Jannie frygter konsekvenserne, når psykiatriske sygeplejersker bliver brikker i et puslespil: - I yderste konsekvens kan det betyde, at patienten tager livet af sig selv. 

En patient ringer, fordi hendes selvmordstanker er taget til. Hun har brug for at tale med den sygeplejerske, hun kender. Men hvad sker der, hvis sygeplejersken den dag er på en sengeafdeling for at dække en vagt?

Det er den situation, der bekymrer Jannie Elisabeth Hvilsted, som er psykiatrisk sygeplejerske i et ambulatorium på Regionshospitalet Gødstrup. Her arbejder hun blandt andet med patienter med PTSD. Hun oplever, at muligheden for hurtigt at reagere og den tillid, hun opbygger over tid, er afgørende for behandlingen.

»Min vigtigste opgave er netop at forebygge indlæggelser. Og det gør jeg ved at være fleksibel,« fortæller hun i podcasten.

Jannie beskriver en patient, der i en svær periode havde brug for usædvanlig tæt kontakt. Jannie kunne ringe til hende hver dag og tilbyde samtaler to gange om ugen. Efter Jannies vurdering var den kontakt med til at forebygge en indlæggelse.

En vagt på afdelingen efterlader et hul i ambulatoriet

Sengeafdelingerne mangler sygeplejersker, og Jannie understreger, at hendes kolleger dér fortjener ordentlig bemanding. Men den dag hun hjælper på en sengeafdeling, kan hun ikke samtidig se de patienter, der skulle have haft samtaler, medicinopfølgning eller anden behandling i ambulatoriet.

Det er den fremtid Jannie ser ind i, da Regionsrådet i Region Midtjylland har besluttet at sygeplejersker i ambulatorier skal tage vagter i sengeafdelinger for at fordele vagterne mere lige blandt medarbejderne.

Hun frygter længere ventetid, afbrudt kontinuitet og patienter, der får det dårligere. For nogle kan det føre til indlæggelse. Når en patient allerede kæmper med selvmordstanker, er hendes bekymring endnu mere alvorlig.

»Sådan nogle ting er bare ikke mulige, hvis ikke jeg er til stede,« siger hun om den tætte kontakt, hun kunne tilbyde patienten.

Det kræver også en anden faglig rutine at arbejde på en sengeafdeling. Selv om Jannie tidligere har arbejdet omkring ti år i sengepsykiatrien, peger hun på, at hun i dag er specialiseret i det ambulante arbejde. Kendskab til akutte situationer, lokale arbejdsgange og patientgruppen skal holdes ved lige.

Patienterne skal med i regnestykket

Kredsnæstformand Hanne Holst Long fra Dansk Sygeplejeråd, Kreds Midtjylland, deler bekymringen. Når sygeplejersker flyttes for at dække huller i sengeafdelingernes vagtplaner, efterlyser hun blik for de patienter, der mister tid og kontinuitet i ambulatorierne.

»Hvad skal den patient gøre, som har været vant til at have en fast kontaktperson som livline?« spørger hun i podcasten.

Hanne mener, at løsningen handler om at gøre sengeafdelingerne til arbejdspladser, hvor sygeplejersker har lyst til at arbejde og blive. Det giver mulighed for at opbygge både den specialiserede faglighed og de faste relationer, patienterne har brug for.

Hør hele samtalen med Jannie Elisabeth Hvilsted og Hanne Holst Long i podcasten fra DSR, Kreds Midtjylland "MIDT i sygeplejen". Du finder den via din podcastapp eller linket her