Festtale ved jubilæumsfejring: - I kender fortiden. Jeg står midt i nutiden. Og sammen har vi en aktie i fremtiden

Nogle begyndte i faget, før mobiltelefonen og internettet blev en del af hverdagen. Andre startede, da patientjournalen var af papir, telefonen sad fast i væggen, og kunstig intelligens mest hørte hjemme i science fiction.

Sådan satte Nicolaj Laue Juhl scenen i sin festtale til kredsens jubilarer, der blev fejret på en festlig formiddag i Gubsø Garage ved Silkeborg:

• I blev alle sygeplejersker, før jeg overhovedet blev født. Nogle af jer blev sygeplejersker før mobiltelefonen. Før internettet. Før elektroniske patientjournaler. Dengang en telefon sad fast i væggen, en journal var noget, man faktisk kunne holde i hånden, og kunstig intelligens lød som noget fra en science fiction-film. I dag har vi det hele i lommen. Og alligevel leder vi stadig efter en kuglepen og drikker fortsat stærk kaffe.

Talen blev mødt med mange rosende ord. Ikke mindst fordi Nicolaj med både humor og alvor formåede at forbinde jubilarernes erfaringer med sin egen generation af sygeplejestuderende.

Nicolaj går på 7. semester på Københavns Professionshøjskole og håber snart selv at kunne kalde sig sygeplejerske. Han har desuden været forperson for Sygeplejestuderendes Landssammenslutning, SLS, og medlem af Dansk Sygeplejeråds hovedbestyrelse.

Et fælles valg på tværs af generationer

Meget har ændret sig, siden dagens jubilarer blev uddannet. Tempoet er blevet højere, indlæggelserne kortere, behandlingsmulighederne flere, og sygeplejersker har fået større ansvar. Karrierevejene er blevet flere, pensionsalderen er steget, og uddannelsen har forandret sig.

Men på tværs af generationerne er der også noget grundlæggende, der binder sygeplejersker sammen. Nemlig valget af sygeplejen:

• Vi har alle sammen på et tidspunkt stået foran et valg: Hvad vil jeg bruge mine evner, mit arbejdsliv og en stor del af mit liv på. I valgte sygeplejen. Jeg har valgt sygeplejen. I kender fortiden. Jeg står midt i nutiden. Og sammen har vi en aktie i fremtiden.

Netop fremtiden fyldte meget i talen. For samtidig med at jubilarerne er beviset på et langt liv i et fag med mening, står sygeplejen over for en stor udfordring: For få unge vælger uddannelsen.

Ifølge Nicolaj kan udfordringen ikke alene forklares med den demografiske udvikling. Der er brug for at se kritisk på både uddannelsen, lønnen og arbejdsvilkårene. Men der er også brug for at tale om fortællingen om sygeplejen.

For de negative historier om et stresset, presset og utaknemmeligt fag risikerer at skygge for resten af virkeligheden. Den virkelighed, hvor sygeplejersker bruger deres faglighed, gør en forskel og oplever et arbejdsliv med stor mening.

Jubilarernes historier kan gøre en forskel

Her har jubilarerne ifølge Nicolaj noget helt særligt at bidrage med. De bærer på årtiers erfaringer og på fortællinger om møder med patienter, borgere, pårørende, kolleger og studerende:

• Prøv lige at forestille jer, hvor mange patienter og borgere der gennem de år har mødt en af jer. Hvor mange pårørende I har beroliget. Hvor mange kolleger I har lært noget. Hvor mange sygeplejestuderende, som I har inspireret. Hvor mange nattevagter I har taget. Hvor mange gange I er gået hjem fra arbejde og har tænkt på en patient, selvom vagten for længst var slut. Hvor mange gange I er gået hjem og har vidst: I dag gjorde jeg faktisk en forskel for et andet menneske.

Det er historier, som ikke kan skabes ved et skrivebord eller findes på et reklamebureau. De tilhører de sygeplejersker, der har oplevet dem.

Derfor opfordrede Nicolaj jubilarerne til at fortælle videre:

• De historier findes ikke i en rekrutteringskampagne. De findes hos jer. Så brug dem. Fortæl dem til jeres børn og børnebørn. Til den unge, der står og skal vælge uddannelse. Fortæl selvfølgelig også om det, der var svært. Men fortæl hele historien.

Da elever blev til studerende

Også sygeplejerskeuddannelsen blev brugt som et billede på, hvordan historien både bevæger sig fremad og nogle gange vender tilbage.

Da mange af jubilarerne blev uddannet, var de elever. De var ansat under uddannelsen, fik elevløn og i nogle tilfælde også betalt kost og logi. I dag er sygeplejestuderende på en professionsbacheloruddannelse, modtager SU og betaler selv blandt andet bolig, bøger, transport og mad.

Forskellene fik Nicolaj til at forestille sig et møde mellem generationerne:

• Jeg tror, at hvis vi satte os ved samme bord og sammenlignede vores uddannelser, ville begge generationer nok indimellem tænke: Hvordan i alverden kunne de andre blive sygeplejersker på den måde?

Uddannelsen er igen på vej ind i et nyt kapitel. Fra februar 2027 bliver de studerende ansat i den sidste lange praktik. Dermed vender en del af det, som jubilarerne kendte fra deres uddannelse, tilbage i en ny form.

• I 25 år har vi sygeplejestuderende ikke været ansat under uddannelsen og modtaget SU. Men fra februar 2027 bliver vi igen ansat i den sidste lange praktik. Vi bliver en del af normeringen i det omfang, det er muligt og forsvarligt. En historisk forandring af uddannelsen. På en måde bevæger historien sig altså lidt i ring.

75 år med mænd i sygeplejen

Nicolaj trak endnu en historisk linje i sin tale. I år er det 75 år siden, at de første syv mænd fik adgang til sygeplejerskeuddannelsen som et eksperiment, fordi der manglede sygeplejersker.

75 år senere er mænd stadig et lille mindretal blandt både færdiguddannede sygeplejersker og sygeplejestuderende.

Nicolaj oplevede selv kønsstereotyperne, da han fortalte på sin arbejdsplads, at han overvejede at søge ind på sygeplejerskeuddannelsen:

• De første par reaktioner var: Hvorfor søger du ikke ind på medicinstudiet? Er du sikker på, at det er noget for dig? Der er kun kvinder – mon du vil trives i det? Jeg blev hurtigt klar over, at en ’rigtig’ sygeplejerske i manges øjne er en kvinde, og at der er mange kønsstereotyper forbundet med sygeplejen.

For Nicolaj viser det, at gamle forestillinger om sygepleje som et kvindefag fortsat har betydning for, hvem der kan se sig selv i uddannelsen. Hvis flere mænd skal vælge sygeplejen, skal de også kunne spejle sig i fortællingen om faget.

Kunstig intelligens kan ikke erstatte sygeplejersken

Jubilarernes arbejdsliv har været præget af store teknologiske fremskridt. Og udviklingen fortsætter med blandt andet mere digitalisering og kunstig intelligens.

Men uanset hvor meget teknologien kan, er der noget, den ifølge Nicolaj ikke kan overtage:

• Teknologi og kunstig intelligens kan meget. Men den kan ikke erstatte det kliniske blik. Omsorgen. Sygeplejersken. Og kunstig intelligens kan ikke mærke det, som erfarne sygeplejersker som jer opdager, allerede inden I træder ind på stuen eller ind ad døren. Det er unikt.

Derfor skal sygeplejersker heller ikke kun høres, når debatten handler om løn og arbejdsvilkår. Deres viden og erfaring skal også fylde, når fremtidens sundhedsvæsen udvikles, og når der træffes beslutninger om teknologi, forskning, forebyggelse og omsorg.

Et fag, der gives videre

Til januar håber Nicolaj selv at kunne kalde sig sygeplejerske. Hvis han en dag bliver inviteret til sit eget 40-årsjubilæum, vil det være i 2067.

Til den tid håber han blandt andet at kunne fortælle, at flere unge og flere mænd valgte sygeplejen, at ligelønnen blev en realitet, og at sygeplejersker fik et endnu bedre arbejdsliv og større indflydelse på sundhedsvæsenet.

Men hvis det lykkes, begynder historien ikke med hans generation:

• Vi begynder ikke fra nul. Vi overtager et fag, som generationer før os har udviklet, forsvaret og båret. Et fag, som I har været med til at forme. Måske er det i virkeligheden dét, et jubilæum handler om. Ikke bare at se tilbage på de år, der er gået. Men at opdage, at noget af det, man har gjort, lever videre i mennesker, man måske aldrig selv kommer til at møde.

Når Nicolaj træder ud i sundhedsvæsenet som færdiguddannet sygeplejerske, træder han derfor ikke ind i et tomt rum. Han træder ind i et fag, som jubilarerne og generationerne før dem har været med til at bygge.

• Sygeplejen tilhører ikke én generation. Vi arver den af dem, der kom før os. Vi former den i vores egen tid. Og så giver vi den videre til dem, der kommer efter.

Læs Nicolaj Laue Juhls festtale i fuld længde her