Nyhed
Arrangement: Når livet skifter gear - og kroppen måske gør det samme
Publiceret:
12. juni 2025
Overgangsalder og pension. To emner, som mange helst gemmer lidt væk, men som i virkeligheden fortjener opmærksomhed, grin – og god rådgivning. Og det er præcis, hvad du får, når DSR, Kreds Midtjylland inviterer til eftermiddag og aften i selskab med faglige fyrtårne og varme fællesskaber.
Du kan vælge mellem to datoer:
Vi starter med kaffe og brød, og herefter bliver du taget med på en rejse gennem overgangsalderens mange ansigter – ja, faktisk helt op til 34 symptomer, hvis du spørger sygeplejerske og bestsellerforfatter Sanne Gottlieb, der har dedikeret sin stemme til at oplyse og afmystificere kvinders sundhed.
Efter en lille bid mad går vi videre til pensionsvalget. Louise Larsen fra PKA stiller skarpt på, hvordan du – midt i livets faser og forandringer – kan sikre din økonomiske tryghed og fremtid. For pension handler ikke bare om tal. Det handler om frihed, ro i maven og at stå godt rustet til den næste fase i livet.
Praktisk:
-
Tilmeldingsfrist: 7. oktober 2025 på linket her
-
Arrangementet er gratis og åbent for medlemmer – og du må gerne tage en ledsager med.
-
Vi ses i Ecopark i Aarhus eller Nupark i Holstebro – det bestemmer du!
Tid, sted og program
📍 Aarhus – tirsdag d. 21. oktober 2025
Ecopark, Bautavej 1A, 8210 Aarhus
📍 Holstebro – onsdag d. 5. november 2025
Nupark, Nupark 51, 7500 Holstebro
Program for begge dage:
-
Kl. 16.00–16.30: Tjek ind og kaffe/te med brød
-
Kl. 16.30–16.45: Velkomst og OK-muligheder ved kredsnæstformanden
-
Kl. 16.45–18.30: Oplæg om overgangsalderen v. Sanne Gottlieb
-
Kl. 18.30–19.00: Let forplejning
-
Kl. 19.00–20.30: Oplæg om pension i et kvindeliv v. Louise Larsen, PKA
-
Kl. 20.30: Tak for i aften