovokerende og uoverskueligt at gå ind i en debat med en kollega, der tydeligvis ikke er tilfreds. 

Hvad gør du? 

- Lader du som ingenting og håber "det går væk"? 

- Går du ind i dialogen og svarer kollegaen?

- Hiver du kollegaen til side næste gang du møder hende på afdelingen?

Et spørgsmål kan have mange svar. Sådan er det ofte, når vi taler om brugen af sociale medier, hvor det er meget individuelt, hvordan man bedst navigerer. Hvis man da overhovedet er tilstede?

Derfor var spørgelysten og refleksionerne mange, da TR-kollegiet på Regionshospitalet i Gødstrup var samlet med DSR, Kreds Midtjyllands kommunikationskonsulent, Per Colstrup Vinkel, for at blive klogere på sociale medier og rollen som TR i denne kontekst. 

Det tavse flertal

En af pointerne i oplægget var at huske på, at facebook er et medie med over 4 millioner danske profiler. De fleste er altså tilstede på mediet, men mange er ikke aktive. 

- Det er vigtigt at huske på, at mange læser med uden at blande sig. Det tavse flertal vil altså kun læse den hårde kommentar, hvis ikke der bliver svaret. Derfor er det en refleksion værd, om man kan indbyde til dialog og samtale ved at besvare et opslag, hvilket på den måde gør TR synlig, især for dem der læser med, forklarede Per Colstrup Vinkel. 

Medier og formandsbesøg

Et andet punkt på oplægget fra kredsens kommunikationskonsulent var den tiltagende interesse medierne har for sygeplejerskers hverdag. Hvordan kan vi sikre, at vi som sygeplejersker bliver skarpe i at sende de rette budskaber til befolkningen. 

Kredsen er altid klar til at rådgive og vejlede, men der blev på oplægget også givet gode råd, præcis som tillidsrepræsentanterne gav feedback på deres egne oplevelser med det at udtale sig til medier. 

Sidst på dagen mødtes TR-kollegiet med formand Grete Christensen, hvor OK24 og perspektiverne var omdrejningspunkt i en interessant debat. 

Kunne dit TR-kollegie være interesseret i at høre nærmere om sociale medier og traditionelle medier med et TR-perspektiv, så tag fat i kredsens kommunikationskonsulent Per Colstrup Vinkel og aftal nærmere.

 

 

Grete i Gødstrup
Grete Christensen besøgte TR-kollegiet i Gødstrup